lørdag den 1. marts 2014

Denmark Vessey & Scud One - "Cult Classic" (Booomerang-kampagne status: 6000+)



Så blev det marts, og med ny, frisk og velduftende løn og SU på landets konti, kom der endelig liv i Leftovers-kampagnen igen, i går. Vi bevægede os over 6000 kroners mærket, hvilket betyder, at I skal have en ny sang fra LEFTOVERS2013. Værsgo!

Detroit-rapper/producer Denmark Vessey fra Crown Nation slog i 2013 hovedet sammen med Chicago produceren Scud One og udgav et af sidste års mest spændende, komplicerede og forunderlige albums med Cult Classic.
     Cult Classic er et alternativt koncept-album, centreret omkring temaet religion og kulter, og er en skarp socialkritisk kommentar til religioners indpas i nutidens vestlige verden. Denmark Vessey portrætterer en spirende prædikant, der gradvist udvikler sig til at blive tilhænger af en religiøs underverden, hvor korruption, hjernevask og afpresning er på dagsordenen, og i sidste ende folder han sig ud som manipulerende og paranoid kult-leder. En historie, der ikke fortælles lineært som de fleste andre koncept-plader i hiphop, men lettere abstrakt. Der er bestemt lagt en sværere opgave i hænderne på lytteren, der bliver sat på arbejde i dechifreringen af pladens konceptet. Bliver arbejdet for uoverskueligt, kan man også bare nyde musikken, for også rent musikalsk er Cult Classic en forunderig oplevelse. Med et suverænt flow, vid, humor og en rimelig unik indsigt i menneske-psykologi, brager Vessey sig igennem  Scud One's produktioner, der blander skæve samples med hårde guitar- og bassriffs. Det er ikke uden grund at hans lyd (på Cult Classic) sammenlignes med Madlib, for der er flere paralleller at drage til hans Beat Konducta -serie, der også må siges at ligge i den mere krøllede ende af beat-skalaen.

"The Devil try to hold me back, he'll never to it though /
I'm way too busy on some gotta get it yesterday /
And you ain't tryna get it with me, get the F away /
Quit try to freestyle to me, let the record play!"

Til LEFTOVERS2013 har jeg valgt titelnummeret "Cult Classic", der for mig samler alt det, de to er bedst til. Vessey slanger sig igennem Scud One's potente guitar riffs og rustne piano-stabs med teknisk overskud og snørklede rim. Et nummer, man simpelthen ikke kan skrue højt nok op for. Embrace the cult leader!
"I never end search for my God /
'Cause that's absurd /
I reach beneath the surface for God /
My God emerge wide /
Universe aside /
You and I and us, you and I versus all"




- vi mangler stadig små 3000,-


1 kommentar:

Steffen Trzepacz sagde ...

Er omsider kommet igennem alle Leftovers-opsamlingerne, og selvom de fede numre står i kø, er dette track min klare favorit! Så vanvittigt beat!!