"Jay Love Japan" er en fin lille skive, med lidt løst og godt, der bliver udgivet efter den legendariske Detroit producers død. Om man kan kalde det et "rigtigt" album ved jeg ikke, for der er kun 9 numre på, hvoraf en del af dem er meget korte, og andre er instrumentale. Faktisk er der kun to numre med lyrik på. "Say It" med Ta'Raach og Exile, og "First Time" med Baatin og The Ruckazoid. Førstenævnte er et ganske solidt nummer, båret op af et simpelt og lækkert beat, tilsat scratch af Exile, og udmærket lyrik af Ta'Raach. Samme nummer går igen som instrumental senere på skiven. Ligesom Dillas tidligere værker "Donuts" og "The Shining" (som også blev uddelt som instrumental), er det produktionerne der skal lægges mærke til, og dem er der også nogle gode af her. Selvom "Yesterday" kun varer lige over et minut, er det stadig et dejligt sprødt og soulet nummer. Samme kan man sige om "Believe In God", som heldigvis er et lille minuts tid længere.
Men helt lange bliver numrene aldrig rigtig, og cd'ens samlede spilletid når ikke engang 20 minutter. Dette virker lidt mårkeligt for mig, for hvis man nu skal lave en Dilla cd, hvorfor så ikke fylde den med flere af hans guddommelige produktioner, og de dertilhørende gæste mc'er? Dette virker mere som en ufærdig udgivelse, der er sendt ud på markedet længe før tid. Måske Dilla var igang med at lave den da han døde, og så har pladeselskabet tænkt, at i respekt for Dilla, bliver den sendt ud som den så ud, da han døde. Det vides ikke? Havde man kaldt den "Jay Love Japan EP" var albummets længde da i hvertfald begrundet.
Men jeg havde faktisk ikke forventet meget andet, jeg viste godt at det var en kort fornøjelse, allerede inden jeg købte albummet. Men, noget materiale, deriblandt Dillas, må man gerne købe bare for at have det og vise respekt for manden, der af mange bliver set som den allerbedste producer der nogensinde har trukket vejret i hiphop verdenen.
Én ting jeg dog har været noget så forbandet over, er, at der er et nummer der er blevet skåret fra, som lyttere ville have fået med i købet, hvis de downloadede albummet lige da det udkom. Af en eller anden ukristelig grund er nummeret nu bliver frasorteret. Grunden til at jeg er forbandet over det er, at det uden tvivl ville være albummets absolut bedste skæring. Så hvorfor skærer man dén fra?
Hvis nogen ved hvor jeg kan downloade eller købe nummeret, ville jeg blive noget så lykkelig hvis i gad informerer mig, for det er et fandens smukt nummer.
I kan heldigvis hører det her: Det hedder "Sun In My Face", og det er gæstet af ingen ringere end Blu og Miguel Jontel. Hold da kæft en cocktail!
3.5/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar