onsdag den 19. september 2012

G.O.O.D. Music - Cruel Summer



”Success is a journey, not a destination”
- Ben Sweetland

I 1950’erne rasede den kolde krig. Især USA og Sovjetunionen spillede med musklerne og kæmpede en indbyrdes kamp om rollen som overlegen supermagt. I 1957 tog Sovjetunionen teten, da de sendte Sputnik I (som egentlig var hovedet af et atommissil) i rummet. USA var nødt til at finde en måde at overgå USSR på, så NASA blev grundlagt i ’58, og i 1969 sikrede Apollo 11-missionen at amerikanerne Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins blev de første mennesker på månen. Dén kunne ligesom ikke slås, og USA vandt det såkaldte ”space-race” og blev den overlegne supermagt af de to.
     Grundet krig formåede USA altså, på blot ti år, at udvikle teori, teknologi og udstyr til at flyve tre mennesker til månen. Det lyder ikke af så meget nu til dags, men tænk lige over hvor vildt det egentlig er, og ikke mindst var. Efterfølgende, efter ambitionen og målet var nået, blev NASA mere eller mindre tilsidesat, og har lige siden været kraftigt underfinansieret, - for hvorfor bruge energi og ressourcer på noget, når de originale målsætninger er nået?   

Kanye West har altid haft et meget specifikt mål, længe før han selv udgav plader; nemlig at blive verdens største superstjerne. Et ambitiøst mål, men ikke desto mindre et mål han for enhver pris ville nå. På sin vej til at nå dette mål har han udgivet milepæle, skabt kontroverser, ændret hiphoppen permanent (flere gange) og skubbet grænsen for, hvad der var muligt i genren. Det tog faktisk Kanye omtrent lige så lang tid at blive verdens største superstjerne, som det tog NASA at nå månen. Med My Beautiful Dark Twistet Fantasy nåede West og hans drømme sit klimaks. Nogen er måske uenig i at han er verdens største superstjerne, men jeg synes egentlig at det synes nemmest at argumentere fór.
     Problemet er, at siden han nåede det mål han for ca. et årti siden satte, har drivkraften, gejsten, modet og viljen været radikalt udslukket. Jeg synes – groft sagt – ikke at der har været noget alvorlig interessant at finde i nogle af de projekter han har været involveret i, siden MBDTF, og det kommer altså fra en long time, hardcore Kanye West fan. Han har nået tronen, og nu synes det eneste mål at være at beholde den.  

Med Watch the Throne sagde Kanye og Jay-Z at de sad på hiphop-tronen, og med Cruel Summer vil Kanye – med hjælp fra sine ”undersåtter” - forsvare denne plads imod andre hiphop-”stormagter”, hvor især Rick Ross og hans Maybach Music Group og Lil Wayne og Young Money Cash Money Billionaires anses som konkurrenter. Her er det bare ærgerligt at fjenden ikke angriber med god musik, men med ekstravagant attitude, penge, bling, hoes og biler, og endnu mere ærgerligt er det, at West og Co. svarer igen med musik af samme skuffe.

Suk. Dybt suk.

Resultatet er dybt uvedkommende og ekstrem overfladisk hiphop, der er præget af så meget middelmådig rap og så mange akavede momenter og pinlige øjeblikke, at jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan Cruel Summer nogensinde er endt sådan.
Det virker endda som om, at Kanye bevidst spilder de talenter han har til rådighed. Common får ét vers og Q-Tip er fuldkommen ude af billedet. I stedet får Big Sean og 2 Chainz (der nærmest indiskutabelt er blandt de ringeste aktuelle rappere) lov til at dominere. For 5-6 år siden havde rappere som Big Sean og 2 Chainz aldrig fået lov til at sætte en fod inden for Kanyes studie, i dag er de nærmest ambassadører.

”My crew deeper than Wu-Tang”…. Øh, nej.

I Ice-T’s nye dokumentar From Nothing To Something: The Art of Rap, spørger han Big Daddy Kane hvad forskellen på en rapper og en MC er. BDK svarer: ”Well, a rapper is… well, you know, someone who rhymes. (…) You rhyme “cat” with “hat” and you can be considered a rapper”. Jeg føler, at det er dét stadie vi befinder os på det meste af tiden på Cruel Summer. Indholdsløst, unuanceret klappe-kage rap, som ikke lader til at have nogen ambitioner om at udfordre lytteren overhovedet. Til tider virker det simpelthen som en lodret hån imod deres intelligente lyttere.
Et par stykker formår at imponere til en vis grad, som Jay-Z, Common, Pusha T og Ghostface Killah, men størstedelen er overraskende grelt. Flere af årets værste musik-øjeblikke er at finde på denne plade, som når Big Seans åndsforladte rap møder Kanye Wests uudholdelige ”AAAHN!”-lyde på ”Clique”, eller når den ellers dygtige Marsha Ambrosius synger det grufulde omkvæd på ”The One”, bl.a. med yderst analfabetiske linjer som ”When they askin’ who I’m is”. Og så må vi ikke glemme den helt elendige slutning på ”New God Flow”, hvor Kanye i bedste militær-stil råber ”I don’t know what I’ve been told”, hvor man forventer at en hel hær af G.O.O.D. Music soldater gentager, men han vælger selv at gentage, alene, og hele konceptet falder til jorden med et brag. Og et nummer som ”Cold”, - don’t even get me startet!

Jovist, der er nogle rimelig fede beats her og der, og enkelte vers imponerer da, som skrevet før, men i forhold til, at man førhen har været vandt til at blive imponeret på noget der minder om sekund-basis i Kanye’s selskab, er ”lidt godt her og der” virkelig bare ikke særlig godt.
     David Letterman sagde engang til Bill O’Riley, i et efterhånden legendarisk interview: ”I believe, that you’re too smart to believe what you’re saying”. - På samme måde skulle man tro, at Kanye West er for dygtig til oprigtigt at synes, at det musik han producerer i øjeblikket rent faktisk er godt. Originaliteten, kreativiteten og hans indre legebarn er sunket til havs sammen med resten af det, der gjorde Kanye West til en unik karakter. Lige nu lyder han som alle de andre.

Troo.L.S. rappede på ”Uden om systemet”: ”…nogen gange er det som om, at selve drømmen er meget federe end det at nå dertil”, og det leder os tilbage til indlæggets overskrift. Jeg tror nemlig ikke at det er ”sundt” for Kanye at have nået sit mål. Det han ”har brug for” er at skubbe målet længere væk eller sætte sig et helt nyt, så han kan genoptage sin rejse. Kommer dette nogensinde til at ske? Man kan kun håbe. Det ville i hvert fald være lodret modstridende med Kanye Wests solokarriere op til nu, hvis hans næste projekt lyder som Watch The Throne eller Cruel Summer. En radikal ændring i stil og lyd vil være den eneste rigtige og Kanye'ske vej frem.

Nu endte dette indlæg i højere grad med at være en kommentar til hele situationen end en egentlig anmeldelse. Måske er det fordi, at Kanye West med hastige skridt nærmer sig kategorien af rappere, som jeg normalt ikke plejer at snakke om her på bloggen? Jeg er i hvert fald overordentlig skuffet over Cruel Summer.

I ved jo selvfølgelig godt, at det bare er min mening ikk’? Hvad synes I om det?

2/6
- Jeppe Barslund

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Anmeldelsen/kommentaren er spot-on as usual, lige mine tanker. Jeg bliver decideret i dårligt humør over at Kanye West, som er min yndlingskunstner, vælger at gå denne retning. Jeg håber inderligt, at hans næste solo-projekt bliver af aamme skuffe som MBDF, og ikke dette. Det faktum at han har 'givet' op, og blot kradser penge ind, gør mig ked af.
Og du stillede faktisk det helt rigtige, relevante spørgsmål: synes han selv det her er godt?

Rakip sagde ...

Havde det i den grad på samme måde, som dig, første gang jeg hørte Cruel Summer. Den har dog vokset lidt på mig siden da, men karakteren 2 er helt på sin plads, for pladen er virkeligt intetsigende og for enkel i lyrikken.

Noget der virkeligt (virkeligt) irriterer mig er netop faktummet, som du også nævner, at Kanye West vælger at går ned på Tyga, Ross og Lil Waynes niveau. Hvor ville det være befriende, hvis "New school" rapperne udviklede sig til mere musikalske og koncentrerede musikere. I stedet vælger Kanye West at gå deres vej muligvis for at bevare hans swag, who knows?, for det virker meget underligt og foruroligende, når ham-på-hiphop-tronen ter sig som han gør for tiden. Synes allerede man så tendenser til Kanye's trang til at holde sig fresh i Watch The Trone, hvor versene blev mere overfladiske og beatsene mere til styrkerummet og festerne. Håber ikke, at udviklingen fortsætter, for hip-hop har brug for store artister til at udgive god musik, så alt det gode ikke ender undegrunden.

En sidste indvending - Glæder mig til J. Cole's produktioner i hans og Kendrick Lamars colab album. Går stærkt udfra, at han IKKE hopper med på Cruel Summer vognen. Salute! Cruel Summer - 2/6.

StefN sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
StefN sagde ...

Først og fremmest vil jeg, på trods af min uenighed i anmeldelsen, gerne have lov til at sende stor respekt til Jeppe for at holde hiphop-fanen højt. Det er egentlig meget sjovt at læse én persons anmeldelser og lære så meget om hans musiksmag fra det. Stor respekt herfra for at holde fast i dine standpunkter.

Med din anmeldelse af Watch the Throne i baghovedet, var jeg godt klar over at du var klar med endnu en røffel til den kære Ye' denne gang, da det siden Mercy har stået klart, at Cruel Summer ville blive et album af den her skuffe og da du ikke var en fan af Niggas In Paris på nogen måde, var løbet ligesom kørt for den høje karakter.

Personligt kan jeg sgu egentlig virkelig godt lide albummet faktisk. Mercy, Clique, New God Flow, The Morning, Higher og Sin City. En masse fede numre og fede produktioner i min optik, men det er helt klart ikke et hip-hop-album. Det er et pop-album med rap på og det er det hele vejen igennem.

Og sådan er det med Kanye West. Rent sonisk ville det have lignet ham dårligt at lave et album, hvor der ikke var en rød tråd gennem alle numrene. Numre fra hans forskellige projekter passer bedst sammen med numre fra det samme projekt og det er sådan han arbejder.

College Dropout var én lyd, Late Registration en anden. På Graduation kom synthesizeren mere i spil og tog helt over på 808's & Heartbreak. My Beautiful Dark Twisted Fantasy (Det bedste udgivne album i de sidste 10-20 år) havde en helt ny og banebrydende lyd, som så igen var ændret til det mere stadionagtige lydbillede på Watch the Throne. På Cruel Summer er den der storladne poppede stadionlyd så taget fuldstændigt over og kan man ikke lide det, kan man ganske simpelt ikke lide albummet. Men den røde tråd er der ALTID hos Mr. West og det har jeg personligt stor respekt for.

Og til spørgsmålet.. Synes Kanye West virkelig selv at det lyder godt? - Gu fanden gør han så. Alt det der, "Han gør det kun for pengene"-pis, bliver jeg ærligt talt en smule træt af at høre på. Han har hverken solgt ud eller noget andet. Han laver det musik han har lyst til at lave med de mennesker han har lyst til at lave det med. PUNKTUM. Han tjente 48 millioner dollars på hans USA-turné sidste år og tog derefter på en turné i Europa. Jeg tror ikke han mangler.

MEN.. Som han selv har sagt mange gange, har han intet behov for at genskabe hans lyd fra tidligere albums. Han HAR lavet College Dropout, Late Registration, Graduation, 808's & Heartbreak og My Beautiful Dark Twisted Fantasy. Er det det man savner, så sæt dem dog på og lyt til dem. De er jo stadigvæk geniale og mere af det samme er ikke nødvendigvis bedre.

Noget jeg dog er delvist enig med mange andre i, er at der rent rapmæssigt er et par gevaldige svipsere på det her album. 2 Chainz = nej tak.. Og Ma$e? Hvorfor lyder han som en hjerneskadet Tamagochi på Higher. Han ødelægger mit absolutte yndlingsnummer på albummet.
Alle andre rappere gør det fint i mine øjne. Big Sean, Kanye, Common, Travis Scott, CyHi, RAEKWON og GHOSTFACE!! Og især.. min yndlingsrapper til alle tider.. Pusha T!! Jeg kunne høre ham rappe hele dagen. Jeg forstår godt folk sætter spørgsmålstegn ved selve temaerne og så videre, men ærligt talt. Hvad fanden skal en mand som Kanye West rappe om? Politik og verdenssituationen? Han er jo ligeglad. Hvis folk rapper om det de tænker på og går igennem, giver jeg props. Og det er derfor jeg ikke kan klare 2 Chainz, fordi han er meget mere intelligent end han lyder. Og fordi hans rimteknik samtidig er helt i skoven.

3,5 til Cruel Summer fra mig. Midt imellem middelmådigt og berigende. For få numre, så jeg venter på Deluxe-versionen med Cruel Summer-filmen og de fire ekstra numre Triumf, No One, Paradise og DoHa..

- Sorry for det lange indlæg, men havde noget på hjertet denne gang.

Jakob Rasmussen sagde ...

"My crew is deeper than Wu-tang."

Paradoksalt set, så kommer pladens måske eneste lyspunkt fra Ghostface Killah.

Hvordan anmeldere kan falde på halen over projekter som dette og Slaughterhouses nye vil jeg aldrig nogensinde komme til at forstå.

Anonym sagde ...

Det eneste jeg gider at lytte til er Bliss, Creepers, To The World, New God Flow og Sin City. Synes nu der er gode elementer blandt andet Introen på Clique... Men ellers er det ret trættende at lytte til, synes jeg...
Mads

JeppE sagde ...

StefN, dine kommentarer og meninger modtages altid med kyshånd, uanset længde.

j

Oliver sagde ...

Super god anmeldelse. Jeg synes heller ikke det ligefrem er et fabelagtigt album.

Jeg tror dog man skal passe på ikke at dømme det her album på seriøsiteten. Musik behøves ikke nødvendigvis være tekstmæssigt banebrydende for at være godt. Kanye West er ikke ligefrem en lyrisk legende, men hans musikalske sans kan man ikke tage fejl af. Jeg mener også den skinner igennem på dette album, selvom teksterne forbliver overfladiske.

Jeg tror de her drenge simpelthen har lavet en plade for at have det sjovt og det virker tilfældigvis på publikum. Jeg tager det ikke så højtideligt.

Rami sagde ...

Lige for at føje til StefNs kommentar så har Jigga opsumeret tanken når han siger

"Niggas want my old shit
Buy my old album"

Jeg nyder altid at læse anmeldelserne på sitet og det skal der lyde stor ros for, men fra tid til anden synes jeg det er synd at eksempelvis Kanye fans er konservative når han udgiver noget der ikke falder i deres smag, for alle var da ultrameget med på vognen da han udgav MBDTF.

I min optik er Et af kendetegnende ved Alle store kunstnere (Elvis, Beatles, Stones, Bowie, Prince, Madonna, Cash, Jay-Z etc.) netop at deres lyd har ændret sig med tiden. Jeg vil påstå at dette har tilføjet til deres levetid, hvilket jo kun må siges at være godt!

Endnu en gang Tak for god blogging


Unknown sagde ...

Folk fremhæver Ghostface, men "medvirker" han ikke udelukkende på pladen i form af et sample fra hans Mighty Healthy?