Aesthetic - Stratosfære

Da Vangede-duoen Sleng trådte ind på scenen med dyster, dubstep-orienteret grime, var de lette at overse. Ikke fordi håndværket ikke var i orden, men fordi de langt fra var ene om at komme med "noget nyt". Et utal af nye unge kunstnere flokkedes om Nørrebro og den blomstrene grime-scene, og med navne som Kesi, Kidd, Stanley Most, TopGunn og Skør Mand, var der hård kamp om de første 15 minutters berømthed. Dette er godt og vel tre år siden. Flere af dem, der dengang råbte højest og higede den umiddelbare opmærksomhed, skrev sig ind i glemmebogen ved underskrivelse af dyre kontrakter, imens andre har vedligeholdt den nerve og stil, de indledte deres musikalske færd med. Blandt disse er Sleng's Aesthetic, hvis musikalske dannelsesrejse stadig drøner derudaf. Forrige år udgav han det solide mixtape Atmosfære, hvor han viste tydelig progression på lyd-siden siden Vores Lyd [Sleng], men stadig havde lidt at arbejde med ift. rappen. Nu har han udgivet EP'en Stratosfære, og igen er progressionen ikke til at tage fejl af; lyden er muligvis blevet endnu bedre, og samtidig er han vokset som rapper, og tangerer nu det ganske dygtige.

"Kom ind og få varmen, befrier dig fra larmen /
Skriver til ældre og mindre, til mænd og til kvinder /
Vi mennesker forsvinder /
Forskelligheder, der skiller os fra hinanden /
Så jeg går igennem ting fra det indre, fra man er barn til mand"

- "Hjertekammer"

Bag den efterhånden farlige producer/rapper kombination Aesthetic, gemmer sig 20-årige Emil Kruse, som man - ifølge ham selv, også bare kan kalde "bindeleddet mellem den nye og den ældste klasse". Han repræsenterer den nye generation af rappere, men sværger til 90'ernes hiphop-kutymer, og bygge således bro imellem to på mange måder modstridende æraer. På "Beskidte Fingre" brygger han et klassisk snertende boom-bap beat, over hvilket han kaster sin kærlighed til den støvede vinyl; et skarpt brud med sin egen generation af "digitalt indfødte". "Fatamorgana" bærer ligeledes en drøm af en boom-bap beat, med et subtilt kontrasterende piano-loop som backdrop. Også "Røverhistorier" er en nakkebrækkende banger i klassisk forstand, og her langer Aesthetic uafbrudt bars efter bars over disken. Skide være med broer, omkvæd og mellemstykker, vi er kommet for at høre rap, og der leveres. Det samme gælder den fabelagtigt underproducerede "Alfabetet", hvor han rapsodisk tager os fra A til Å:

"Er egentlig bare Emil /
Funderer, filosoferer /
Folk sir': "For fanden det vildt og fungerer" /
G'et står for grime og grumset grundlyd, det garanteret /
Hiphop-hoveder head-banger når hele holdet har leveret"  

Aesthetic er dog ikke bange for at omfavne nyere hiphop-tendenser, og pladens højdepunkt kommer for mig i form af "Op", der har en umiskendelig ny lyd over sig. Damn, hvor er de strygere dog godt sat sammen, og trommeprogrammering samt bas ligeledes mesterligt produceret. Simpelthen noget af det bedste jeg har hørt i år, og det siger æddermanme ikke så lidt. Samtidig viser "Op" på hæsblæsende vis, at Aesthetic kan flowe sin røv ud af bukserne:

"Den her kommer lige ud fra min venstre side a brystkassen /
Hvor bassen banker, satser hele kassen /
Jeg gør det for mine mennesker omkring /
Og så hiphop - slet ikk' for de ting de ka' bringe /
Gir' alt hva' jeg nu ka' gi', det virker li'som utopi /
For du ka' bli' li' hva' du gerne vil, er hvad man burde sige"

Sammen med Benjamin (Benal), der stråler på sin gæsteoptræden, leverer Aesthetic oven i hatten et af årets mest potente omkvæd. Måbende flot track.

Skal jeg finde noget negativt at sige om Stratosfære, siger hverken beat eller tekst på "Euforiserende" mig det store, og "Er Det Godt Nok?" er nok lidt en hit or miss - miss i mit tilfælde. Men alt i alt er jeg ret vild med det Aesthetic kommer med her. Han startede som en grime-rapper, som de fleste "real hæphåppere" nok ville skide et stykke, men nu har han arbejdet sig frem til at være et prominent navn, der snildt kunne leverer beats til selv samme "real hæphåppere".
     Stratosfære er ikke fejlfri, men absolut et skridt i den helt rigtige retning i Aesthetic's musikalske færd, og fortsætter progressionen med samme hast fremadrettet, tør jeg næsten slet ikke tænke på, hvordan Troposfære (rent gætværk) kommer til at lyde.

4/6

Hent EP'en her