Leftovers-leftovers: 10 numre, der blev sorteret fra Leftovers2015 (del 1)

Foto af Trippy4U

Det er blevet mig en tradition at starte det nye år ud med, d. 1. januar at oprette en playliste i mit iTunes bibliotek, der hedder noget á lá "Potentielle Leftovers tracks". Hver gang jeg hører et nummer, der interesserer mig eller fanger mig på den ene eller den anden måde, som kunne være egnet til næste Leftovers-plade, ryger det over i den playliste. Således samler jeg stille og roligt sammen, og plejer som regel at sidde med mange hundrede tracks, inden sorterings-processen for alvor går i gang. Nogle numre forlader hurtigt listen igen, imens andre kan sidde trygt og næsten være garanteret en plads på den endelige Leftovers-plade, kun for at blive skåret fra i allersidste øjeblik. 

I får her 10 numre, der alle havde Leftovers-potentiale, men som af forskellige årsager blev frasorteret.  

1.
"Louder"

Pumpkin & Vin's Da Cuero feat. Boog Brown & Rita J

Vin's Da Cuero's mirakuløst lækre, vinyl-knitrende boom-bap beat gør øjeblikkeligt "Louder" til en head-turner, og især Boog Brown og Pumpkin selv leverer varen. Desværre er nummeret 30-40 sekunder for langt, og Rita J's vers synes noget sterilt efter et dusin lyt. Men skru op for lyden og nyd en gedigen omgang girlpower over et fabelagtigt beat. Fra albummet Peinture fraiche. 

2.
"It's Like That"

Constant Deviants feat. Aye Won

M.I. og DJ Cutt, der udgør Constant Deviants, fik sidste års bedste brugerbedømmelse på ughh.com for deres album Avant Garde. Et album, hvor den rutinerede Brooklyn-duo serverede rå og autentisk hiphop ud fra de gamle opskrifter. Især "It's Like That" stak ud med sine melodiske keys. Efter at have hørt nummeret en 20-30 gange følte jeg dog, at produktionen dalede i kvalitet grundet for lidt variation, især i drum-breaket, og da der allerede var rigelig rå og autentisk hiphop på listen, der var bedre, fik Constant Deviants kniven.   

3.
"Bubba"

Niko Is feat. CyHi The Prynce

Talib Kweli tog Niko Is under sin vinge for et par år siden, og med dét co-sign hængende over hovedet gik det hurtigt for den brasilianske rapper, og før han vidste af det havde han rappet side om side med nogle af hiphoppens største. Kweli sparede da heller ikke på roserne, som han flittigt strøg om sig på twitter. Godt nok primært op til udgivelsen af Niko Is's Brutus som Kweli udgav, men fred være med det. Brutus havde nogle fine ting at byde på. Bedst blev det på "Bubba", hvor et isnende vokalsample og et dystert, trap-inspireret beat dannede fundament for Niko Is og CyHi The Prynce, der gjorde deres ting.     

4.
"Woodcrest Manor II"

Raury

Man ville nok ikke kalde Raury for hverken rapper eller MC, men det han "gør", er et direkte produkt af hiphoppens vidtvoksende forgrening til andre genrer, lyde og tilgange. "Woodcrest Manor II", kronværket fra hans All We Need, er en mellow, bittersød og dejligt sløv ode til stedet han voksede op, samt en beretning om, hvor voldsom indflydelse musik kan have på éns liv. Raury's vokalpræstation er ganske fremragende og omkvædet er mildest talt fabelagtigt, på sin helt egen stilfærdige facon. Et rigtig dejligt og vellydende nummer, der dog blev valgt fra, blandt andet fordi jeg havde svært ved at finde plads til dens tempo og fordi en jeg synes, der kun var plads til ét så sang-drevent nummer, og den plads tilfaldt Until the Ribbon Breaks.

5.
"Crazy Is Beautiful"

Koncept & J57 feat. Nevaeh

Koncept og J57, der almindeligvis slår deres folder i Brown Bag Allstarts kollektivet, gik sammen i 2015 om en lille EP, hvor de omfavnede en mere bredt appellerende hiphop-lyd. Måske ikke decideret radiovenlig, men et nummer som "Crazy Is Beautiful" er et udmærket forsøg på at lave et godt hiphop-nummer ud fra en mere kommerciel skabelon. Med atmosfæriske melodier hængende over de fyldige trommer og et fint og skrøbeligt omkvæd leveret af Nevaeh, er "Crazy Is Beautiful" et sikkert hit. Da jeg havde hørt det 20 gange gik det dog op for mig, at det nok var for hit-præget: Replay-value'n havde mest med det gode omkvæd at gøre, og ikke nær så meget Koncept's rap, og så røg den ud af playlisten. Men trods alt et nummer, der snildt kan nydes et par gange endnu. Fra EP'en The Fuel. Og ja, jeg ved godt, der er lavet en video med nummeret - men den er ikke synderlig vellykket synes jeg, så jeg foretrækker det uden.  

6.
"Meticulously Made"

Asphate feat. DJ Touch Nice

Hvis man troede og håbede, at Maker ville gennemproducere Asphate's Closed Doors To An Open Mind i samme grad som Qwel & Maker's Beautiful Raw, blev man med al sandsynlighed voldsomt skuffet. Asphate's album var noget helt andet end Beautiful Raw, og det skulle lyden selvfølgelig også være. Den to minutter korte "Meticulously Made" fungerede som et opløftende og livligt lille pusterum imellem den seks minutter lange Galapagos4-cypher "Muad'dib" og det fem minutter lange instrumental stykke "Pipe Dreams", men endte i virkeligheden som pladens beskedne kronjuvel. 

7.
"The Future"

Kirk Knight feat. The Mind

Joey Bada$$ tog kegler sidste år og opnåede stor opmærksomhed med sit album B4.DA.$$. Så meget, at han totalt overskyggede PRO ERA kollega Kirk Knight, der udgav det ganske udmærkede Late Knight Special. På dette album kunne man finde nummeret "The Future", som er en underspillet, melodisk og uhyre effektiv omgang, hvor The Mind har en ganske stor og heldigvis helt sublim sang-del. Kill your darlings...

8.
"Fly Like I Do"

ACatCalledFRITZ feat, Kokayi

Man skal lede længe efter et mere pudseløjerligt navn end ACatCalledFRITZ! Bag det finurlige alias gemmer sig en fransk multi-kunstner, der sidste år udgav albummet Tribulations & Life of, hvorpå nummeret "Fly Like I Do" var at finde. Her får FRITZ besøg af den QN5-affilerede rapper/sanger Kokayi, som gør et absolut hæderligt stykke arbejde over det lune piano-riff og de veloplagte jazz-trommer. Et muntert track, der går lige i det gode humør, men som har den anke, at omkvædet dominerer for meget, ift hvor korte versene er. 

9.
"Welcome"

Ray Alexis

Ray Alexis hænger ud med Dream Junkies crewet og er fætter til producer Anthony Cruz, og dét alene var al rigelig grund for mig til at downloade hans mixtape Madison Meadow uden at blinke. Mixtapet åbnes med den måbende flotte "Welcome", hvor man hurtigt får et indtryk af Ray Alexis som værende en rapper, der uden tæven krænger sjælen ud og indvilger én i sit liv. Det er et meget fint og melankolsk klaverspil der åbner nummeret, men når først de spinkle keys falder ind efter et lille minuts tid, var det med ståpels til følge hos undertegnede. Desværre slutter nummeret på en lidt rodet måde, og så var det stort set umuligt at placere på en Leftovers-trackliste, da det tydeligvis er lavet til at indlede Madison Meadow mixtapet, og ikke et hvilket som helst andet projekt. 

10.
"Isleham Swamp"

Dirty Dike

Dirty Dike's Sucking On Prawns In the Moonlight var (i overvejende grad) et stort skridt i en helt anden retning end den voldsomt rowdy, flabede og drenge-røvede Return of the Twat. Sucking On Prawns.... viste en helt anden side af Dike som person, en mere følsom, emotionel og indbydende side, der tilføjede tonsvis af kant og nuance. Disse nye sider af rapperen kom tydeligst til udtryk på den mesterligt producerede "Isleham Swamp", hvor Dike viser, at han kan være en umådelig stærk lyriker med. Igen: kill. your. darlings.

Ud af de mange hundrede numre, der rodede rundt i min "Potentielle Leftovers tracks" playliste, endte 21 på Leftovers2015. Dem kan du høre ved at anskaffe dig et aldeles gratis eksemplar lige her. Tak fordi du læste med. 

- Jeppe Due Barslund