mandag den 24. september 2012

Top 10: Kanye West tracks


Cruel Summer var, som skrevet i forrige anmeldelse, lidt af en bummer, men én ting var det godt for: den fik mig til at tænke tilbage på alt det gode Hr. West har udgivet før, dengang han stadig havde ambitioner om at nå et mål. Complex Magazine lavede en 'Top 100' over bedste Kanye West sange efter udgivelsen af Cruel Summer, og rapgenius.com (der pt er den mest irriterende side at have like't på youtube!) svarede tilbage/igen med deres egen, forholdsvist tvivlsomme 'Top 10'.

Nu har jeg så lavet min egen 'Top 10', men lad mig lige gøre det meget klart her fra start af, at holy mary mother of God det var ikke nemt! Det går meget hurtigt op for én, at 10 lige pludselig ikke er særlig mange, og at man har alt for mange Kanye-favoritter til at man synes det kan koges ned til en 'Top 10'. Hvorom alting er har jeg nu givet det er forsøg.

10.
"Welcome to Heartbreak"
808's & Heartbreak

Kanye har aldrig været bange for at vise sine mørke sider, og "Welcome to Heartbreak" er efter min mening et af hans skrøbeligste øjeblikke i hele sin karriere. Det er lyden af en mand, der ikke ved hvad han vil med sit liv, som ser tilbage og indser, at han måske har spildt tiden på at jagte noget, der slet ikke er så vigtigt. De indledende linjer alene rammer hårdt: "My friend showed me pictures of his kids, and all I could show him was pictures of my cribs / He said his daughter got a brand new report card, and all I got was a brand new sports car". Dertil er samspillet mellem den fængende piano-melodi og Kid CuDi's simple men effektive omkvæd bare suverænt. 

9. 
"Last Call"
The College Dropout


"I'd like to propose a toast... I said toast motherfucker!"

"Last Call" er fantastisk af rigtig mange grunde. Der er beatet, der med sin sampling af Bette Midler's "Mr. Rockefeller" er blandt de bedste Mr. West har produceret overhovedet. Hans historie om hvordan han kom ind gamet er ligeledes top underholdende, og så er rap-delen også sublim. Sublimt flow og en utroligt skarp humor. Linjer som: "Now I could let these dream-killers kill my self-esteem or use my arrogance as the steam to power my dreams / I use it as my gas so they say that I'm gassed, but without it I'd be last so I ought to laugh" er blevet helt essentielle for, hvordan hans karriere ville udfolde sig efterfølgende. Og så må vi ikke glemme en af mine favorit linjer fra Kanye: "I went to the malls and I balled too hard / "Oh my God is that a Black Card?" / I turned around and replied "why yes / but i prefer the term African American Express"". 

8. 
"Jesus Walks"
The College Dropout

"Jesus Walks" taler vel nærmest sin egen klare sag? Det marcherende beat med de tunge trommer og The ARC Choir's "Walk With Me" som primus motor, resulterede i en sang, der nærmest egenhændigt ændrede hiphoppen. Rappen er både humoristisk, kontroversiel og tankevækkende, og bliver leveret med en imponerende intensitet. Kanye West er en dårlig rapper? "Lol". Det er vel hvad man kan kalde en udødelig klassiker.   

7. 
"Dark Fantasy"
My Beautiful Dark Twisted Fantasy

"Dark Fantasy" er et vanvittigt intronummer til en vanvittig plade. Endnu mere vanvittigt er det, at Kanye valgte selv at bruge beatet, efter både Drake og Jay-Z takkede nej til at bruge det. What?!?! 
"Dark Fantasy" er et "stort" nummer. Både No I.D. og The RZA har været inde over produktionen, der både har den intense Wu-Tang nerve og det soul'ede feel. Det pompøse vokalarrangement i omkvædet har bl.a. både Teyana Taylor og Bon Iver  med inde over. Nummeret skulle måske nok have været stoppet ved 3:53 fremfor at lave overkill på omkvædet, men det er stadig et helt fantastisk flot nummer. 

6. 
"Celebreation"
Late Registration

Nogen vil måske mene, at et "fjollet" nummer som "Celebration" ikke burde ligge så højt på en liste, men hvad kan jeg gøre, jeg elsker det nummer! "Celebration" er et perfekt eksempel på det mageløse samarbejde mellem Kanyes soul-samples og Jon Brion stryger-arbejde og synth-tilbøjeligheder. Dette nummer har det hele! The Kay-Gee's sørger for soul-kor i baggrunden imens op til flere synth-melodier og strygere vikler sig ind og ud ad hinanden. Og så er omkvædet, som jeg er overbevist om at Kanye selv er hovedperson i, fandens lækkert. Der sker ufatteligt meget på lydsiden, men det hele smelter fortrinligt sammen, og "Celebration" er simpelthen bare et konge nummer! "You know what this is - it's a celebration bitches!!" 

5. 
"School Spitit"
The College Dropout


Jeg har altid været dybt fascineret af den komiske og kløgtige dobbelthed, der præsenteres i dette nummer. På den ene side siger Kanye, at man ikke behøver at være god i skolen for at blive til noget, da han selv har klaret sig mere end fint efter at være droppet ud, samtidig med at ham, der klarede sig allerbedst i skolen endte som tjener hos Cheesecake. Men på den anden side slutter han af med at fejle groft i grammatikken: "A couple woo's comin' up cuz, there they was" hvilket må siges at være en kommentar til, at det nu nok alligevel er smart at følge med i skolen. Dertil rapper Kanye fantastisk! Når folk siger "Kanye can't rap for shit" bør man bare refererer til andet vers herpå som modbevis. På lydsiden er Aretha Franklin's "Spirit in the Dark" blevet groft chipmunket, og det er lige præcis dén lyd, der i lang tid efter blev Kanyes varemærke. Et på alle leder og kanter mageløst nummer.

4. 
"Lost In the World"
My Beautiful Dark Twisted Fantasy


Jeg indrømmer gerne, at jeg er en sucker for det storladene, især når Kanye er manden bag. "Store" hiphop beats drukner ofte i det totale overdrev som produceren bag tror han kan tæmme, og hos Kanye er det da også til tider tæt på at tage overhånd. Der er bare den forskel, at Kanye besidder den rette mængde musikalitet til, at det kan gå galt. På "Lost In the World" foregår der helt ufattelig meget på samme tid, men han får det til at lyde imponerende flot, nærmest uden at anstrenge sig. Der er lånt smuk melodi fra Bon Iver's "Woods", lidt rå attitude fra Lyn Collin's "Think (About It)" og en go' mængde funk fra "Soul Makossa", og tilsat enorme tribal trommer og et kor bestående af Justin Vernon, Charlie Wilson, Tony Williams, Elly Jackson (fra La Roux), Alicia Keys og mange flere, er det bare så majestætisk som det kan blive. Let's break out of this fake ass party an' turn it into a classic night

3. 
"We Major"
Late Registration

Fik jeg sagt, at jeg er en sucker for det storladne? Det ligger jo nærmest i titlen at "We Major" er et "stort" nummer, og rigtig nok får den ikke for lidt med blæser- og synth-symfonier, stortrommer og episk sang fra Really Doe. Jon Brions soniske tilgang til musik er overalt at finde på dette nummer, da der er meget bas-brummen og synth-vibrationer, som på en eller anden mærkelig måde kan mærkes mere end det kan høres. Sådan føles det i hvert fald. Kanye rapper sprødt og leverer et ikonisk omkvæd, imens Nas bruger halvdelen af sit vers på at rappe om, hvordan han vil skrive sit vers, - hvordan kan man ikke elske det? 
"Can I talk my shit again?!"

2. 
"Spaceship"
The College Dropout


Hvis man først hører Marvin Gaye's "Distant Lover" og derefter sætter "Spaceship" på, så forstår man hvorfor Kanye bliver kaldt - og er - et geni. Det her er i min bog et af de bedste beats der nogensinde er produceret. Synderlig kompliceret er det ikke engang, bare allerhelvedes effektivt og flot sat sammen. Fabelagtige vers fra både Kanye selv og GLC og Consequence, der rapper om at klare sig igennem livets nedture og besværligheder for at kunne udleve sin drøm om at lave musik. Endnu engang bakket op af et sublimt omkvæd af West selv, hvor han får hjælp af Tony Williams og John Legend. Jeg har opgivet at holde styr på, hvor mange gange jeg har hørt det nummer. Nok gange til at CD'en gik i båndsalat! 

1. 
"Roses"
Late Registration


"Roses" er måske ikke en "typisk favorit", men fy for den lede hvor jeg dog holder af det nummer. West's bedstemor ligger på hospitalssengen, og han rapper om oplevelsen i digt-form, der både er melankolsk, rørende og lidt sjovt ("bitch is you smokin' reefa?!"), og så gemmer der sig en kritik af det amerikanske sundhedssystem imellem linjerne, hvor det er de rige der står i første række til behandling ("You tellin' me if my grandma was in the NBA, right now she'd be OK?"). Omkvædet spiller naturligvis også en enorm rolle i udvælgelsen som mit #1 favorit nummer, for det er efter min mening det flotteste Kanye West har sat sammen overhovedet. Det er bygget op omkring Bill Withers' "Rosie", men Kanye har videreudbygget det til mageløs perfektion, og der er slet ingen grænser for hvor mange gange dette nummer kan høres. 
- "With my family we know where home is, so instead of sending flowers - we the roses" 


Det konkluderer min 'Top 10' liste over bedste Kanye West sange.
Lad mig se jeres lister 

- Jeppe Barslund

22 kommentarer:

Mads sagde ...

Virkelig en god liste - især på grund af dine begrundelser, som virkelig understreger hvorfor nummeret er på listen. På trods af jeg ikke er helt enig i valget, kan jeg fuldt ud forstå dit valg, på baggrund af beskrivelserne.

Min liste - kunne ikke kun vælge 10, det er umuligt med det katalog manden har!

12. Welcome To Heartbreak
11. Lost In The World
10. Everything I Am
9. Dark Fantasy
8. Bring Me Down
7. Jesus Walks
6. Roses
5. Family Business
4. Hey Mama
3. Through The Wire
2. Last Call
1. Blame Game

På trods af min liste adskiller sig fra, er jeg stadig næsten helt enig med dig, for alle numre du har valgt, er jo også på allerhøjeste niveau..
Din nye "thing" med at lave lister engang imellem, er forresten rigtig fedt. Det må du gerne gøre engang imellem, det er lækkert lige at se sådan noget engang imellem!

Unknown sagde ...

Her er min:
Her er min umiddelbare, baseret på både tekst, både indhold og rim, levering og produktion.

1. Two Words
2. Jesus Walks
3. Roses
4. Drive Slow
5. This Way
6. All Falls Down
7. Hey Mama
8. Selfish
9. Though The Wire
10. They Say

Har mange flere jeg kunne få ind, især fra det første album:)

Unknown sagde ...

Og word, flere lister gerne.

JeppE sagde ...

Ligeledes gode lister. Og Mads og Jesper; fedt med varm modtagelse til lister - jeg synes selv det er fedt at sætte dem sammen som supplement til anmeldelserne. Hvis I har forslag til lister, så kommer i bare med dem. Der er allerede spurgt til en lignende 'Top 10' med Eminem.

J

Mads sagde ...

Top 10 med Eminem ville være SÅ fedt. Eminem er min all-time favorit sammen med Kanye - har samme forhold til ham, som du har til JMT; det var noget af det første hiphop man hørte, og det rammer mig bare, så godt.
Jeg forventer ikke du bringer alle disse, men hvis du mangler inspiration, kunne jeg godt tænke mig at høre dine bud på disse lister:
Top 10 Eminem
Top 10 Nas
Top Rhymesayers eller QN5

Rakip sagde ...

Top 10 med NAS JA.

FED liste.
Min egen personlige liste:

1. Say You Will
2. Diamonds From Sierra Leone
3. Drive slow
4. Family Business
5. Murder To Excellence
6. No Church In The Wild
7. Hey Mama
8. Welcome To Heartbreak
9. Slow Jamz
10. Last Call.
De sange, der har ramt mig mest ^^

Anonym sagde ...

Noget i denne stil:

10. Jesus Walks (The College Dropout)
09. Devil in the New Dress (My Beautiful Dark Twisted Fantasy)
08. Spaceship (The College Dropout)
07. Gone (Late Registration)
06. Runaway (My Beautiful Dark Twisted Fantasy)
05. Family Business (The College Dropout)
04. Hey Mama (Late Registration)
03. Diamonds from Sierra Leone (Remix) (Late Registration)
02. Roses (Late Registration)
01. Last Call (The College Dropout)

Lister er altid sjove. :)

Anonym sagde ...

Det er ligegyldigt, men det er ikke SIN karriere, men HANS karriere. Lidt sjovt da det oftest er den anden vej folk tager fejl, vedr. anvendelsen af hans og sin. :-)

JeppE sagde ...

Ha, jeg tager som regel fejl. Det er en af de der små ting i det danske sprog hvor jeg tit falder i. Nu har jeg lige lært at kende forskel på ligge og lægge, så nu må hans/sin være den næste ;)

j

Mads sagde ...

Hmmm Skal lige kigge på hvordan min liste skal se ud. Synes det er ret flot du bare kan sætte numre på når du er så vild med ham. Kan dog ikke forstå hvorfor der ikke er nogen der har Power liggende blandt de øverste... Men der er sgu også meget at vælge imellem

Jacob D. sagde ...

For satan Jeppe, Kanye har jo så vanvittigt mange geniale sange, at det er stort set umuligt at lave en top 10. Min personlige top 3 må være All Falls Down, We Don't Care og Never Let me Down, men 90% af hans sange på de første 3 skiver fra Mr. West er jo værdige til en top 10.

JeppE sagde ...

Det sjove er Jacob, at jeg også synes 'Graduation' er fantastisk, men ingen numre fra den plade er havnet på min 'Top 10'...

Mads sagde ...

har det på helt samme måde, Jeppe - på trods af Graduation er en virkelig fed plade, er der ikke rigtig nogen der slår igennem (på trods af jeg har Everything I Am). Dette understreger endnu en gang blot Ye's fantastiske katalog

Mikkel L sagde ...

Jeg er ikke den største Kanye-fan, men må erklære mig enig med at han har lavet mange fabelagtige sange, min liste er således:

10: Say You Will
9: Jesus Walks
8: Diamonds From Sierra Leone Remix
7: Roses
6: Touch the Sky
5: Everything I Am
4: Welcome to Heartbreak
3: Spaceship
2: Flashing Lights
1: All Falls Down

Unknown sagde ...

Kunne være cool med en top 10 på Lupe Fiasco, ville også passe godt med hans nyligt udgivne album :-)

Mads sagde ...

En anmeldelse af F&L 2, og sammen med den en top 10'er med Lupe, ville være super

Mikkel L sagde ...

Jeg er også for en top 10 Lupe!

Jakob Rasmussen sagde ...

Tjae, for mig er Spaceship lidt et bite. Min liste ser sådan ud:

1. Power
Diamonds from Sierra Leone
Flashing Lights
Paranoid
Gold digger
Run this town (Jay-Z)
Faithful (Common)
Hell of a life
Hey Mama
All of the lights

Martin sagde ...

Min top 10 i tilfældig rækkefølge

All of the Lights
Stronger
Good Life
Homecoming
Heard 'em Say
We Major
Diamonds From Sierra Leone
Through the Wire
Us Placers (Kanye, Pharrell og Lupe)

Og den eneste jeg kan sætte over de andre

Touch the sky

Maja sagde ...

10. Street Lights
9. Roses
8. See You in My Nightmares
7. Two Words
6. Through The Wire
5. Jesus Walks
4. Coldest Winter
3. Gorgeous
2. Apologize
1. Can't Tell Me Nothing

Det spiller.

Christian H sagde ...

Jeg er ikke den store Kanye-fan, men han har uden tvivl lavet en god bunke fede tracks. En liste kunne være:

10. Slow Jamz
9. Touch the Sky
8. Hey Mama
7. Champion
6. Power
5. We Don't Care
4. Gorgeous
3. Spaceship
2. Jesus Walks
1. Two Words

Anonym sagde ...

Du burde lave en top 20 over dine favorit hip-hop albums fra 90'erne. Du har tit givet udtryk for at din favorit tid i hip-hop ikke just er 90'ernes mere forenklede produktioner. Men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at høre vil albums derfra, du faktisk "kan" lide.