Phonte - Charity Starts At Home

Går du og savner rap med hold i? Er du blevet en smule træt af mainstream rappernes indholdsløse rap? Er du kørt sur i alle de varmluft-fyldige "MCer", der rapper for formuernes skyld? Går du og mangler en rapper, der har noget livserfaring i bagagen, samt tilhørende evner til at formidle det? Then look no further - Phonte er svaret!

It's Phontiga!
And I do this all for hiphop!
I'm lyin' like shit, I do this shit for my god damn mortgage nigga
And my bills, who the fuck am I foolin'?
- "Dance in the Reign"

- På Little Brother og Foreign Exchange rapper Phonte's solo-debutalbum Charity Starts At Home, møder vi en ganske sjælden karakter. Mange rappere oplever at stå ved den korsvej, der tvinger dem til at vælge om de vil gå ad mainstream vejen og tjene penge, eller om de vil beholde deres integritet og kunstneriske troværdighed og forblive i undergrunden. Phonte har i løbet af sin 10+ år lange karriere stået ved denne korsvej mange gange, og hver eneste gang har han valgt at blive på hans sti og fortsætte med at levere skarp undergrunds hiphop. Et held for fans'ne, der gang på gang har fået serveret mesterlig musik fra den karismatiske rapper, men Phonte selv lader til at syntes, at det hele er begyndt at virke en smule formålsløst.
     På den ene side vil man jo gerne tjene penge, men det vil kræve at man sætter troværdigheden på højkant samt ofre kvalitetstid med familien, men vælger han familien og kunsten som første prioritet, må han finde sig i, at rappen er endnu et dårligt betalt job. Som han rapper på "Who Loves You More": "You win or you lose, make a living or have a life, guess that I gotta choose one".

Phonte er en gudsbenådet rapper og ikke mindst entertainer, så selvom han vitterlig virker irriteret, sortseerisk og pessimistisk meget af tiden, så er Charity Starts At Home også krydret med god humor, et varmt budskab og ikke mindst den fantastiske rap man kender fra Phonte. Men pessimisten først!

"When you wake up this morning, I want you to go to the mirror and I want you to look at yourself in the eyes and say "Fuck. You! Fuck your hopes, fuck your dreams, fuck all the good you thought this life was 'gon bring you""
- "The Good Fight"

På "The Good Fight" glemmer man næsten, at det er en verdenskendt rapper man har med at gøre. Det er så "almindeligt" at det nærmest er skræmmende. Det handler om at være nødt til at have et kedeligt arbejde så man kan forsørge sin familie, om at blive fyret og om at acceptere en masse andet af det lort man får smidt efter sig i livet:

"5 dollar gas and poverty rates rising much higher than your hourly rates /
So if you thinkin' 'bout quittin' you should probably wait /
'Cause everybody gotta do a fuckin' job that they hate /
"Go an' live out your dreams", that's what they tellin' /
Fam' in my ear all day and they yellin' /
"Keep it real 'Te and don't ever sell out" /
But how the fuck you sell out when ain't nobody sellin'?"

Senere rapper han endda: "everybody prays for the day they see the light / But the light at the end of the tunnel is a train" - han lader altså ikke til at tro på, at det bliver bedre any time soon. Til gengæld giver han også udtryk for, at dette "bare" er en simpel kendsgerning; life gives you lemons, deal with it! På pladens åbningsnummer rapper han:

"They say everybody got a story, so here's mine /
It ain't heartbreaking, because I've taken the sour grapes of wrath and made Cheerwine"

Senere i samme sang kommer en af de komiske guldklumper, da en af Phontes venner udtrykker, at han er nervøs for Phontes deltagelse i rap-gamet, hvortil han svarer: "motherfucker go and get a real problem!".
     Det der virkelig tæller er, at man har familien, hjemmet, basen og kærligheden i orden. Hvis man har dét bliver alle livets problemer forvandlet til bagateller, der bare skal forceres. På "Gonna Be A Beautiful Night" og "Sending My Love" får men virkelig et indtryk af, at Phonte er lykkelig som familie-mand, og man forstår løbende, at hans problemer med rappen måske i virkeligheden ikke skal tages så tungt. Man bliver faktisk overbevist om, at hans ambitioner med hiphoppen helt oprigtigt ikke rækker længere end, at han har tag over hovedet og mad på tallerkenen. Mesterligt fortalt med følgende linjer:

"This rap shit is not the life I live /
It's a tool that I use, that's it /
No great fortune to show for it /
But fortunate that no one can say his life ain't his /
Some might even say underachiever, 'cause they are not believers /
That I don't want the world, but I done seen the world /
And if you saw it, hell, you wouldn't want it either"

Og så er der måske nogen der siger, at han bare ikke vil indrømme, at han ikke har færdighederne til at blive en superstjerne. Wrong! Just wrong! Phonte er så hjernedødt dygtig en rapper, og så er han tilmed en sublim sanger oven i hatten. Dertil er han gode venner med nogle af genrens skarpeste beat-håndværkere, som bl.a. 9th Wonder, Khrysis, S1 og E. Jones.
"Not Here Any More" med Elzhi, "Eternally" med Median og "The Life of Kings" med Evidence og Big K.R.I.T. er ganske simpelt forrygende rap over melodisk nakkebrækkende beats fra 9th Wonder, og "We Go Off" med Pharoahe Monch er ligeledes en gungrende banger af øverste skuffe. - Så iblandt hans mange fortællinger om hverdagens ups and downs - mestendels downs - finder man det pure hiphop-guld, der får munden til at løbe i vand.

I forrige anmeldelse skrev jeg, at Eligh hørte til på top 10 listen blandt de all-round dygtigste rappere, der får flow, indlevelse og tekster til at gå op i en højere enhed. Phonte hører så afgjort til på samme liste. Mange skriver, at Phonte laver "grown man rap", og det er jeg helt enig i. Det er historier man kan tage og føle på, om rigtige problemer i livet, fortalt af en mand, der besidder en genuin kærlighed til hiphoppen og som har så meget erfaring, at han ved præcis hvordan de skal leveres. Har man først hørt Charity Starts At Home igennem et par gange, vil det meste andet rap virke øredøvende ligegyldigt i sammenligning. Uden tvivl en af 2011's bedste hiphop plader. Lad os slutte af med et vers fra min personlige favorit "Who Loves You More" - som jeg (og det er jeg stadig ikke kommet mig over) fik lov til at bruge til LEFTOVERS2011 - en sang der viser, hvor meget substans og intelligens men kan proppe ind i sine vers. Igen handler det om at tænke sig om når livet stiller én overfor svære valg, hvilket i sidste ende nok er hovedtemaet på Charity Starts At Home. Man kan lære lidt af det her.

"She ran out the house like "Fuck it I'm leavin'!" /
He ran after her like "Fuck is the meanin'?!" /
Went through his phone and found texts from all of his ex's /
Threw it at him like "Fuck was you thinkin'?!" /
Way down in his stomach he's getting that sinking /
Feeling he felt 20 years before when /
His pops sat him down and told him and his mom was divorcing /
Now he's doing the same /
Running through these whores with no proper decorum /
Not a pretty picture /
Unsettled misser-y, he would say his pop was a dog /
Now ain't that the pot callin' the kettle nigga /
Every player dreams of leavin' the game, straight walking out /
The allure of new pussy's cool /
But when it's over what the fuck you gotta talk about? /
Such an empty feelin', you win or you lose /
Wifey told him "It's them or me baby, you better choose"

5/6

"The Good Fight"

"Who Loves You More" feat. Eric Roberson

"Not Here Anymore" feat. Elzhi

"Eternally" feat. Median

- Jeppe Barslund