Blue Scholars - Bayani

"Easily one og the most poignant, important and best albums, ever to come from the Northwest" - threeimaginarygirls.com

Som nogen måske har spottet, så er dette album med på min top 10 liste over bedste hiphop albums, nogensinde. - Og jeg har en sær fornemmelse af, at der faktisk ikke er så mange der kender hverken albummet eller gruppen. Men det er heller ikke så sært, de er ikke det mindste kendte i Europa, og faktisk kan man slet ikke købe deres cd'er i Europa, det skal gøres over nettet. Måske undrer i jer så over, hvordan jeg hørte om dem i sin tid. Svaret er MySpace. Jeg kan ærlig talt ikke huske hvordan jeg endte på deres profil, men hvad jeg kan huske er, at jeg meget hurtigt, blev ekstremt overbevist over deres evner. Det skal også lige nævnes, at da jeg fandt Blue Scholars første gang, da var "Bayani" slet ikke udgivet, det var udelukkende numre fra debuten "Blue Scholars" og EP'en "The Long March" der fangede min opmærksomhed. Begge udgivelser er storslåede og kan købes over iTunes.
Det ville måske være på sin plads, at præsenterer duoen for alle jeg "uvidende": Rapperen hedder Geologic og produceren hedder DJ Sabzi, og de herre kommer fra Seattle. DJ Sabzi er uddannet klassisk musiker med speciale i jazz klaver, og det skinder i høj grad igennem på samtlige produktioner han står bag, som alle oser af en unik musikalitet. Han forstår virkelig at fifle med detaljer, hvilket gør, at der er nye kroge i musikken at opdage, hver gang man hører numrene. Geologics evner som rapper supplerer Sabzi til det perfekte. Hans tekster har et universelt indhold, hans rim er snedige og tankevækkende, og hans levering er stort set altid på toppen. Nogen vil nok mene, at hans flow er en smule kedeligt, og det kan jeg til dels give dem ret i, men jeg synes Geologics indvigelse overskygger enhver mangel på flowdelivery.
Indholdsløst rap om piger, penge og biler er ikke at finde på dette album, alle sangene har et klart budskab, og historierne fortælles på fornemmeste vis, som fx på "The Distance", hvor han forklarer og fortæller så klart om imigranters problemer, at man nærmest føler sig tvunget til at tage en konsekvent stilling til det når sangen slutter. Politiske konflikter, krig, menneskelig undertrykkelse, you name it, Geologic dækker alle aspekter af de problemer vores verden i dag er præget af. Alle linjer er gennemtænkte og der er intet "fylde". Det er også meget tydeligt, at Geologic siger præcis hvad han synes der skal siges. Han er på ingen måde afhængig af pladesalg. Som han rapper på "North by Northwest":

“In the upper left, you gotta be patient / because radio stations ain’t going to play us / unless you sign the dotted, or make your rhymes brainless.”

Tilbage til DJ Sabzis produktioner. - Han har uden tvivl sin egen meget klare lyd, men han har, og det er højst sandsynligt helt tilfældigt, også "prøvet" at genskabe andre produceres stil. Grunden til at, jeg satte prøvet i gåseøjne er fordi, han faktisk gør det så godt, at han ender med et resultat der lyder bedre end hans inspirationskilder! Nummeret "North by Northwest" lyder meget som en Just Blaze banger, men Sabzi får alligevel krydret nummeret med en musikalsk nuance, der ligger langt fra noget Just Blaze nogensinde vil kunne nå. Ens er det på "Fire for the People", som let kunne have været en Dr. Dre westcoast banger. Og så alligevel ikke, for selv Dre kunne ikke tilføre så mange velfungerende elementer i ét og samme nummer. På "loyalty" er der næsten overanvendt manipulerede stemmer, i bedste kanye West stil. Men selv Hr. West, som jeg personligt forguder, må se sig besejret her. Sabzi kan med lethed sammensætte hele 3 forskelligt manipulerede stemmer, uden det kommer til at lyde som et kæmpe lydtæppe af robotter og mus!
Og det er lige præcis denne nuance der gør, at hans produktioner er så helvedes iørefængene. Samtidig er det også helvedes vovet og uforudsigeligt. Et godt eksempel er ummeret "Bayani", som starter med nogle seriøst hårde trommer, og det mest dystre, næsten skræmmende lydtag i form a synth. Men, efter lidt tilsætter Sabzi de letteste og blødeste strygere ind over, og de to modsigelser går skammeligt godt hånd i hånd. Det må siges at være en af de største fornøjelser når man lytter til albummet, men bliver konstant overrasket musikalsk. En af mine favorit numre er "Still Got Love", som er en slags kærlighedssang til "everybody in general, and nobody in particular". Men, det er nu produktionen der vinder mig på dette track. Lyden, der fik mig til at grine højlydt i toget da jeg hørte nummeret første gang, kan beds kategoriseres som en "gameboy-lyd". Det er lidt svært at navngive det, men dette gameboy-beat er af en så lalleglad kaliber, at jeg smiler bredt hver gang jeg hører det. Nummeret afsluttes med en 1½ minut lang filthy-trambone solo. Det er ikke ofte man hører instrument-soloer i hip hop, men på Bayani sker det flere gange, hvilket giver albummet et feel af noget "større" end hip hop. Jeg vil sige, at samtlige numre på albummet er i topklasse, og det er svært at vælge favoritter. Alligevel skal "50K Deep" stadig nævnes som et af pladens bedste. Produktionen er ekstrem enkel, alligevel er det så smukt udført, at man næsten får tårer i øjnene.
Blue Scholars har taget faklen i hånden, og går nu forest i rækken af folk, der lever og ånder for den rigtige hip hop. Mainstream er tabu, og med "Bayani" sætter Geologic og DJ Sabzi standarten for, hvordan belærende, aktuelt og vigtigt hip hop kan udføres. Efter få gennemlytninger, er man ikke i tvivl om, at pladen har fortjent, ikke mindst for hvad den står for:

6/6