Lupe Fiasco - The Cool

!!!Advarsel!!!
Usædvanlig lang og uvant analyserende anmeldelse venter forude!
Forvent ca. 10-11 siders intensivt læsning.
Go' fornøjelse
- JeppE

Endelig fik jeg samlet nok mod til at gå i gang med "The Cool". Planen var at jeg skulle anmelde albummet få dage efter udgivelsesdatoen, men jeg måtte meget hurtigt erfare, at "The Cool" ikke bare er et album man sætter sig ned og anmelder, sådan uden lige. Det er en tung sag, og selvom det nu er 2½ - 3 måneder siden det udkom, har jeg stadig ikke fået fat i alle de gemte budskaber og alle de snedige hints og tricks som Lupe Fiasco har begravet på stort set alle numre.
Da "Lupe Fiascos Food & Liquor" kom ud, rangerede jeg meget hurtigt Lupe blandt de ypperste tekstskrivere, men efter at have hørt "The Cool" kan jeg ikke andet end at tildele ham den ultimative førsteplads. Hvad end vi snakker NaS, Talib Kweli, Common, Geologic eller Blu, så er det et faktum, at Lupe er DEN smarteste og mest intelligente rapper vi har i dag. Period!
Faktisk er Lupe så dygtig, at hans tekster muligvis er hans lænke om benet. Folk kan simpelthen ikke følge med. Der er så meget tvetydighed i hans rim, og mange af linjerne skal analyseres frem og tilbage for de giver den rette betydning, så mange giver op. Hans fanbase er af den grund ikke stor. Koncentreret, men ikke stor. Dette er en utrolig skam, for Lupe er manden der er brug for i dag, Lupe er manden der om nogen kan redde hip hoppen for den så omtalte kommercialisering, der har ramt vores elskede kultur. He's Our Savior.

- Konceptet -

"The Cool" er anden del af koncept-trilogien, som eftersigende bliver afsluttet med albummet "LUPEnd". Det har helt fra start af, før "Lupe Fiascos Food & Liquor", været meningen at han vil udgive 3 albums, og derefter stoppe rapkarrieren. En rød tråd skulle så gå igennem alle tre albums, og tilsammen skulle de skabe en historie. Konceptalbums er meget sjældne indenfor hip hop kulturen, og i skrivende stund kan jeg kun komme i tanke om et enkelt eller to udover dette projekt.
Det er til gengæld yderst vigtigt at pointerer, at det ikke er alle numre på hans albums der spiller en rolle i hans koncept. Det er muligvis det, der gør det hele lidt tricky, for når man ved at det er et koncept album, kan man godt fange sig selv i at søge efter ledetråde i numre, som faktisk ikke har noget med historien at gøre. Om det er op til lytteren at finde ud af hvilke numre der så er en del af historien ved jeg ikke? Måske tredje album giver de sidste svar på de mange spørgsmål man sidder med, eller som jeg i hvert fald sidder med.

Der er et par numre på "Lupe Fiascos Food & Liqour", der faktisk først giver rigtig mening efter at have hørt "The Cool". Nummeret "He Say She Say" var oprindeligt "bare" et fedt nummer med en utrolig tekst og et sprødt beat, men det viser sig, at nummeret faktisk er det, som starter det hele, for det er her vi bliver introduceret for vores hovedperson Michael Young, som er en ung faderløs knægt der går i skole. Den manglende fader er et stort problem for Michael, og han klarer sig mildest talt rigtig dårligt i skolen, og det ender med at han dropper ud. Han vælger derefter gadelivet som levevej. Med "gadeliv" menes der ikke, at han sover på bænke og tigger småmønter. Det vi har med at gøre er selvfølgelig den klassiske historie om den unge knægt, der har verden foran fødderne, og hans mål er at nå til tops via respekt, og via et rygte som hans eventuelle konkurrenter vil frygte ham for.
På nummeret "He Say She Say" siger moderen til den svigtende fader:

"He's your little boy and you don't even bother
Like "brother" without the "R" and he's starting to harbor,
Cool and food for thought
but for you he's a starver"

Så allerede her ser det ud til, at Michael Young er ude på et sidespor. Idet han, som hun siger "harbor cool", gør han som omkvædet i nummeret "The Cool" hentyder til, nemlig at befinde sig på den forkerte side af loven, for at sige det mildt.

"If life goes passing you by
Don't cry
If your breaking the rules
making your moves
paying your dues.....
chasing the cool"

At jagte "the cool" er altså hvad Michael Young vælger, og det er her hans liv som streethustler begynder. Der er hertil to personer som er ekstremt vigtige at nævne. To personer der, selvom de er en del af Michael Youngs mentalitet, bliver personificeret i op til flere sange, og de to personer udgør 2/3 af hele konceptet. Den ene er "The streets" og den anden "The Game". Som personer kan man referere til dem som "dem der opdrager Michael Young", i stedet for den manglende far og moderen, der aldrig kunne nå sin søn.
"The streets" repræsenterer, som det åbenlyse navn hentyder til, gadelivet. Alt hvad der hører dertil, alt det tiltrækkende og alt det farlige.
"The Game" repræsenterer på samme måde "spillet". Hustlerens spil, alfonsens spil, stofferne, våbnene og alt hvad der hører dertil. Idet Michael Young bruger "The Streets" og "The Game" til at opnå "the cool", går han også under navnet "The Coolest". Alle tre personer er karakteriseret med markante objekter. Som man kan se på billedet nedfor, taget fra bookletten



Her kan man se de tre hovedpersoner i person-skikkelse. Til venstre har vi "The Game", med sit lidt kranie-agtige hoved, terningerne i øjnene, og crack-røg kommende ud af munden. I midten har vi Michael Young aka "The Coolest". Han har to kendetegn. For det første hans højre hånd som er rådnet så meget væk, at der kun er en knoglehånd tilbage. Dette er et symbol på, at hans rigtighed og godhed er rådnet bort. Miljøet og det hårde liv har altså gjort ham korrupt, og der er ikke meget Michael Young tilbage i ham.
Man kan ikke se det på dette billede, men andre billeder viser meget tydeligt, at han også holder en nøgle i hånden. En nøgle der er ild i. Denne nøgle passer til halskæden som den kvindelige personificering af "The Streets" har om halsen. Som en anden Tony Montana eller Al Capone, har "The Coolest" og "The Streets" indledt et kærlighedsforhold. Dette betyder selvfølgelig at Michael Young er blevet forelsket og afhængig af gadelivet. For at vise sin gensidighed giver "The Streets" så nøglen til "The Coolest", for at vise, at gaderne nu er hans, og han kan komme hele vejen til toppen. Den "tiltrækkende" og yderst lokkende "The Streets" har $-tegn som øjne, for at vise den vigtigste faktor hvis man skal vinde gaderne.
Sådan hænger det altså sammen. Måske symbolerne på forsidecoveret giver mere mening nu?




Disse tre personer skal man have i baghovedet i mange af numrene. Det er også først efter at have analyseret personerne frem og tilbage, at jeg rigtig forstår nummeret "The Cool" fra "Food & Liquor" cd'en. Jeg har læst flere stedet at man bliver introduceret for "The Streets" og "The Game" allerede i dette nummer. Det er også rigtigt, men jeg nægter at tro på, at anmelderne faktisk kan finde de to personer i nummeret, for det er ikke bare sådan ligetil. De har sikkert læst det et andet sted, og så har de bare skrevet det samme for at lyde klogere. For lytter man nummeret igennem, er de hverken nævnt som en mentalitet eller som personer. Man skal grave lidt længere for at finde dem. Det er i denne sang at vi første gang hører om den udslettede godhed, idet han ligger i sin kiste og kigger på sin hånd ; "...With a right hand that was all bones....". Tidligt i sangen rapper Lupe:

"Yes... he was still fresh to death
bling, two ear-rings, a chain laying on his chest
He still had it 'cause thay couldn't find it
And the bullet from his enemies sat like two inches behind it"

Hvad er det for en halskæde han har på brystet som de ikke kan se? Det er halskæden som sad om halsen på "The Streets", som han åbnede med nøglen. Det hentyder til, at "the streets" er en del af ham, en del af hans hjerte, ergo der hvor patronerne ramte og dræbte ham.
Vi hører også i sangen, at "...right next to it one of his man's stuck a swisher...". En "swisher" er en form for pisk, hvilket er et symbol for magt, et sumbol for Michael Youngs magt og styre i gaderne.
Dette stemmer perfekt overens med linjen "Streets got my heart, game got my soul" fra sangen "The Coolest", men det kigger vi nærmere på senere.
Jeg må hellere indskyde her, at det her er min teori. Det her er min analyse af "The Cool", det har jeg ikke læst mig til. Det med symbolerne på de tre karakterer har jeg delvist læst mig til, men det her er 100% min teori, så hvis i er uenige eller har andre teorier, så tøv endelig ikke med at præsentere dem. Den usandsynligt skarpe (og måske halv-nørdede) lytter, ville faktisk uden billederne kunne identificerer de forskellige karakterer med deres symboler, for hvis man spidser øre, så får man det hele foræret undervejs.

Der er især tre numre på "The Cool" der betyder en vigtig del for historien. Der er andre numre der har små henvisninger til historien og karaktererne, men ikke som sangenes primære tema. De tre vigtige sange er åbenlyst "The Coolest", "Put You on Game" og nummeret "The Die". Det er i disse tre numre historien udspiller sig. Hvilket nummer der er mest interessant kan jeg umiddelbart ikke sige, for de dækker hver deres aspekt af Michael Youngs' tilstand. "The Die" er interessant idet man her hører hvordan og hvorfor Michael Young dør.

".....pretty green eyed lady
been on the sideline poppin' while your prime time,
poppin' on your niggaz, wanna piece of your pastry
I suggest you protect your bakery
'cause they're commin' for your head
and there's a bounty on the chain that's hangin' from your neck"

Det disse linjer fortæller og jo, at det selvfølgelig ikke kun er Michael Young der jagter "the cool", det er ikke kun ham der vil vinde gaderne. Der vil jo selvfølgelig altid være andre der også vil til tops. At hans green-eyed lady har haft en affære betyder selvfølgelig, at hun også arbejder på at få andre up-comming gangsters til tops i fødekæden.
At nummeret er fortalt af en jeg-fortæller, som taler TIL Michael Young og omtaler "The Streets" må betyde, at det er "The Game" der taler til Michael Young. Hans "spiller-mentalitet" prøver at advarer ham imod de usete farer han muligvis ikke regner med at møde. Han siger faktisk direkte til Michael Young, at der er en dusør på hans "halskøde", og at hans egne "venner" måske endda vil prøve at få fingrene i den. Desværre er Michael Young ikke god til at spille spillet. Han har jo erklæret sin kærlighed til "The Streets" og ikke "The Game". Derfor lytter han mere til sit hjerte end til sin sjæl, som han sælger for penge og materielle goder. Dette er igen min egen teori, men efter at have set grundigt på billederne i bookletten passer det faktisk perfekt. Der er solo-billeder af både "The Coolest" og "The Streets" men ikke af "The Game". Der er to fællesbilleder hvor alle tre er på, og det bemærkelsesværdige er, at "The Game" er i baggrunden på begge billeder, som om han er blevet vraget væk. På det ene billede ser det endda ud til, at "The Streets" hvisker/kysser "The Coolest" i øret (Jeez', hvis bare jeg havde været så grundig i mine dansk stile i gymnasiet, så havde jeg garanteret fået et bedre snit!).
- Og rigtigt nok, nummeret "The Die" ender, som titlen hentyder til, med at man hører hvordan Michael Young dør. Han sidder i sin super lækre bil med hans homies. Coke bliver sniffet, crack bliver røget, og nummeret "The Cool" bliver endda spillet i bilradioen. Da en af hans "niggaz" skal ud for at lade vandet, kommer en fjerde person op til bilen og fylder Michael med bly. Og dette er så "Michael Young History", eller som ordspillet leger med, "My Cool Young History". Men dette skal vise sig, kun at være starten på hans legende.

"Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den."
(Matt 28,2)

Så storladent indledes nummeret "The Coolest". Som en ny Jesus bliver Michael Young genoplivet. Lyden af den væltene sten som spærrerJesu grav er det første man hører i nummeret, og på denne måde gør Lupe vores hovedperson til en mindre helgen. Men selvom det måske lyder flot og smukt, så ser jeg "The Coolest" som nummeret, der for alvor viser Michael Youngs' korruption og personlige forrådnelse.

"Her eyes glow green with the logo of our dreams. The purpose of our scene, An obscene obsession with the bling. She would be my queen, I could be her king. Together She would make me cool, And we would both rule, Forever. And I would never feel pain, And never be without pleasure, Ever Again"

- Michael Young er blændet af hans succes som "The Streets" har tildelt ham. Han er klar til at erobre verden i en rus, som mest af alt minder om Tony Montanas'. Han føler sig som en konge med alt hans rigdom, hans magt og hans næsten perverse følelse af uovervindelighed. Intet kan stoppe ham, og hans forfaldne forståelse af omverdenen og hans omgivelser, vil i sidste ende koste ham livet, som den før har kostet andre mænd livet. Andre mænd der ligesom Michael Young troede at lykken fandtes i gadelivets herredømme. Det er ikke nemt at se, men kigger man på "The Streets's" bryst under halskæden (billedet ovenfor), kan man se en masse navne. Historien går på, at disse navne tilhører de folk som hun før i tiden har ført i døden med hendes lokkende forhåbninger. Jeg kender kun navnene på meget få af personerne. Deriblandt Al Capone, Michael Young og "Chilly".
Budskabet er selvfølgelig at "gadelivet" er et farligt og komplet utilregneligt sted, der som den eneste garanti vil føre alle i forfald. Dette opsummeres i de sluttende linjer:

" Come, these are the tales of The Cool
Guaranteed to make you go and fail from your school
And seek unholy grails like a fool
And hang with the players of the pool
Fast talkin of the hustle
No Heaven up above you
No Hell underneath yee
And no one will recieve thee"

Tredje og sidste nummer, der direkte kommenterer historien, og "The Games'" solonummer. Lupe rapper som var han "The Game", og her fortæller han, på en ekstremt ophøjet og nærmest majestætisk måde, hvordan han egenhændigt har startet det hele, og hvordan han er skyld i alt det negative der har med stort set alle samfund at gøre. Han er det onde i folk, det der går gadelivet interessant, og det der med tiden vil føre til ens fald. Jeg vil ikke gå meget dybere ned i dette nummer, for nummeret er et lyrisk mesterværk, og de afsluttende linjer siger stprt set det hele:

"I am the safe haven for the rebel runaway and the resistor
The trusted misleader,
The number one defender,
And from a throne of their bones I rule,
These fools are my fuel
So I make them cool
Baptize them in the water out of Scarface pool,
And feed 'em from the table that held Corleone's food,
If you die, tell them that you played my game
I hope your bullet holes become mouths that say my name,
'Cause I'm the... (pistolskud afbryder..)"

Og sådan lyder slutningen på historien, indtil videre. Jeg er ganske sikker på, at "LUPEnd" nok skal følge op på historien med et nyt twist. En ting der i hvertfald er sikkert er, at vi ikke har hørt det sidste til "Michael Young History".

- Resten af Albummet ! -

Så kom vi igennem den tunge del. Eller den tungeste del må jeg hellere sige, for resten af albummet er langtfra let stof. Det er på et andet niveau, men det gør det ikke mindre udfordrene at lytte til.
Da Lupe var i gang med at indspille "The Cool" skete der et par ting i hans liv, som skinner igennem på albummet. Hans far døde, han mistede nogle venner, og hans arbejdspartner og ven igennem mange år, Charles "Chilly Chill" Patton blev idømt 44 års fængsel. Så man må sige, at det har været en mørk periode, og selvom der er en del lette og opløftende numre, så er der flere dunkle og tunge numre på pladen. "Chilly Chill" har "fået" et nummer, idet Sarah Green og Gemstones tildeler ham "Free Chilly", som er et kort og dog lækkert nummer, om hvor meget de savner deres ven. Det "sjove" er, at "Chilly" er et af de navne der står på "The Streets's" bryst, blandt de navne der er faldet under hende. Fed detalje, for "døden" er jo ikke nødvendigvis det udfald som konsekvensen for at være hustler behøver at tage.
"Go Go Gadget Flow" byder på Lupes til dato hurtigste rap. Det er ganske imponerende, og man skal virkelig holde ørene åbne for at få det hele med. Nummeret er muligvis plades mest ligetil nummer, og for mit vedkommende, et af pladens mindre gode.

Det første store radiohit fra cd'en "Superstar", er et virkelig fantastisk nummer. Det har så utroligt mange sider til sig. Det er for det første et super lækkert hit der går rent ind hos de fleste lyttere. Beatet er storladent på den minimale måde, og Matthew Santos er som altid genial. Men til dem der kan lide dyb lyrik er også dette nummer på den analyserende side. Tekstmæssigt er nummeret nemlig på ingen måde radio-venligt. Ja, nummeret handler om at være superstar, et emne der ofte bliver behandlet, men aldrig før så exceptionelt som her. For selvom nummeret rigtignok handler om at være en stjerne, så foregår der en del mere imellem linjerne, mere end P3- og Voicelyttere fatter. Brugen af metaforer er ufattelig, og Lupe udviser legende-status her. Og mon "The Coolest" lige giver en kommentar med i købet (?) :

"And then it hit me
Standing outside of heaven waiting for God to come and get me
I'm too uncouth
Unschooled to the rules
And too gum shoe
Too much of a newcomer
And too uncool"

Oldschool flow får en fornyet betydning på nummeret "Paris, Tokyo", hvor Lupe beretter om at skulle rejse frem og tilbage i verden og efterlade sin elskede back home imens. Dette er vist også et dejligt ligetil nummer, som bare stråler af top notch flow og historiefortælling. Man kunne indskyde et "jeg tror nok at..." ved stort set alle numre, for man kan godt sidde og lede efter spor af "The Streets" og "The Game" i numre, som faktisk er komplet selvstændige.
"Hi-Definition" er uden tvivl et af de selvstændige numre, og det er et pulserende og ganske enestående nummer, hvor Snoop Dogg endda formår at leverer sprøde rim. Beatet er produceret efter den nye synth-opskrift, og den ukendte producer Alshux leverer lidt af et mesterværk. Ikke fordi det er specielt nyskabene som mange andre af numrene, men måske netop fordi det er Lupe når han er ligetil, hvilket uden tvivl er blændende udover alle grænser.

Umiddelbart synes man måske at "Goldwatch" er et lidt for enerverende og gentagende nummer, men efter at have hørt det nok gange er jeg faktisk blevet rigtig vild med det. Det minder meget om en midt 90'er produktion, boom-bap med et kort og yderst markant sample, der blevet kørt igennem igen og igen. Faktisk et fedt nummer, men stadig ikke et af pladens stærkeste.
De to svageste numre kommer for mit vedkommende i "Hip Hop Saved My Life" og "Intruder Alert". Ikke nok med at Soundtrakk, som ellers ALDRIG skuffer, benytter sig af det næsten fuldstændig samme klaver-loop, så er numrene hele vejen igennem af samme opbygning. Lyrisk er det tilfældigvis også de numre der siger mig mindst, og jeg må indrømme, at jeg hellere havde set de numre sorteret fra.

Heldigvis bliver man kort efter bombarderet af et nummer der emmer af "straight-classic" kvalitet. "Streets On Fire" er et af albummets stærkeste numre, på samtlige fronter. Produktionen er sjælfuld, selvom der er ild i trommerne, hvilket vil sige, at det går forholdsvist stærkt!
En sanger der lyder som Matthew Santos starter med at nævne en masse universelle tragedier, og idet han synger "...She's out there smiling...", så er det selvfølgelig vores allesammen "The Streets" sangen omhandler, endnu engang. Lupes rap er intet mindre end fascinerende. Men, jeg må nok hejse det hvide flag her og indrømme, at "Streets on Fire" er et af de numre jeg ikke helt har undersøgt til fulde, så jeg er ikke helt bevist om, hvad der helt præcist bliver sunget om. Men, med linjerne ...

"My femme fatale, my darling falling angel //
Once caught her changing her batteries in her halo.
Receipt for her wings and everything that she paid for //
And the address to the factory where they made those"

... har jeg en ide om, at det på en eller anden måde er "gadernes sygdom". Lupe rapper om den her uhelbredelige sygdom som ingen ved noget om, og alle beskylder alle, men hvor den kommer fra er komplet ukendt. Så hvis vi igen skal personificerer vores grøn-øjede kvinde, så kan man lidt groft men meget præcist sige følgenede (Jeg har fået det fra en engelsk side, og jeg kan ikke oversætte det så det lyder ordenligt) :
"If that whore didn't sleep with everybody, she woulda never gotten AIDS. Lupe's friendly reminder to call the Trojan man.....You don't want this type of fire".
JEG kan ikke retfærdiggøre dette nummer endnu. It's too damn bright!

Næste mesterværk i rækken får vi i form af "Little Weapon". Man kunne frygte at Fall Out Boys' Patrick Stump kunne have leveret en semi-emo beat, men denne produktion vil med garanti smadre enhver lytters fordomme. Det halv-rockede og usædvanligt hårdtslående beat fungerer optimalt til emnet om børnesoldater rundt omkring i verden. Lupe kommer med nogle ustyrlige og eftertænksomme linjer, og Bishop G giver hele nummeret et fedt twist ved at sammenligne de rigtige børnesoldater med de børn, der sidder og spiller krigsspil på deres pc. Hvem er bedst? Ham der dræber i virkeligheden, eller ham der dræber digitalt? En virkelig interessant sang med nogle fede rim hele vejen igennem og et fantastisk omkvæd. Klasse!

Pladens ultimativt mest perfekte nummer er efter min mening "Gotta Eat". En i virkeligheden hylende morsom sang. Umiddelbart tror man at sangen handler om en hustler, som sørger for sine medmennesker, højst sandsynlig vores ven Michael Young. Ta' fx linjerne

" Hey, he had a whole lotta cheese
Plus he was a mac had a whole lotta steeds
Made a lot of niggaz fat
Gave a whole lotta g's
Grams, man he had a whole lotta these"

Forholdsvist normale linjer om en gangster-konge, der tager godt af sine venner og nære kompagoner. MEN! Så simpelt skal det ikke være! Den der i virkeligheden bliver snakket om er ingen ringere end en cheeseburger. Læs de samme linjer igen og tænkt på at der snakkes om en burger, så giver det mindst ligeså meget mening som før, og hører man hele sangen igennem igen, finder man ud af at der hele sangen igennem bliver rappet om en cheeseburger, og IKKE en hustler. Det er her at geni-vanviddet kolliderer fuldkommen. På dette tidspunkt har Lupe nået en kvalitets-højde, som for mig ikke kan blive bedre. At man kan skrue en så genial sang sammen er langt over min forstand, men ikke desto mindre beretter Lupe altså om en sand Coleone-burger, der vil dræbe hele verdenen! Det er selvfølgelig en kommentar til, primært amerikanernes, helbred, når det kommer til fødevarer. Der er mange som før i tiden har kommenteret spisevaner og de problmer vi har med usund mad, men faktum er, at der aldrig rigtig har været noget der har kunne gøre det, så det har lydt interessant eller måske endda "sejt". Lupes mission var at bringe et vigtigt budskab ud, som folk rent faktisk ville høre på, fordi de synes det kom ud på en "cool" måde. Mission complete! Og som om den ufattelige lyriske opfindsomhed ikke var nok, bliver det rappet over Soundtrakk's flotteste produktion til dato. Det minder mest om alt, som soundtracket til en nutidig Sergio Leone western, svøbet ind i et dyne-tungt synth-stryger ensamblement. Uovertruffent mesterværk.

Det officielt mest brillante lyriske nummer er "Dumb It Down", en fantastisk lige på og korrekt kommentar til den kommercielle og materielle drejning som hip hop industrien har taget. Igen et emne som er blevet behandlet mange gange før, og igen gør Lupe det bedre end nogen anden før har været i stand til. Igen er teskten på så højt et plan at jeg ikke tør at udtale mig om, hvad der helt præcist bliver sagt i versene. Stort set hver linje har dobbelt-mening, og super-intelligent undertekst ulmer hvert sekunt, HELE sangen igennem. Det fede er, at Lupe faktisk er dead-serious uden at lyde sådan, men omkvædet, dels synget af Gemstones, dels af Graham Burris (who he?), er så komisk udført, at det letter hele sangen:

"You Ain't winning no awards nigga! Robots and Skateboards nigga??! (...)
We don't care about the weather nigga, You'll sell more records if you *dumb it down*" (...)

" >>Bishop G, they told me I should come down cousin, but I flatly refuse I ain't dumb down nothing<<"

Og rigtigere kan det ikke siges. Lupe gør som ingen andre; går nærmest direkte imod strømmen. Jeg tror slet ikke han ved hvad "stereotyp" betyder. Han sælger i hvertfald aldrig sin sjæl til hip hoppens nutidige grådighed. Det er også derfor han holder fast ved, at han udgiver tre albums og ikke mere. Det han har at sige, kan og vil han sige med tre albums, alt derefter vil være for pengenes skyld, og det har han fra starten af ikke været interesseret i. Forbilledligt.

"Hello/Goodbye (Uncool)" er næste nummer i rækken, og Lupes egen første produktion. Det er et meget rocket nummer, og antallet af gæstemusikere er imponerende. Mest iøjefaldende er, at han har fået Queens of the Stone Age's frontmand Josh Homme med, for hans legendariske distortion-guitarspil er aldrig til at tage fejl af, og det giver et betydeligt twist til nummeret. Fra et synes at det "bare" er et rocket hiphop nummer, synes jeg faktisk nu, at det er et af pladens flotteste numre. Det er på sin helt egen specielle måde ganske smukt skåret. Og Lupes blændende maskinpistol rap lyder fantastisk over den tunge produktion, og som den rockfan Lupe nu er, lader han nummeret flyde over i et rent rockinferno i slutningen, og det er intet mindre end storladent flot.

"Fighters" er endnu en af pladens helt store stjerner. En mere stille produktion finder man ikke, og det "manglende" hiphop-touch i musikken giver Lupe frit udspil til hans eftertænksomme og forførende lyrik, om livet, døden og alt imellem. Igen er den eminente Matthew Santos med på omkvædet, og dette må være hans allerbedste til dato. De to sammen er en farligt god duo, og Le Messie, hvem han/hun end er, har i sandhed velsignet albummet med et sandt musikalsk mesterværk, på trods af at det består af max to instrumenter! Der er en del forskellige bud på hvad der bliver sunget i omkvædet, og hvis det stod til mig er der ikke nogen sider på nettet der har det rette svar. Det er noget med at lukke øjnene og høre efter hvad han synger, jeg får det til

"When the fighters are all around
All the lovers are on the ground
No one will save you, anymore
So what's happenin'
What'chu rappin' about little boy
Is it cars?
Is it girls?
Is it my life, the world?"

- Om det er det rigtige ved jeg ikke, men det giver mening for mig.

Sidste nummer er muligvis et nummer, der også skulle have været sorteret fra. Ikke fordi det er dårligt, men fordi "Fighters" er det ultimative nummer til at afslutte albummet. "Go Baby" er et overflødighedsnummer, der er dedikeret til "the ladies". jeg synes netop GemStones sagde til Lupe på "Dump It Down", at han skulle "make a song for the bitches nigga", forstået på den måde, at det skulle han IKKE. Og så kommer det alligevel til sidst. Virkelig en skam, for det er på ingen måde nødvendigt at have denne nummer med...

- Alt i alt -

Men det ene nummer kan selvfølgelig ikke ødelægge det overordnede indtryk. For den følelse man sidder tilbage med efter at have hørt albummet, ja, den kan ikke helt beskrives. "Er det overhovedet muligt at skrive så elegante tekster, på SÅ mange numre?". "Hvordan kan han med så få kendte producere skabe et så imponerende lydbillede?". "Hvordan kan man på så fornem vis kæde så mange numre sammen?". - Det var nogle af de spørgsmål jeg sad tilbage med, for efter jeg havde gået teksterne igennem og fundet frem til alt det der ligger gemt i teksterne, så havde jeg sgu svært ved at tro, at det var muligt for at rapper at være SÅ meget bedre end ALLE andre.Lupe har sagt, at hans mission er at bringe intelligent hip hop ud til så mange lyttere som muligt. Så ved at benytte mainstream produktioner, bliver hans numre radiohits, selvom det er de færreste der forstår hans tekster. Men selvom hans lyrik ikke ligefrem er for alle og enhver, er det umådelig vigtigt at han får sit materiale ud, for det er der brug for i disse dage, hvor 50 cent og andre af den kaliber forurener en ellers stolt kultur. Så big up til Lupe for at gennemfører hans mission.
Jeg var sikker på at det var en umulighed at lave en opfølger til "Food & Liquor", men "The Cool" er på eksakt samme højde, og det er igen helt uforståeligt, hvordan man for anden gang i træk kan fylde ens lyttere med så mange flotte numre, med så meget stof til eftertanke, at "LUPEnd" med sikkerhed er udkommet inden man når til bunds i det hele.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg er blevet blæst helt tilbage til stenalderen efter at have hørt "The Cool", og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg ser frem til det tredje og afsluttende album. Formår Lupe at udsende hip hop historiens vigtigste, flotteste og mest intelligente trilogi til dato? Jeg tør næsten garanterer det.
Det jeg nu glæder mig til at høre er, om Lupe tilfører endnu et twist til hans koncept historie. Manden er jo klog nok til at tage røven komplet på folk, og det skulle ikke undre mig, om han får vendt hele skidtet 180 grader. Spændingen hos mig stiger i hvertfald næsten dagligt!
Tak fordi i læste med

"Check your ingridients, before you overdose
on the cool"

6/6