" WOLFGANG!WOLFGANG!WOLFGANG!WOLFGANG!GOLFWANG! "
KILL PEOPLE - BURN SHIT - FUCK SCHOOL!
KILL PEOPLE - BURN SHIT - FUCK SCHOOL!
KILL PEOPLE - BURN SHIT - FUCK SCHOOL!
KILL PEOPLE - BURN SHIT - FUCK SCHOOL!
KILL PEOPLE - BURN SHIT - FUCK SCHOOL!
"Since Kanye tweeted telling people he's bumping all of my shit /
These motherfuckers think I'm supposed to live up tp something /
Shiiiiiit"
These motherfuckers think I'm supposed to live up tp something /
Shiiiiiit"
Så landede den endelig. Den skive som vel nok flest har set frem til i år. Efter den opsigtsvækkende optræden hos Jimmy Fallon og den geniale video til det geniale nummer "Yonkers", som Kanye West tweetede om, og beskrev som værende 2011 fedeste video - jævnfør ovenstående citat - har AL opmærksomhed været rettet imod Tyler, The Creator og resten af OddFutureWolfGangKillThemAll. Også fra folk, der normalt ikke begår sig i hiphop miljøet. - Det var nemlig som om, at OFWGKTA repræsenterede en stil, ja nærmest et movement, som har været savnet, ikke bare på hiphop scenen, men på musikscenen generelt.
Det var vel egentlig først med "Yonkers" og "Sandwiches" at det gik op for én, hvor lang tid det faktisk har været siden, at man har kunnet give den så meget gas, råbe så højt med på de kampråbs-lydende tekster, og stikke en fuckfinger i vejret imod systemet på så tilfredsstillende facon. Som det netop rappes på "Sandwitches":
Bagsiden af møntet ved en så massiv hype, som den OddFuture har modtaget det sidste års tid, er, at folk pludselig har forventningerne skruet helt i vejret. Jeg tror ærlig talt ikke at nogen af dem havde regnet med at have så mange øjne rettet imod udgivelsen af Goblin, som det lader til at være tilfældet. Tænker man lidt over det har de jo faktisk ikke gjort synderligt meget for at blive løftet til de luftlag de befinder sig i pt. De gjorde vel "bare" de helt rigtige ting på de helt rigtige tidspunkter.
Personligt synes jeg desværre det skinner igennem, at Tyler har villet udgive Goblin så hurtigt som muligt, imens han stadig er på alles læber. Det er svært at komme uden om, at pladen lyder en smule forhastet. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at store dele af pladen må være skrevet umiddelbart efter udgivelsen af "Yonkers", for det meste af Goblin lyder nogenlunde således. Som om at Tyler har tænkt, "okay, det synes de tilsyneladende er dope. Jamen så lad os da lave en hel plade, der lyder sådan". Og her tænker I måske, "jamen "Yonkers" er jo et for vildt nummer, så hvis resten af pladen lyder sådan må det da være en for fed plade!?". Forkert. Det er faktisk ret anstrengende i længden. "Yonkers" er uden sammenligning det fedeste nummer på pladen. På de fleste andre numre forsøger han at lyde lige så "fucking crazy" og grov i munden; et forsøg der fejler grumt.
Konceptet i "Yonkers" var, at Tyler havde en slags skizofren samtale med hans alter ego Wolf Hayley, samtidig med at han lå på sin psykologs briks og delte ud af komplet sporadiske tanker og følelser. Dette koncept er trukket ud over hele Goblin. Fortællestilen i de fleste sange er derfor klodset og hamrende ufokurseret, og selvom der er enkelte lyriske guldkorn i de fleste sange, så fungerer de i de fleste tilfælde som alenestående punchlines, der ikke er en del af en større, samlet historie eller beretning.
Når der så endelig er et bestemt tema på sangen, så er det enten så abstrakt, at det er en umulighed at finde en mening med galskaben, eller også er det bare uvedkommende og decideret åndet. På "Transylvania" rapper han som en sexistisk vampyr, der "love bitches, especially when they suck dick and wash dishes". Forklaring følger ikke. Så er der en R&B inspireret kneppe-sang som "She", der ikke har noget interessant at byde på - overhovedet. "Bitch Suck Dick" er uden sidestykke den dårligste sang der er udgivet i år. Ja, værre end Wocka Flocka Flame og Lil' B. På det otte minutter lange possecut "Window" erfarer man, at resten af Tylers slæng - Hodgy Beats eksklusiv - faktisk rapper decideret dårligt, over et beat der er så kedeligt, at man virkelig skal gøre sig umage for ikke at falde i søvn.
Der er selvfølgelig gode momenter. Tyler lader ikke til at have de store intentioner om at fortælle om sig selv, som han gjorde på Bastard, og det meste rap ender i tø-hø agtigt tant og fjas, der er et grin eller to værd, men når han så endelig folder sig ud, er det med stor stil. Åbningsnummeret er en lyrisk guldgrube, hvor han bl.a. rapper:
Tilgengæld rapper han også på samme nummer: "pressure's on me like this top hat / Bastard intro, how the fuck 'Im gon' top that?". Og rigtigt nok, titelnummeret fra hans debut var fyldt til bristepunktet med lyrisk guf. Især linjerne om hans far, som han aldrig har mødt, ramte hårdt. Faderen er også nævnt på Goblin, men slet ikke med samme personlige touch, - i stedet med tø-hø agtige jokes igen: "My father called me to tell me he loved me / I have a better chance of getting Taylor Swift to fuck me". Taylor Swift bliver i øvrigt nævnt i samme sætning som ordet "fuck" yderligere et par gange på pladen, hvilket understreger den useriøse tone, der desværre hænger over skiven. På "Golden" siger han f.eks. også, at han er træt af at høre folk råbe "Free Earl" når de ikke engang kender ham. Det skulle han måske have tænkt over før han gjorde dét udråb til en fast del af hans koncerter og printede det på diverse T-shirts. Den umodne teenager, der trods alt stadig er gemt i Tyler, titter frem flere gange, og den er ikke just charmerende.
Når Tyler, The Creator er god, så er han til gengæld lidt af et bæst! Man må ikke glemme, at "Yonkers" er at finde på albummet, - et nummer der alene er en stjerne værd. På "Tron Cat" får han fyret op for linjer som "Fuck a pregnant bitch and tell my friends I had a threesome", og på "Golden" har han nogle helt sublime passager, f.eks. når han rapper om sin mor (som han har meget kært):
Yderligere må jeg fremhæve et nummer som "Nightmare", der ikke bare bærer et af pladens ypperste beats, men også virkelig spændende lyrik, hvor man bliver lukket ind i Tylers dystre sind. "Her" er også et glimrende nummer, hvor et crush på en pige resulterer i en følsom og heartbroken Tyler, hvilket virkelig er et kærkomment indslag. "Analog" er en af mine absolutte favoritter. Hodgy Beats får lov til at brillere, og så er den semi-mainstream inspirerede produktion ganske forrygende.
Desværre er der ikke meget positivt at sige om produktionerne generelt. Tyler har selv produceret det hele, med ét nummer som undtagelse, og det er han ikke sluppet helt godt fra. Produktionerne er kreeret med billigt udstyr, det kan selv jeg høre. Jeg har meget lidt erfaring med beats, men de 10-20 timer jeg har brugt på at rode rundt med Reason 3 har været nok til, at jeg kan genkende de fleste lyde, trommer, synths og effekter, der er taget i brug på Goblin. På en håndfuld numre er beatet yderst godt sat sammen, igen har vi "Yonkers" i front. Førnævnte "Nightmare" og "Analog" er ligeledes af den gode skuffe. Numre som "Radical", "Tron Cat" og "Sandwitches" lyder forholdsvis ens med deres smadrende synth-larm og fuldstændig overdrevene, forvrængede keys. De tre numre ligger også i den positive ende. Andre numre bærer beats, der simpelthen lyder som om de var lavet på et 300 kroners dyrt legetøjs-keyboard fra BR; Fuldstændig forfærdeligt. Når Tyler så tilmed vælger at pensle reverb på sin vokal, på virkelig mange numre, hvilket bliver groft enerverende i det lange løb, så sidder man lidt med fornemmelsen af, at der ikke er mange andre der har haft noget at skulle sige mht. produktionsprocessen. Der er ikke nogen tvivl om, at XL Recordings, der udgiver pladen, har givet Tyler 100% frie hænder her.
Den kan også bare være, at det er mig "that don't get it", for som han rapper på åbningsnummeret:
- Tyler har også sagt i adskillige interviews, at han laver musik for egen fornøjelse. Han gør det ikke for at tilfredsstille nogle specifikke mennesker. Hvis man kan lide det er det fedt, og så er man velkommen til at hoppe med på vognen - hvilket ganske mange har gjort - men når alt kommer til alt, så laver han musik for hans egen skyld, hvilket man i flere tilfælde føler, at han faktisk mener. Han rapper f.eks. på et tidspunkt:
Når alt kommer til alt lader det til, at Goblin er lavet til den lytter, der føler, at det er lavet til ham/hende (!). Dette føler jeg kun sjældent, da der er alt for mange irritationsmomenter. Et grelt overforbrug af udsyret synth, dumme effekter på vokalen, unuancerede beats, lyrik, der imponere stort én ud af ti gange, og som virker uinspireret de resterende ni ud af ti. At sige "fuck", "bitch", "dick" og "pussy" en halv million gange i løbet af en plade er heller ikke rigtig "sejt" længere. Det var fedt da jeg var mindre og hørte The Marshall Mathers LP første gang, da jeg aldrig havde hørt noget lignende. I 2011 virker det tåbeligt. Og så er det sjove i at råbe "Swag" allerede passé.
Alt i alt en riemlig antiklimatisk udgivelse fra OFWGKTA, som jeg ellers havde glædet mig til. Jeg har dog stadig intentioner om at skråle "WOLF GANG" sammen med jer andre til kommende koncerter, for hele OddFuture bevægelsen er stadig yderst underholdende at følge.
Det var vel egentlig først med "Yonkers" og "Sandwiches" at det gik op for én, hvor lang tid det faktisk har været siden, at man har kunnet give den så meget gas, råbe så højt med på de kampråbs-lydende tekster, og stikke en fuckfinger i vejret imod systemet på så tilfredsstillende facon. Som det netop rappes på "Sandwitches":
"The Golf Wang hooligans is fucking up the school again /
And showin' you and yours that breaking rules is fucking cool again"
Bagsiden af møntet ved en så massiv hype, som den OddFuture har modtaget det sidste års tid, er, at folk pludselig har forventningerne skruet helt i vejret. Jeg tror ærlig talt ikke at nogen af dem havde regnet med at have så mange øjne rettet imod udgivelsen af Goblin, som det lader til at være tilfældet. Tænker man lidt over det har de jo faktisk ikke gjort synderligt meget for at blive løftet til de luftlag de befinder sig i pt. De gjorde vel "bare" de helt rigtige ting på de helt rigtige tidspunkter.
"All you lames don't have to like me /
The devil doesn't wear Prada, I'm clearly in a fucking white tee"
Personligt synes jeg desværre det skinner igennem, at Tyler har villet udgive Goblin så hurtigt som muligt, imens han stadig er på alles læber. Det er svært at komme uden om, at pladen lyder en smule forhastet. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at store dele af pladen må være skrevet umiddelbart efter udgivelsen af "Yonkers", for det meste af Goblin lyder nogenlunde således. Som om at Tyler har tænkt, "okay, det synes de tilsyneladende er dope. Jamen så lad os da lave en hel plade, der lyder sådan". Og her tænker I måske, "jamen "Yonkers" er jo et for vildt nummer, så hvis resten af pladen lyder sådan må det da være en for fed plade!?". Forkert. Det er faktisk ret anstrengende i længden. "Yonkers" er uden sammenligning det fedeste nummer på pladen. På de fleste andre numre forsøger han at lyde lige så "fucking crazy" og grov i munden; et forsøg der fejler grumt.
Konceptet i "Yonkers" var, at Tyler havde en slags skizofren samtale med hans alter ego Wolf Hayley, samtidig med at han lå på sin psykologs briks og delte ud af komplet sporadiske tanker og følelser. Dette koncept er trukket ud over hele Goblin. Fortællestilen i de fleste sange er derfor klodset og hamrende ufokurseret, og selvom der er enkelte lyriske guldkorn i de fleste sange, så fungerer de i de fleste tilfælde som alenestående punchlines, der ikke er en del af en større, samlet historie eller beretning.
Når der så endelig er et bestemt tema på sangen, så er det enten så abstrakt, at det er en umulighed at finde en mening med galskaben, eller også er det bare uvedkommende og decideret åndet. På "Transylvania" rapper han som en sexistisk vampyr, der "love bitches, especially when they suck dick and wash dishes". Forklaring følger ikke. Så er der en R&B inspireret kneppe-sang som "She", der ikke har noget interessant at byde på - overhovedet. "Bitch Suck Dick" er uden sidestykke den dårligste sang der er udgivet i år. Ja, værre end Wocka Flocka Flame og Lil' B. På det otte minutter lange possecut "Window" erfarer man, at resten af Tylers slæng - Hodgy Beats eksklusiv - faktisk rapper decideret dårligt, over et beat der er så kedeligt, at man virkelig skal gøre sig umage for ikke at falde i søvn.
Der er selvfølgelig gode momenter. Tyler lader ikke til at have de store intentioner om at fortælle om sig selv, som han gjorde på Bastard, og det meste rap ender i tø-hø agtigt tant og fjas, der er et grin eller to værd, men når han så endelig folder sig ud, er det med stor stil. Åbningsnummeret er en lyrisk guldgrube, hvor han bl.a. rapper:
"They claim the shit I say is just wrong /
Like nobody has those really dark thoughts when alone /
I'm just a teenager who admits he's suicide prone /
My life is doin' pretty good, so that date is postponed /
.....For now"
Tilgengæld rapper han også på samme nummer: "pressure's on me like this top hat / Bastard intro, how the fuck 'Im gon' top that?". Og rigtigt nok, titelnummeret fra hans debut var fyldt til bristepunktet med lyrisk guf. Især linjerne om hans far, som han aldrig har mødt, ramte hårdt. Faderen er også nævnt på Goblin, men slet ikke med samme personlige touch, - i stedet med tø-hø agtige jokes igen: "My father called me to tell me he loved me / I have a better chance of getting Taylor Swift to fuck me". Taylor Swift bliver i øvrigt nævnt i samme sætning som ordet "fuck" yderligere et par gange på pladen, hvilket understreger den useriøse tone, der desværre hænger over skiven. På "Golden" siger han f.eks. også, at han er træt af at høre folk råbe "Free Earl" når de ikke engang kender ham. Det skulle han måske have tænkt over før han gjorde dét udråb til en fast del af hans koncerter og printede det på diverse T-shirts. Den umodne teenager, der trods alt stadig er gemt i Tyler, titter frem flere gange, og den er ikke just charmerende.
Når Tyler, The Creator er god, så er han til gengæld lidt af et bæst! Man må ikke glemme, at "Yonkers" er at finde på albummet, - et nummer der alene er en stjerne værd. På "Tron Cat" får han fyret op for linjer som "Fuck a pregnant bitch and tell my friends I had a threesome", og på "Golden" har han nogle helt sublime passager, f.eks. når han rapper om sin mor (som han har meget kært):
"...twenty, why didn't she get aborsheeen /
Prob'ly 'cus that motherfucking embryo was morphiiing /
Into a grammy winning schizophrenic fucking orpheeen /
Ooops I mean bastard - skinny ass disaster"
Yderligere må jeg fremhæve et nummer som "Nightmare", der ikke bare bærer et af pladens ypperste beats, men også virkelig spændende lyrik, hvor man bliver lukket ind i Tylers dystre sind. "Her" er også et glimrende nummer, hvor et crush på en pige resulterer i en følsom og heartbroken Tyler, hvilket virkelig er et kærkomment indslag. "Analog" er en af mine absolutte favoritter. Hodgy Beats får lov til at brillere, og så er den semi-mainstream inspirerede produktion ganske forrygende.
Desværre er der ikke meget positivt at sige om produktionerne generelt. Tyler har selv produceret det hele, med ét nummer som undtagelse, og det er han ikke sluppet helt godt fra. Produktionerne er kreeret med billigt udstyr, det kan selv jeg høre. Jeg har meget lidt erfaring med beats, men de 10-20 timer jeg har brugt på at rode rundt med Reason 3 har været nok til, at jeg kan genkende de fleste lyde, trommer, synths og effekter, der er taget i brug på Goblin. På en håndfuld numre er beatet yderst godt sat sammen, igen har vi "Yonkers" i front. Førnævnte "Nightmare" og "Analog" er ligeledes af den gode skuffe. Numre som "Radical", "Tron Cat" og "Sandwitches" lyder forholdsvis ens med deres smadrende synth-larm og fuldstændig overdrevene, forvrængede keys. De tre numre ligger også i den positive ende. Andre numre bærer beats, der simpelthen lyder som om de var lavet på et 300 kroners dyrt legetøjs-keyboard fra BR; Fuldstændig forfærdeligt. Når Tyler så tilmed vælger at pensle reverb på sin vokal, på virkelig mange numre, hvilket bliver groft enerverende i det lange løb, så sidder man lidt med fornemmelsen af, at der ikke er mange andre der har haft noget at skulle sige mht. produktionsprocessen. Der er ikke nogen tvivl om, at XL Recordings, der udgiver pladen, har givet Tyler 100% frie hænder her.
Den kan også bare være, at det er mig "that don't get it", for som han rapper på åbningsnummeret:
"They don't get it, cause it's not made for them /
The nigga that's in the mirror rappin', it's made for him"
- Tyler har også sagt i adskillige interviews, at han laver musik for egen fornøjelse. Han gør det ikke for at tilfredsstille nogle specifikke mennesker. Hvis man kan lide det er det fedt, og så er man velkommen til at hoppe med på vognen - hvilket ganske mange har gjort - men når alt kommer til alt, så laver han musik for hans egen skyld, hvilket man i flere tilfælde føler, at han faktisk mener. Han rapper f.eks. på et tidspunkt:
"Oh, a message from GZA, oh another one from Plain Pat /
E-mail full of e-mails - I never write back''
Når alt kommer til alt lader det til, at Goblin er lavet til den lytter, der føler, at det er lavet til ham/hende (!). Dette føler jeg kun sjældent, da der er alt for mange irritationsmomenter. Et grelt overforbrug af udsyret synth, dumme effekter på vokalen, unuancerede beats, lyrik, der imponere stort én ud af ti gange, og som virker uinspireret de resterende ni ud af ti. At sige "fuck", "bitch", "dick" og "pussy" en halv million gange i løbet af en plade er heller ikke rigtig "sejt" længere. Det var fedt da jeg var mindre og hørte The Marshall Mathers LP første gang, da jeg aldrig havde hørt noget lignende. I 2011 virker det tåbeligt. Og så er det sjove i at råbe "Swag" allerede passé.
Alt i alt en riemlig antiklimatisk udgivelse fra OFWGKTA, som jeg ellers havde glædet mig til. Jeg har dog stadig intentioner om at skråle "WOLF GANG" sammen med jer andre til kommende koncerter, for hele OddFuture bevægelsen er stadig yderst underholdende at følge.
3/6
- Jeppe Barslund
- Jeppe Barslund
21 kommentarer:
Havde ikke regnet med at pladen ville få 5/6 i både MetroXpress (Soundvenue) og Urban og kun 3/6 her på bloggen.. Lidt sjovt :)
Glæder mig nu alligevel til at høre skiven, da jeg er massiv fan af manden og resten af hans crew (MellowHype med Hodgy og Left er værd at holde øje med)..
Hvis jeg ikke tager meget fejl er "Bitch Suck Dick" det nummer, der blev brugt i FunnyOrDie-videoen og der lyder den lidt som en parodi for at være ærlig :P Jeg tror dig, når du siger den er wack, for Jasper og Taco kan på ingen måder rappe; De er bare hans to bedste venner.
Har du hørt "Bastard" og "EARL"-albummene? Der er altså nogle virkelige guldkorn derpå og ham Earl Sweatshirt kan virkelig skrue et vers sammen. Elsker hans flow og håber han kommer tilbage fra Samoa med det samme talent..
Tak for en fed blog, StefN.
Ja det er sgu lidt vildt. Jeg synes slet ikke at karakteren 5 er forsvarlig. Altså virkelig ikke!
Jeg har hørt både "Bastard" og "Earl", og synes nærmest at begge er bedre end "Goblin".
Jeg vidste ikke at Earl var i Samoa??? Hvad er historien?
j
Synes måske du angriber anmeldelsen en smule infantilt..
Når du anklager albummets lyd for at bærer prag af billigt udstyr synes jeg måske du er lidt naiv. At de har valgt en lyd som ikke lyder som meget andet rap har sgu nok ikke så meget at gøre med at de ikke har haft penge til andet udstyr eller ikke har gidet at bruge tid på det, men nok mere fordi de har haft andre hensigter end at please andre producerer. Tror 100 % hele projektet er til for teksterne kan få frit løb og de gerne vil lave en lyd der er anderledes. Og når du siger pladen lyder som "yonkers" ville jeg altså mene det er en voldsom anklage. Jo, en del af numrene har samme vibe, men synes bestemt ikke lyden er så identisk det virkeligt er et problem.
Men smag er jo individuelt, selvom jeg nok aldrig ville kalde nogle af rapperne i OFWGKTA decideret dårlige.
Men okay; jeg har selvfølgeligt heller ikke en hiphop blog på nettet.
Earl Sweartshirt - Earl
"Wolf Gang, we ain't barkin, naw
try talking on a blog with your fucking arms cut off"
både Earl, Syd, og Frank Ocean fra OFWGKTA er mere værd end Tyler på mange punkter, i min mening. Frank Ocean er jo sammen med How To Dress Well og The Weeknd med til at genopleve r'n'b, med god hjælp fra de hipsters der elsker de indie touches de herrer sprinkler deres produktioner med - se bla. den fantastiske Nature Feels af Frank Ocean, der er indspillet over MGMTs "Electric Feel": http://www.youtube.com/watch?v=jcvFMidcmyw
men også Earl er interessant. han er jo bare 16 år, men kan rime ret godt allerede, og hans alder giver ham en uskyldighed der giver en virkelig forfriskende kant til hans musik. tjek hans mixtapes ud, de er vildt gode.
fedt med så dybdegående en anmeldelse.
og earl er på samoa som en del af en genopdragelsesanstalt :) har en ven der har gået det samme sted.
og forresten er Syd en pænt good producer, og også åbent lesbisk, hvilket er en forfriskende forandring fra den normalt virkelig heterosexistiske tone i hiphop. se et nr af hende her, atmosfærisk og minimalistisk: http://www.youtube.com/watch?v=O6LlxnFYtvo
og forresten - selvom jeg elsker og finder mange af ofwgktas medlemmers tekster rigtig interessante på mange forskellige niveauer er jeg sygt træt af deres sexisme. det er fandme ikke sjovt at lytte til som kvinde.
@ Simon
"Infantil", "naiv"? Undskyld hvad? At deres hensigt har været at lave en lyd, der er "anderledes", er jeg godt klar over. - Den mission er lykkedes fuldt ud, men det ændrer da ikke ved, at de "anderledes" produktioner ganske simpelt lyder billigt. Jeg er med på, at den stil der lægges án på fx "Sandwitches" er en ny form for udsyret, head-banging, koge-over hiphop, det er også derfor deres koncerter er så satans vanvittige, men på plade er det en noget anden historie. Hvis man ikke er ignorant så har man hørt bedre beats end hvad Goblin har at tilbyde.
Det er min mening anyways. Hele den her anmeldelse er jo bare min mening. Jeg kan sagtens se hvorfor folk hopper med på den vegn her. Jeg er bare ikke overbevist endnu. Og som sagt, den linje du fremhæver fra "Earl" Simon, endnu en af de talrige anti-blog linjer, stammer fra et måske mere interessant album. Måske vi skulle hive "Earl" op af hatten...
Keep on liking guys
/J
Ikke for at anklage din ekspertise, men kan på ingen måde tage din anmeldelse seriøst, når du 2 gange skrive OFWGKTA med stavefejl. Den er til at genkende for os fans.
Men som tidligere nævnt syntes jeg ligeledes at du skriver anmeldelsen på et uvidende grundlag. Der er jo fx ingen tvivl om at Bitch Suck Dick er dårlig, ligesom at Tina fra Bastard også er elendig. Man ved jo, at Jasper og Taco ikke kan rappe.
Dernæst er dit postulat om hurtige skriverier helt væk. Størstedelen af de her sange har ligget klar i et godt stykke tid. Tyler skriver jo om hans hverdag og tanker. Hvis sangene var skrevet efter at OFWGKTA "blowed up" så ville de handle om damer, biler, shows osv. Det har Tyler jo også lovet, at fremtiden bringer.
Tror måske ikke at du har lyttet nok til albummet. 1 gennemgang er sku ikke nok, det er jo ikke tekster på niveau med den gode Roozays
Wow! Hold the phone! lad mig lige se om jeg har forstået det her rigtigt:
Fordi jeg nævner "Bitch Suck Dick" og Jasper og Taco's elendige rap som negative sider af pladen, skriver jeg "på et uvidende grundlag"???
- Det du siger er altså, at jeg egentlig bare burde negligere al pladens dårligdom, fordi at I alligevel godt ved, at den er der???? Undskyld men hvad havde du egentlig tænkt dig? At jeg udelod den negative kritik, og bare håbede på at folk selv regner ud hvad der er skidt ved pladen? Give me a break.
Hvor ved du fra hvor mange gange jeg har hørt pladen? Der er ikke et eneste nummer på pladen der har under 10 plays i mit iTunes bibliotek. Jeg har mit på det rene.
Mht de "hurtige skriverier"; Det kan godt være at det ikke er tilfældet hele vejen igennem, det kan jeg jo reelt nok ikke vide, men store dele af teksterne refererer til ikke så forfærdeligt gamle episoder, så noget af det MÅ være skrevet "for nyligt" agtigt.
Som du selv siger, så er du jo fan, og sådan nogle har det med at blive lidt sure - mig selv inklusiv - når deres helte bliver snakket dårligt om.
Tak for "heads up" mht stavefejlene - de er rettet.
J
Jeg er en massiv fan af Tyler.. Har hørt alle numrene og set alle interviews eller videoer med ham på youtube og andre steder, men jeg må altså give Jeppe ret.. Tyler udtalte selv at han er "hungry for grammys and shit" og man må nok bare indse, at numre som "Bitch Suck Dick" med Jasper og Taco, der ikke kan rappe om så deres liv afhang af det, ikke vinder dig den slags, selvom jeg er ret sikker på, at nummeret er en form for Wocka Flocka parodi..
De (Taco og Jasper) er til gengæld også de to eneste OFWGKTA-medlemmer, der ikke har nogen berettigelse.
Jeg ville dog ikke lade mig slå ud af, at Goblin måske har skuffet nogen en smule. I det fantastiske halvlange interview med svensk TV (SVT) forklarede han nemlig, at Wolf, som bliver hans soloprojekt i 2012, indeholder alle de bedste beats han har lavet i de sidste 4-5 år. Beats han har gemt i skattekisten, kan man sige. Så det vil jeg da glæde mig til at høre.
Desuden tror jeg også, at MellowHypes Numbers som udkommer senere i år, bliver en stor succes.
Hvad angår Earl; så fandt Complex ham på Samoa. En efterforskning som Tyler var tydeligt utilfreds med. Læs artiklen her: http://www.complex.com/music/2011/04/complex-exclusive-we-found-earl-sweatshirt
Jeg blander mig nødigt i en diskussion at den aktuelle karakter, men vil alligevel lige give Jeppe nogle props for hans anmeldelse i den sammenhæng. En hver der har arbejdet med produktion (nærmest på et hvilket som helst niveau), kan på et splitsekund høre at det langt hen af vejen er umådelig dårligt håndværk. Om det så individuelt lige præcis trykke på ens knapper er så en anden sag, men sådan vil det jo altid være og kan naturligvis ikke være noget Jeppe tager hensyn til i en anmeldelse.
Derudover er det en noget alternativ logik at slutte at teksterne må være af ældre dato fordi det handler om episoder fra fortiden. At Tyler har udtalt at han skriver om hverdagen, gør jo ikke dette til en universel og evig sandhed.
Og at citere en 16 årig knægts blog-diss, really ?! Ha ha, hvor er det dog en useriøs kritik.
Casper
Her er et review roundup: http://www.rap-up.com/2011/05/10/review-roundup-tyler-the-creator-goblin/
Tjaa, havde læst andre anmeldelser der sagde nogenlunde det samme om albummets kvalitet, og det fik mine forventninger til at falde. Jeg glæder mig stadig til at høre det, og tror muligvis Tylers musik er lavet mere til mig.
Det bliver dog svært at få slået eLZHi's seneste projekt af pinden. Har fået hørt hans nyeste mixtape Elmatic et par gange nu, og er ganske imponeret, så meget at jeg har bestilt en fysisk kopi af et mixtape, hvilket er først gang det er sket.
Vil ikke hate på din anmeldelse da jeg altid læser dem og er stort set enig hver gang..
Men 3/6 er lige hårdt nok, og tror du ikke det er fordi du er skuffet?
Jeg havde (ligesom rigtig mange andre) KÆMPE forventninger, hvilket ikke helt er blevet levet op til. han får 4/6 i min bog ;)
P.S Alene nummeret Goblin fortjener en stjerne!
''but they dont get it
cuz its not made for them
the nigga thats in the mirror rapping, its made for him
but they do not have the mindset, that is same as him
im not weird, ur just a faggot, shame on him''
@Anonym
Så albummet er 'made for' den der er vild med en håndfuld ringe produktioner? Det er tvivlsomt.
Nu har jeg endelig hørt albummet (omkring 10 gange med undtagelse af et par numre :P) og ærligt talt må jeg sige, at jeg er vild med det. Det er ikke Kanye-kvalitet, men Tyler bruger også kun Logic, GarageBand og en USB-mic..
Produktionerne er mindst ligeså kreative som alt muligt andet, hvis ikke mere. Tylers brug af Pads og Klaver er fremragende i mine ører og tro ikke at jeg overhovedet intet ved om det. Jeg bruger selv min fritid på at være amatørproducer..
Goblin, Yonkers, Radicals, Nightmare, Her, Sandwitches, Analog og Golden (Og Bugers/Bonus track) er alle klassetracks med ganske interessante tekster og beats.. Hans handling omkring psykologen er om noget endnu mere underholdende på dette album end på Bastard og egentligt kan det vel ikke overraske nogen, at teksterne handler om hans nufundne berømmelse.
Bitch Suck Dick er wack, men meget tydeligt også en parodi (ligesom numrene Tina og Fuck the Police (MellowHype) ).. Man skal bare lytte til hi-hatten :P. Nummeret fik mig faktisk til at grine en smule. Det er jo et hysterisk morsomt track og Tyler er da udemærket klar over at Jasper Dolphin og Taco Bennett ikke kan rappe. Derfor dræber han dem også til sidst.
4.0-4.5/6.0 fra mig..
Jeg synes ærlig talt det der "it's not made for them" citat er temmelig tyndt at smide i hovedet på Jeppe og alle andre, der ikke er ovenud begejstrede for albummet. Det kan man jo sige om hvilket som helst album, for der er et publikum for alting, men derfor må andre vel godt komme med deres mening?
Nu har jeg ikke selv hørt "Goblin" og har heller ikke umiddelbart nogen planer om det, men jeg har læst anmeldelsen, og jeg synes da vurderingen er både saglig og velbegrundet, og den negative respons virker på mig til at komme fra dedikerede Odd Future fans, der allerede på forhånd havde besluttet sig for at elske "Goblin". Det er i og for sig også fair nok - som stor Cunninlynguists-fan bliver jeg helt sikkert også pigesur, hvis ikke Oneirology får et 6-tal her på bloggen (5.5 kan gå an, hvis jeg har en god dag)og Jeppe selv var heller ikke sen til at fare i flint, da "My Beautiful Dark Twisted Fantasy" blev kritiseret i Gaffas kommentarfelt. Sådan har vi alle vores favoritter, men derfra og så til at påstå, at folk ikke gør deres arbejde ordentligt eller ikke har forstand på musik er der alligevel et stykke vej
I kan høre hele albummet her: soundbeetle.com/?pl=143
Fremragende anmeldelse. Med Goblin formår Tyler at bevise at Odd Future ikke er meget værd uden Earl.
Hype gør ikke musik bedre!
Jeg synes anklagerne mod Jeppe er langt ude. Han anmelder, dvs. subjektivt vejer pladen på nogle ret saglige kriterier. God anmeldelse.
Jeg tror når vi snakker om en rapper som Tyler, The Creator, går man enten med på vognen, eller også synes man det er noget respektløst lort.
For mig personligt er dette album en meget solid plade.
Det samme synes jeg om Bastard. Jeg giver dog Jeppe ret i at, Bastard er en bedre plade end Goblin.
Det samme med EARL.
Det kommer også an på at du relatere til det han siger.
Umiddelbart relatere denne plade, og måske hele Odd Futures materiale, mest til unge mennesker.
For mig personligt har hans musik betydet meget for mig, igennem nogle perioder.
Dette gør at jeg synes, meget af Tylers og resten af Odd Futures musik, lyder bedre i mine ører, og næsten ikke kan andet end at elske det.
Lige da pladen udkom og havde hørt det, kunne jeg gå så langt at sige Goblin skulle have 5/6, men efter at få hovedet ud af skyerne, ser jeg mere objektivt på det.
Hvis jeg skulle give min karakter, så synes jeg den skulle have 4/6.
Det er ikke middelmådigt, men det er ikke nogen klassiker, dog stadig en berigende oplevelse.
Tyler skal tilbage til det han havde gang i på Bastard, for det her er blevet lidt for repektløst, på et argumentløst grundlag.
Glæder mig til hans næste album Wolf, som udkommer i 2012.
MJ
Send en kommentar