torsdag den 19. juli 2012

Blu & Exile - Maybe One Day EP


Se lige på det cover engang. Hvis ikke dét er poetisk filosofi i billedform, ja hvad er så?

Jeg ved ikke hvordan I har det med Blu & Exile, men nøj hvor har jeg glædet mig til nyt fra de to! Efter deres duo-debut Below the Heavens -som vist ikke behøver mere ros her på bloggen - gik de hver sin vej, og prøvede forskellige ting af. Blu har udgivet utallige spøjse projekter: han har produceret for andre, han har rappet side om side med andre, han har udgivet beat-tapes, producer-albums, mixtapes, og sidste år smed han sit egentlige debutalbum No York! på gaden, godt nok til en noget lunken modtagelse. Det album var i sandhed også lidt af en mærkværdig fætter!
Exile tog det lidt mere med ro. Han producerede hele Fashawns fabelagtige debutplade Boy Meets World, og leverede efterfølgende beats til  alt fra mainstream-navne som Big Sean og Snoop Dogg til undergrunds-rappere som Blame One, ADaD, Cos$$, Johaz, The Visionaries, Freestyle Fellowship og mange, mange andre.
Men så lige pludselig, en dag i december sidste år, blev Give Me My Flowers While I Can Still Smell Them lagt op på Bandcamp, helt uden varsel. En egentlig udmærket udgivelse, men som i stil med mange af Blu's projekter manglede alt efterarbejdet, det var nemlig hverken mixet eller mastereret, hvilket resulterede i forholdsvist ringe kvalitet i lyden. Dette resulterede i udbredt undren, for selvom det var forventeligt fra Blu, så lignede det ikke Exile at ligge så mange ufærdige beats op, og slet ikke på dén måde. 2011-versionen af GMMFWICSST er vist rent faktisk den officielle efterfølger til Below the Heavens, men eftersom "kravet" om en "ordenlig" version kom fra alle verdenshjørner, har Blu og Exile bestemt sig for at udgive albummet på almindelig vis, med ny, forbedret lyd, og eftersigende helt nye beats, tekster, vokaler og features. Jeg vælger derfor at se 2011-versionen som et mixtape.

Venstre: mixtape version. Højre: kommende, "officielle" version

"Maybe one day you will reign supreme and become a king 
And one day, maybe she will rise again and become a queen"

- Den "rigtige" Give Me My Flowers While I Can Still Smell Them lander d. 4. september, og som appetizer har Blu & Exile udgivet denne lille EP Maybe One Day til at dulme den værste utålmodighed.

EP'en er samtidig udgivet for at give en idé om, hvad man kan forvente af denne "nye, forbedrede lyd", for to af numrene herpå var også at finde på den første version af GMMFWICSST. "Maybe One Day", der før hed "She Said It's OK", er blevet meget mere crisp og klar i lyden, og så kigger Black Spade forbi med et lækkert, soul'et omkvæd. Der er ikke tale om de helt store ændringer, sangen har bare fået sit fortjente finishing touch. "I Am Jean" hedder stadig "I Am Jean", og her har Exile skovlet mere konfus instrumentation ind i originalen. Beatet er ærlig talt en smule skizofrent, og som lytter føler man sig nærmest angrebet fra alle retninger. Fundamentet, der bestod af en skævt buldrende bas, sporadisk tampende trommer og et klaver, der ikke synes at følge en ens rytme på noget tidspunkt, som havde en pianist improviseret til beatet, er komplet intakt. Men så lige pludselig falder to saxofoner ind, den ene er mixet til at ligge i venstre side, den anden til højre (og de spiller det samme, men forskudt), og de får så selskab af en tredje blæser, der ligger bagerst. Især med gode hovedtelefoner bliver det en paranoid lytteoplevelse, da man har alle de her instrumenter, der kommer fra hver sin side, og så en Blu i midten, der forsøger at få sin rap klemt ud imellem lyd-kaosset. Det samlede resultat er nok lidt mere besynderligt og forvirrende end det egentlige er godt.
Den instrumentale "Cent From Heaven" er til gengæld god på alle tænkelige måder. Ikke bare god; fantastisk! Heller ikke bare fantastisk; ekstraordinært spektakulær nærmere. Jeg var faldet ned fra min stol allerede inden de første ti sekunder havde spillet. Produktionen har alt det, jeg synes har været med til at gøre Exile til en af nutidens absolut bedste beatsmede. - Det klippede vokalsample fra Rose Murphy's "Pennies From Heaven", der gør at beatet faktisk har en stemme og et budskab selv i instrumental form, og så de mange strygere, der danner et drømmende lydbillede som jeg mildt sagt aldrig har hørt lignende i hiphoppen. Nummeret skal nok opleves i levende live fremfor at blive beskrevet, for ord yder ikke rigtig retfærdighed her.
EP'ens sidste nummer (teknisk set er de to sidste instrumentaler til "Maybe One Day" og "I Am Jean") er en intet mindre fænomenal afslutter. "A Man" er en genistreg på højde med Below the Heavens. Nummeret minder faktisk en smule om "The World Is...." da beatet har det samme storladene feel over sig, ligeledes med et choppet kor-sample. Blu's tekst på "The World Is..." var med hans eksistentielle grublen om liv og død, tro og religion, paradis og helvede en af pladens stærkeste, og det er den præcist samme funderende Blu der optræder på "A Man". Hvis man frygtede at Blu var faldet af på den siden Below the Heavens, så bør dette nummer være mere end rigeligt til at overbevise én om det modsatte. Lyt og læs med:  



"I wonder...
Who do you believe in? I know it ain't me
I hope it ain't a priest or what you've seen on TV
I hope it ain't your poppa partner, he only raised you
I know it ain't your mom, even though that's who you came through
I'm asking who you pray to, some believe in angels
Some believe in one God, some believe in Jesus 
Some believe in all of it, and I don't mean a part of it ain't true
I know that someone startet it, and I know it ain't you
The creator of them blue skies 
The great blue sea 
And who, me?
A cool guy who few relate to
Like, I'm confused too, what is it you do?
And what does a black man in Iran who's never heard of Jesus choose?
And who do you choose?
The heart said the youth, the mind said the truth
The blind let the blind head to heaven with a sign sayin' "I choose you"
Then left you behind, like no one can explain it
It's like one religion can't contain it
And I ain't the man that's tryna change it
I just want answers, live no cameras
Fuck the propaganda
Many souls stranded 'cause they took a book for granted
Some planted seeds to feed the mind
Peace over greed, I just keep the truth that I read
World on they knees while the innocence bleeds
And we keep funding wars with money from your source
And the shame is all ours, but God, I'm all yours
Save me before the doors close and them horns blow
And I'm alone in my grave, thinking maybe 
I should have prayed more for peace, love and unity
Between you and me, no matter who you choose to be
Pop tellin' me that the muslims won't make it
And the muslims tellin' me my pop won't make it
Yet, they both praise you
Night and day, raise his name
Until the day he came back to claim them
Is one gon' save them and another take them?
Doubt it, they tellin' me I shouldn't live without it
Belief
Relief for the doubters, it keeps my clouded
Confused why I'm doin' the knowledge 
But my God said "choose", I choose you
Who do you choose?
I hope it ain't me, 'cause I'm just a MC"


- Der bliver snakket om, at "A Man" også vil være at finde på den kommende GMMFWICSST, og det ville bestemt ikke gøre noget, for magen til mesterlig skæring skal man da lede længe efter. 


Alt i alt er Maybe One Day en fortrinlig lille EP. Titelnummeret er ganske solidt, "I Am Jean" en lille smule ved siden af, og "Cent of Heaven" og "A Man" er af ypperste kvalitet. Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal forvente af den kommende LP, men at jeg glæder mig som et lille barn til juleaften er en grov underdrivelse!


4.5/6

- Jeppe Barslund

1 kommentar:

Anonym sagde ...

"A Man" er et super lækkert nr. Hands down.