mandag den 24. september 2007
Nemo - Første kapitel
Da jeg hørte Nemo første gang, var det med nummeret "Alle Steder" fra Run For Cover udgivelsen "Hjemmebrændt". Jeg var vild med "Alle Steder" fra første gang jeg hørte det, virkelig sprødt beat, med nogle tætte rim og et skarpt flow ind over. Derfor havde jeg ret høje forventninger til albummet. Da jeg hørte at projektet var blevet større end et Run For Cover projekt, blev forventningerne endnu højere. Med gæsteoptræden fra bla. Troo.L.S. og Kasper Spez, med produktioner fra Es, Troo.L.S. og Gettic, det kunne næsten ikke gå galt.
Jeg var med til Nemos release party på hip hop kontoret, og da jeg trådte ind af døren og hørte "I på røven" bange ud af højtalerne, havde jeg en klar fornemmelse af, at jeg ikke ville blive skuffet. Jeg må dog indrømme, at selve live delen af release festen var en anelse tam. Ja, der var gratis Budweiser, og stemningen var ganske i orden, men Nemo spillede kun dele af 3 numre. Den går sgu ikke!
Nå, tilbage til selve albummet. Hele herligheden bliver sat igang med titeltracket "Første kapitel", et nu-er-jeg-her-og-jeg-er-bedre-end-alle-andre nummer, over et lidt-under-gennemsnits beat. Not a good start. Meeen, "I på Røven", som virkelig er en seriøs banger, retter op på det sløje førstehåndsindtryk. Men damn, starten af pladen er lidt af en rutchebanetur, for 3. nummer, "Fra starten af", er også en kedelig omgang! irreterende beat, og en ligegyldig feature af Troo.L.S, som ellers altid plejer at være on point. Resten af albummet er heldigvis af den gode kaliber. Troo.L.S. får lov at rette op på "fejlen" med "Hva' Faen'" produktionen, et fedt og let genkendeligt beat fra The Kid. Beatet til "Gå af Helvedes til" er tyvstjålet fra Johnsons "Nasty", det kan være svært at kende forskel, så fra Gettics side, er det ikke specielt originalt. Ikke for at sammenligne med Nik & Jay, men "Nattens Lys" kunne godt have været et track de to kunne lave. Et radiovenligt beat, og en godt fortalt historie, godt nok ikke om trafikuheld eller kærlighedssorger, men om 2 skæbner hvis lørdag aften kulminerer på værste vis. "Landsbytossen" er endnu et nummer der er værd at lægge mærke til. Es producerer, og det er jo som altid, en sand fornøjelse. Og Kasper Spez, som vel nærmest hører med Es, leverer nogle geniale linjer. Spez er i mine øjne en af Danmarks bedste rimsmede, og han er ingen undtagelse herpå, outshiner desværre nemt Nemo. Pladen sluttes fornemt af, med det måske mest hip-hoppede nummer, "Exodus". Virkelig fed produktion fra Gettic, og ærlig rap fra Nemo.
Alt i alt en virkelig god dansk udgivelse. Jeg havde muligvis håbet på, at lyden ville ligge tættere opad "Alle Steder", men det var bestemt ikke dumt at teame up med Gettic. Det er et solidt værk, med 3-4 ligegyldige numre. Knægten er trods alt kun 21, så vi kommer garanteret til at høre meget mere fra ham.
4/6
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
First of let me say this blog is the dopest shit.
Big ups for dine anmeldelser der hver gang er lige gennemførte og bærer præg af viden om. Fedt at se.
Dog må jeg indrømme at jeg personligt finder Nemo's album som det absolut dårligste jeg nogensinde har erhvervet mig (dog måske lige overgået a 7-tallet's).
Man har heldigvis forskellig smag, men jeg har sjældent haft så nederen over et album, som efter det sidste track løb ud på dette...
Damn, en skuffelse...
Es...
mange tak for de flotte ord.
Er med tiden blevet lidt enig med dig i, at albummet nok ikke helt skulle have haft 4. Det er ikke blandt mine decideret hade albums, men det blev lidt kedeligt med tiden.
Er du DEN Es, som i produceren, eller er det dit nickname?
Send en kommentar