2x Chico and the Man - "My Lady" & "No Hope" (Track Reviews)

"...waiting to breathe..."

Nu skal jeg fortælle jer om det projekt jer ser mest frem til af alle, og hvorfor. - Ikke bare i hiphoppen eller i 2011, men af alle projekter overhovedet.

Chico and the Man er et QN5 projekt, som har Kno og Tonedeff bag roret. De har reelt set kun udsendt to numre under navnet Chico and the Man, men oh boy hvilke numre! De havde "No Hope" med på Asterisk: Three fra 2004, og "My Lady" var at finde på Asterisk: Four fra 2007. Det er sjovt at tænke på, at de med blot to numre, der endda har forholdsvis mange år på bagen, stadig formår at holde en masse mennesker hen, mig selv inklusiv, i så stor stil. Det skyldes nok tre ting: Et: De to herres cv'er, som vist taler for sig selv. To: Disse to numre, der er af så høj kvalitet, at jeg på et tidspunkt tog mig selv i at tænke, at hvis resten af projekt kunne holde denne standart, så havde hiphoppen en milepæl på vej. Og tre: Deres storslåede skattejagt. Tillad mig at forklare.

Inde på Chico and the Man's community site (på QN5.com), har de lagt "spor" op (clues), og de har sagt, at pladen ikke bliver "frigivet" før alle disse opgaver er løst. Den ene opgave skal løses for at åbne den næste, og således har fans interaktivt måttet kæmpe sig igennem de mest snørklede gåder, for at finde frem til skatten. Jagten er dog langt fra færdig. Efter mine estimeringer er "vi" ikke engang halvvejs, men det er fantastisk morsomt at følge med.

Det, der virkelig gør det spændende er sværhedsgraden. Det er ikke bare "hvad starter med C, slutter med N, har 14 bogstaver i alt og er delt i fire ord" -opgaver, de har virkelig skruet op for blusset, og de arme stakler, der har sat sig for at løse de her opgaver, er blevet sat på nogle seriøse prøver. Folk er f.eks. blevet bouncet rundt på forskellige internetsider for at samle info, - hvilket i sidste ende viste sig at være adressen på en nedlagt bygning i Miami, hvor nogle rent faktisk har været ude og fundet spor - altså fysiske spor, lagt ud i den virkelig verden - for at kunne komme videre. Og det er blot ét eksempel på deres storstilede og noget ambitiøse hype-jagt. Et enkelt kig på det seneste spor, clue#6, siger vist det hele. Der var en af de faste læsere og garvede skattejægere, der hev fat i en fysiklærer, som hjalp ham frem til svaret, som var et kodeord til en helt anden hjemmeside, der afslørede et maleri, som ifølge bagmændene var en afgørende nøgle, for at kunne dechifrere den kommende plades tema. Det står allerede klart, at det overordnede tema til Chico and the man pladen vil cirkulere om den Cubanske revolution i 50'erne (tror jeg da?!), og med den indgangsvinkel til disse historiske begivenheder som de allerede har introduceret os for, så kan det kun blive mageløst.

Om "My Lady" eller "No Hope" vil være at finde på den kommende skive skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror det ikke, men om ikke andet kan de give et godt billede af, hvad vi kan vente os af projektet.

Så vidt jeg har forstået er det et one Dj, one MC projekt, med Kno bag knapperne og Tonedeff med mikrofonen i hånden; en cocktail der ikke burde kunne gå galt. Normalt ville jeg nok skrive lidt om produktion, rap og tekst, men jeg tror bare jeg vil lade musikken tale for sig selv i denne post. Det eneste jeg vil sige er, at I skal spidse ører og holde tungen lige i munden, da Tonedeff's tempo er af en anden verden. Og så kan det bestemt også anbefales at høre sangene et par gange, OG læse dem uden musik, da de er umulige at tyde ved ét lyt.

"So regal, beautiful /
Too bad I'll never see the funeral /
And even through the doom and gloom /
As soon as the moon can be viewed in full /
I saw a star in the heavens, I knew it was you /
My anxiety is through the roof /
Can't deny the irrefutable truth /
That I'm alive in lieu of you /
And in the silence of your tomb /
I hear your cries as you're consumed /
Your spirit rides illuming under the twenty-thousand hues of blue /
Fade out /
Zoom in /
I felt your heart as I grew in your womb /
The constant bass is sooth in tune /
I drew from you like still lights /
Was still born with room to move /
I'd use in pursuit of my roots /
I would later be groomed to lose /
Last June i tattooed this date in numerals under my chin /
The last place ever touched by your skin /
Guess something within me loves to pretens that you're my mother again /
Though I barely remember you tucking me in /
There's a constant nagging /
My subconscious acting up /
Thought's that's drawn from the past /
Constant racking of pots and pans /
Up in the kitchen cooking /
Mom and dad arguing again /
Saw your chance so I guess you took it /
You had the heart to match the strongest hands that God could grant a woman /
Carried the term but never saw the man your son is /
And sometimes I can't confront it /
I'm asking what I'd give to be you /
But as dawn advances I bid you adieu /
My...."

I know you're still here
You'd be proud, huh?
I've done a lot
I met this beautiful, beautiful woman
She reminds me of you

"So radiant, vibrant, Hazel tint in her eyes /
And the way that her skin shines is like a phoenix rising /
Even I could be surprised if we entwine /
I feel the climate reach its highest peaks when she's beside me /
But we got deeper ties than physical needs /
Desires /
Typically we aspire to dream and climb the steepest heights that we can find /
And better /
Redefine the cheapened lives we seek and find /
And there's a reason to bind together /
Though sometimes I tell some teeny lies /
To feed her pride and sleep between her thighs /
My peace of mind is reached if I can keep a smile on her /
If the seas are wild then she's an island /
Complete with whitened beach to greet the tide in /
Or retreat to hiding where you could flee to dryness /
A peaceful night beneath the sky so we can speak in private /
On the water for an easy ride /
Nobody's speaking either /
She reminds me of you in some ways /
It's like they redesigned her /
Flinging rocks off the eastern side to watch 'em sink in silence /
I take a knee for her highness /
Her mere presence a gift to me /
I kiss a ring of diamonds /
Take pride in the queen my bride is /
Her Amphitrite to my King Poseidon /
And she's decided in her sneaky slyness she'd conceive a titan /
I'm uneasy /
I can feel the heightened fear inside as tears arrive /
Her fingers guide me /
To this breathing child that's lying beneath her nighty /
She don't have the slightest idea what tonight is /
I hear the singing sirens /
I bid my adieu as she and I collide as my...."

Okay to hell with it, jeg er i totalt skrive-mode lige nu, så nu får i mine two cents alligevel! Sammen med qn5 holdet, foruden hvem jeg ikke havde kunne nå frem til følgende konklusion, er teksten blevet tygget og smagt på, fordøjet og tænkt over. Ridser man i overfladen af teksten finder vi to vers, hvoraf det ene handler om Tonedeffs moder, som han tydeligvis forguder i så høj grad, at han ikke kan lade være med at sammenligne hende med kvinden han møder og forelsker sig i, i vers to. Og flere passager i andet vers tyder på, at denne kvinde faktisk ikke kan leve op til Tonedeff's standarter, næsten uretfærdigt sat af hans moder. Amphitrite/Poseidon metaforen er også interessant at fremhæve, for ifølge græsk mytologi måtte Poseidon sende et delfin-agtigt dyr ud til Amphitrite for at overtale hende til at gifte sig med ham. Ikke just kærlighed i sin reneste form.
Og der gemmer sig meget mere i underteksten. Jeg er bange for at mit hoved eksploderer hvis jeg graver dybere lige nu. Hvis i har tiden og modet til det, så check den her side ud, - der er spændende læsning til mange timer.

"There's an equal amount of life
within a last gasp and a first breath"

"No Hope" har ikke synderligt meget at gøre med det tema som de andre Chico and the Man tråde har tegnet op. Dette nummer er mere simpelt i sin form, men ikke desto mindre lige så fantastisk. Igen har vi Kno på det lækre, atmosfæriske beat og Tonedeff på mikrofonen, - denne gang med Deacon the Villain på omkvædet - som han selvfølgelig nailer fuldstændigt. "No Hope" indeholder, i min optik, nogle af de bedst skrevne lyriske passager i nyere tids hiphop-historie. Sangen her er simpelthen - ja, undskyld mit franske - motivational as fuck, og især sangens afsluttende linjer burde få én til at tænke over en ting eller to. Igen er leveringen sublim og tempoet vanvittigt. Måske havde Tonedeff rent faktisk ret, da han engang skrev "best flow in the game - period" på sin myspace profil. I kan selv bedømme.



"Oh Lord I'm suffering, torn, struggling /
The world's a gutter with poor plumbing I'm slumming in /
Wars funded by false governments, whores, guns and when /
Everyday is more trouble than the one in front of it /
Some of that luster of living will fade /
Hustling for minimum wage, just to fit into my cage /
The injustice is killing my faith /
I used to hope for tomorrow, now I just soak and I wallow in death and debt /
Knowing that my child'll follow my steps /
How can I rest with a thousand immense pounds on my chest /
How do I keep a clean conscience with God when my thoughts are a mess /
I could mop I guess, and ring it out withous honest regret /
And still manage to fall to the faults of the flesh /
And on top of all this, the loss of a friend to an awful event /
Shot in the head when they could have only robbed him instead /
Homicidal intent for 90 dollars and cents /
By a con sentenced to 20 years but got off within 10 /
Why the fuck we got laws to protect all of us when /
Parole officers can send a heartless killer walking again /
Keep a cautious defense, as some kids are taught to dissent /
They're born with no natural remorse, and all form of conscious is dead /
And it's hard to depend on congrasses when /
They impose embargos that leave throngs of small children starved and unfed /
Some have called it the end, the last days of this system and times /
If that's the case, it's gift for the dying"

I feel wrong
Cause now all hope is gone
But I am gonna carry on
Even though all hope is gone
Is gone

"I am not a humanitarian /
I'm just a selfish fuck like you, looking for ways outta this grave we're buried in /
I'm not embarrassed, we all carry that pair of chromosomes for carelessness /
We enherited from out parenting /
But the more I stare at it, the more it becomes glaring /
Life isn't fair is it? So why fight what I find impairing? /
Shit, when the time's right I'll die without merit /
No hereafter with it, 'cause my body and my mind are tied to my spirit /
No divine interference, we wonder why history's cyclical /
Why the wicked'll prosper, all while the timid are miserable /
Why is shit so impossible, while for him it's so typical /
Why do the gospels point to the times we live in as critical /
Now I'm getting biblical, aww fuck it, I'm trying to somehow rationalize /
And I'm tired of being so cynical /
My, what a pitiful state of affair this is /
When you're simutaniously ready to die and scared to exist /
A subway ride, that was once second nature, is now taxing your wits /
Asking if this blast really hits, will a casket be fit? /
Frazzled to bits, with prescription Paxil and shit /
Trapped in a ditch of a dead-end job, 'cause you're two months back on your rent /
Laughing, 'cause if that shit happens you guess that would be it /
Eyeing every passenger standing, 'cause that could be him /
So you sit back and pretend, you're relaxed and content /
Knowing that if you go today you unhappily went /
But when nothing happens you wince, and the impact makes you glad you exist /
Sadness desists and you miss your family, friends /
As you reexamine your presence ther apathy lifts /
Knowing that in the face of death you found passion to live /
There's an equal amount of live within a last gasp and a first breath /
No matter how hard it gets, no one truly prefers death /
And if the hurt ends, you're sure blessed /
Remember the determination of you first step /
Remember the determination of you first step /
Remember the determination of you first step /
And keep walking, keep walking, keep walking"

I feel wrong
Cause now all hope is gone
But I am gonna carry on
Even though all hope is gone
Is gone

Vær' lige rar at tilføje Tonedeff til din liste over største lyrikere (ever?) i nyere tid. "No Hope" blows my mind, time after time. Tag lige og tyg på det en ekstra gang

"Remember the determination of your first step"

Jeg håber i har nydt min "lille" Chico and the Man post her, og jeg håber at I - om end ikke deler, så i hvert fald har forståelse for min næsten frenetiske glædes-hype over dette projekt.
Hvornår det kommer vides ikke. Det kan være i år, det kan være om to, tre og måske fire. Måske kommer det måske endda aldrig. - QN5 har for nyligt haft store problemer med advokater, der har givet dem de såkaldte "Cease & desists" breve, der tvinger kunstnere til at fjerne musik fra jordens overflade, som de reelt set ikke har rettighederne til. Kno sampler ufatteligt meget, men får det aldrig clearet. Her kan man måske sige, at dét er en smule usmart fra start af, men man skal huske på, at alle fra qn5 har 9-to-5's ved siden af. Ingen af dem lever af musikken, og Kno har sagt, at skulle alle samples til A Piece of Strange være clearet, havde det kostet dem i omegnen af 2 mio$. Kno skrev yderligere, at hvis han modtager så meget som ét 'cease & desist letter' mere, så lukker han hele biksen og siger farvel til hiphoppen. Hans officielle udmelding bag tydeligt præg af, at han skrev den lige efter at have modtaget brev fra advokaterne, og jeg håber på, at han ikke gør alvor af sine trusler. Det ville være et enormt tab, og skulle Chico and the Man ende på en hylde og aldrig se dagens lys, så ved jeg ikke hvad jeg ville gøre. Læs hans udmelding her.

Vi håber på det bedste

- Jeppe Barslund