torsdag den 20. marts 2008

R.A. the Rugged Man - Die, Rugged Man, Die



"....And I thought I was the best..!"
- The Notorious B.I.G. da han hørte R.A. første gang


Lad mig introducerer jer for “Die, Rugged Man, Die” med the all time biggest scum R.A. the Rugged Man.
Første gang jeg hørte til R.A. the Rugged Man var for ca. 5 år siden da jeg hørte nummeret ”Lessons…” som en ven gav mig (ved godt cd’en er fra 2004, men den har været laaang tid undervejs!) og jeg synes det track var super dope. Virkelig nice beat, svedige rim, flow og lyrik, og et indhold bestående af så meget name-dropping at The Game burde hejse det hvide flag. På daværende tidspunkt var jeg desværre ikke i stand til at finde mere med R.A., men jeg så til gengæld at han spillede på Loppen, og jeg var da også tæt på at købe billet, men jeg ville ikke bruge 250 kr,- på en koncert hvor jeg kun kendte det ene nummer, så jeg sprang over.
...I’ll regret it to the day I die!
Til gengæld så jeg ham faktisk dagen efter da jeg var inde i US Style med en ven, da stod han med to kvindelige reportere fra magasinet Actionspeax og fik tilbudt en masse tøj, jeg kan huske jeg var tæt på at bryde sammen af grin da den ene rakte ham en PellePelle og spurgte om ikke han synes ”den var hot?”, hvorefter han svarede ”Nah man, I need that ugly shit!”.
Der gik derefter lidt tid, og jeg glemte lidt til R.A. the Rugged Man, men en dag da jeg søgte efter hiphop cd’er på amazon.com faldt jeg over "Die, Rugged Man, Die" og købte den med det samme. Det tog 2½ måned for bonghovedet i USA at få den sendt til mig, men det var ventetiden værd. "Die, Rugged Man, Die" er nemlig fyldt med så meget dopeness, realness, banging beats, hardcore lyrik og grineren, vulgær og imponerende ordleg at det aldrig bliver kedeligt, og det er nok den cd der har flest ”antal afspilninger” tilsammen i mit iTunes bibliotek.

Jeg vil med det samme sige, at jeg har anmeldt dette album et par gange før, og anmeldelserne har altid endt med at blive fælt lange. Der er nemlig så meget at sige om hvert nummer, og der er utallige citater som jeg hver gang synes at jeg bare må inkluderer.

Jeg synes stadig den dag i dag, at "Lessons..." er et af de numre på pladen der holder mest. En tour-de-force af hysteriske oneliners og on-point lyrik. Som når han rapper

” I ain't down to sign autographs and shake ya hands //
I don't want trendy ass followers as fans
I don't wanna sell records, I don't wanna be big //
I don't want MTV runnin' up in my crib.
I don't wanna be light in the music biz //
I don't want fans that don't know who G Rap is”

Man kunne godt tro at R.A. er ligesom alle de andre; at nu siger han at han "ikke behøver penge, men når de først begynder at rulle ind, så ændrer han sig uden tvivl". Men en ting der er helt sikkert er, at R.A. aldrig kommer til at ændre sig. Det får man bevist flere gange gennem albummet. Og check lige linjen på "Lessons..." : "Even 5-year old girls be rapping today, on the playground like "go shorty it's your birthday". Den må have gjort ond på fiddy.

"Casanova (Fly Guy)" er også et morsomt nummer om, hvor "fly" han IKKE er! En hel sang om hvor ussel og klam en person han egentlig er. Men, selvom han beretter om hvor ulækker en person han er udadtil og indvendigt, så får han alligevel drejet det til, at han er den bedste rapper der findes.

”I’m the headliner, the first white pornographic rhymer //
banned local bar fighter, hide your kids pedophiler
low lifer, advise ya, I’m the worlds illest rhymes writer”

Selvkritisk når det er bedst. Og det stopper aldrig, han har et uendeligt arsenal af de gode rim, "”yeah I’m that guy everybody hatin’ on with that bullshit album everybody waitin’ on”.

Albummets gyldne skæring kommer i form af "A Star Is Born". Et nummer der for mig står som et af de bedste hip hop numre der nogensinde er lavet.
Fuldstændig grotesk lækkert beat. Og hold da kæft hvor er det en komisk sang, den er helt vild. Jeg bliver nok nødt til at komme med rimelig mange citater her, det kan slet ikke undgås med dette nummer.
Sangen starter med at Phil Cases spørger lyttere på ”live from night talk” om, hvad de synes om R.A. the Rugged Man, hvorefter forskellige lyttere ringer ind og roser ham til skyerne;
”He’s very intelligent, he’s a positive role model in rap” og "first time I saw him, I knew he had star quality... He's a superstar".
Derefter begynder den ene gennemtænkte linje efter den anden om, hvordan han gang på gang fucker en lovende fremtid som superstar op. Han truede engang en chef på et pladeselskab med en oversavet shotgun, og han plejede at løbe rundt og provokere og nedgøre de kvindelige ansatte. ”Tommy Boy, Mercury, Priority wanted me, Russell Simmons, and 9 other record companies”, - han var faktisk et kæmpe navn i industrien på et tidspunkt, hans personlighed og opførsel var bare lige i vejen;

”'92 the whole industry was on my dick,
I signed to Jive Records, and fucked up the whole shit”

Man får et godt og farverigt indtryk af, hvordan han har været fuldkommen ligeglad med almindelig opførsel og almen dannelse,

”They say 'He's a beast, he's a creature, Keep him in the other room, don't let him see Aaliyah', Banned from the building, I don't wanna see him either”.

I tredje vers beretter han om hvordan han blev fyret fra Jive records og mistede alt hvad der hedder glamour, dejlige damer og professionelle folk omkring sig, til at flytte tilbage til sin handikappede (bogstavlig talt) og fattige familie, samtid med at alle hans underground homies (bla. Havoc fra Mobb Deep) blev kæmpe store og succesfulde. Han slutter dog sidste vers med at synge;
”And the moral of the story is: all that glamour and glitz shit, Fuck that shit, I don't need it”. Sangen slutter så med, at vi er tilbage til ”live night talk” med Phil Cases, denne gang ringer folk bare ind for at svine R.A. så meget til som muligt, og det ender med at R.A selv ringer ind og prøver at forsvare sig selv som anonym lytter. Helt igennem genialt og hylende morsomt. Et af de bedste hip hop numre der nogensinde er lavet, period!

Efterfølgende kommer der en sand Ayatollah banger, der komplimenterer Killah Prist, Masta Killah og ikke mindst R.A. til det fulde. Alle tre byder på sprøde vers, men endnu engang stjæler R.A. showet med et vers, der slår benene væk under mig hver gang. Hans evne til at lege med ord er uforståelig flot, og hans vers her må skrives ind i historien som et af de vanskeligste og stadig mest blændende nogensinde. Og linjen "I'm mad famous for being unknown" gør i sig selv sangen legendarisk!

Et andet banging nummer som man skal være komplet lam for ikke at rykke hovedet med til, er battle-nummeret "Black And White" med Timbo King. Her bliver der kæmpet i traditionel freestyle forstand, i en boksering med en masse tilskuere og speakere. De to er stort set jævnbyrdige, men kampen får aldrig en vinder, for det hele ender med at politiet stormer arenaen og et masseslagsmål bryder ud. Men et virkelig fedt nummer der virkelig rykker! Endnu engang bliver der leget med ordene, så man ikke kan andet end at sidde måbene tilbage.

J-Zone
leverer et alternativt men sprødt beat til nummeret "Brawl". Det første man ligger mærke til her er xylofon-beatet. En xylofon er ikke just det instrument der bliver brugt mest i hiphop, men J Zone formår et flippe det ultimative xylofon beat, virkelig nice. R.A. går lige i kødet på alle fake ass rappers på det her track, og han flår dem levende. Hardcore lyrik, som ingen andre hverken kan, må eller har lyst til spytte.

”The way we recreate shit, Rugged Man
We don't make hits, we stay broke, sleep, fuck sluts and take shits,
and roll with the real life whores that appreciate dicks,
fuck they asshole, dick full of shit, taste bitch”

Så ulækkert og frastødende at selv Orgi-E bliver rød i hovedet. Men som sagt skal R.A. pointerer at han skriver lige præcis hvad der passer ham, uanset hvor frastødende det end er. Et standout track på pladen, netop fordi R.A. slipper tøjlerne og gør hvad han er bedst til, telling the truth.

”Now wait a minute, let's bring it back a little bit. When you first started rappin, you was all on my dick. Yeah, you went multiplatinum, but you bit my shit. What you rappin is my life, you ain't live that shit”.

Et genialt stykke musik.
Der er også tid til at få presset verden ulækreste skit ind imellem numrene. "Pick My Gun Up" er så klamt, at selv jeg må trække grænsen for hvad jeg poster på min site!

Men hvad vi har med at gøre her, er en af mine favorit hiphop cd’er of all time. Jeg vil vove at påstå at R.A.the Rugged Man er den mest underated rapper nogensinde, men når man har hørt ”Die, Rugged Man, Die”, så forstår man det egentlig godt! Havde han været bare den mindste smule underligere, så var han blevet lagt i spændetrøje. Til koncerter, smider han alt tøjet for at flashe hans blegfede mave og han vælte rundt på gulvet blandt publikum i en trance der er så mærkelig, at mange folk flygter fra showet!
Ikke desto mindre vil jeg varmt anbefale ”Die, Rugged Man, Die” til alle, jeg tror ikke at der er nogen der ikke vil kunne lide den. Selvom det ikke er alle numre der er lige gode, så vil jeg alligevel give pladen top karakter, idet det samlede indtryk er så solidt og imponerende, at det bare er en født klassiker. Numre som "On the Block", "Dumb" og "Midnight Thud" siger mig ikke så meget, men de gode numre på pladen blænder komplet for de negative indtryk.

Det er i dag som om, at rappere ikke tør kaste sig ud i det mystiske og eksperimenterer med noget nyt. Man skal efterhånden have Lil’ John, Just Blaze og Scott Storch med på enhver plade man laver, ”ellers sælger den jo ikke”. Men når man så laver en cd som R.A.’s (som jo er født til ikke at sælge særlig meget) får hiphopperne et ordentligt fix, ja nærmest en overdose, af den hiphop der virkelig er savnet. Originalitet, mod og alternative producere er i virkeligheden hvad der skal til.
R.A. laver så oprigtig hip hop som det nu engang er muligt. Og det at han skiller sig så meget ud fra mængden som han jo gør, er næsten alene grund til at top-rate hans debut cd.

5/6

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Rugged Man er the nasty truth! Er med dig langt hen af vejen, dog er jeg forbavset over at du ikk digger On The Block, Dumb og Midnight Thud, synes selv det er nogle af pladens stærkeste numre. Men det er jo en smags sag. klart en klassisker..

JeppE sagde ...

Tjaa, det kan i grunden godt være du har ret, numrene er jo ikke dårlige. Måske synes jeg bare de andre er så meget bedre at jeg ikke har haft tid til at retfærdigøre de andre numre helt endnu. Der er ingen tvivl om at lyrikken er i top, der er bare noget mere fængene ved de andre numre.

cheers for the props

Ecco Leader One sagde ...

"See that gun over there, girl?! Hit my face with it" - hilarious!!

Rugged Man er the truth, og han har et flow med så kompleks struktur at kun Pharaoahe kan være med! Hvordan er det muligt at outshine Jedi Mind Tricks på hele deres album, med et eneste vers?!

Fordi han er god MC!
Synes måske godt i nogle tilfælde at han kunne kyle lidt flere penge efter producere på denne udgivelse, men det hele passer nu godt til ham alligevel

JeppE sagde ...

Tjaa, det faktum at han ikke benytter "dyrere" producere gør ham kun mere hip hop imo. Det kunne måske have været oplagt at få folk som Stoupe, Celph Titled, Kno og måske endda Premier med på lydsiden, men jeg kan godt lide det han har her på albummet. Jeg tror faktisk at jeg har læst mig til, at han ikke har betalt en rød reje for produktionerne, fordi han har betalt tilbage på anden vis. Dunno, men måske nogle mere familiære navne dukker op på en evt ny udgivelse (?).

Anonym sagde ...

Jeg har hørt noget om, at han lå i forhandlinger om nogle J-Dilla beats, men har ikk fået det bekræftet. Bliver yderst spændende, at se om han kan overgå dette album! Gør han det er det en dømt klassiker..

JeppE sagde ...

R.A. over et Dilla beat?! Skørt. Et kommende album er allerede NU en klassiker, selvom der ikke er lavet et eneste nummer. Men der går jo nok mindst 5 år endnu før vi hører fra ham.... :D

Anonym sagde ...

Hahaha, ja han skal nok blive banned fra samtlige studier i New York igen før han blir´ motiveret til at udgive noget!

JeppE sagde ...

Men sandheden er jo, at hvis man er hardcore R.A. fan, så er der jo masser af numre at finde hvor han er featured. Jeg vil ikke kalde mig selv for en "R.A. fan", men i hvert fald fan af "Die, Rugged Man, Die".

Det tog ham jo over et årti at udgive første cd'en, så det er realistisk at sætte næste dato til omkring år 2015. Men det er jo R.A., hvis det kommer før er han da faldet af på den :D