Sims - Bad Time Zoo

Efter stærke udgivelser som P.O.S.'s Never Better, Paper Tiger's Made Like Us, og ikke mindst Dessa's kronjuvel fra sidste år, A Badly Broken Code, har det været decideret ulogisk ikke at holde et skarpt øje med Doomtree familien, og da Sims smed Bad Time Zoo på gaden tilbage i februar, ja så var jeg der med det samme.

Ligesom Never Better er Bad Time Zoo ikke en hip hop plade som man indtager med lethed første gang. Heller ikke anden gang. Nok heller ikke tredje. Muligvis fjerde. Det tog mig en del gennemlytninger at finde den vinkel, skiven skulle angribes fra. Jeg har endda haft den lagt på hylden, kun for at hive den ud igen, da der var "et eller andet" over den. Jeg sad med en plade i hånden, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle synes om, men som jeg samtidig vidste, at jeg ikke bare måtte give op på. Vi er nu i august, et halvt år efter udgivelse, og nu står det pludselig soleklart for mig, at Bad Time Zoo nok er en smårodet og stil-forvirret udgivelse, men samtidig ovenud mirakuløs på sin egen unikke måde.

Bad Time Zoo hører under kategorien af plader, som man som lytter "skal gide". Hvis man vil have det fulde resultat ud af Sims og hans univers, så skal man gide at bruge den nødvendige tid på det. Det lyder måske lidt højtravende, og da der er numre på pladen, der fungerer fortrinligt første gang, skal udsagnet tages med et gran salt, - men det er altså på bunden af skattekisten, at det ægte guld ligger.

Men inden vi kommer ind på Sims og hans skriverier, så synes jeg lige, at vi skal kaste et blik på pladens lydside. Det er Doomtree's ene faste producer Lazerbeak, der har stået for hele herligheden, - et navn, der ikke vil forekomme én ukendt hvis man har kendskab til de førnævnte udgivelser. Lazerbeak er kort og godt beskrevet en umådeligt dygtig beatsmed. Jeg sidder faktisk lidt med fornemmelsen af, at han har så godt styr på "the basics", at han med vilje kaster sig ud i nogle skæve, udsyrede ideer og alternative tilgange til hans beats, bare for at afprøve og udfordrer sig selv. Som om, at han faktisk har det bedst, når han er derude hvor han ikke kan bunde.



Lazerbeak indleder hele pladen med det mest hiphoppede beat i "Future Shock", der dog gør brug af mindre hiphoppede elementer, som talrige afrikanske kor og tilhørende bongotrommer, der løber langs et tungt og stramt trommeloop. Ikke særlig sigende for resten af pladen, men komplet forrygende start. Herfra går det i alle retninger. Fra psykedeliske guitar-riffs på "In My Sleep", saxofon og el-orgels -kaos på "Too Much", marcherende krigstrommer på "One Dimensional Man", pop-symfoniske kor og strygere på "Hey You", og et mageløst, distortet klaverspil på "When It Rolls In", hvor man både kan høre det inderste, super fine klaver, men i høj grad også de skrattende, rustne effekter der er lagt over. Det kunne såmen have været brugt som soundtrack til en Terminator film.
På andre numre bliver det en kende for mærkeligt. På "Burn It Down", der endda er endt som førstesingle, går sangens tempo ikke særlig godt hånd-i-hånd med overforbruget af instrumenter, ført án af en frenetisk blæse-instrument. På "Radio Opaque" sker der ligeledes lidt for meget, og de mange instrumenter, der synes mixet ganske højt, kan let tage pusten fra én.
Der praktiseres også organisk pop/rock på flere skæringer, og numre som "Bad Time Zoo" og "The Veldt" lyder fuldstændigt som noget Ant kunne have produceret på de nyere Atmosphere udgivelser.
Der sker med andre ord meget. Der er visse missere, men i det store hele fungerer de mange forskellige indtryk og stilarter ganske fortrinligt, og trods den store difference i lydbilledet samles det hele under fælles fane, takket være Lazerbeak's stilsikre og letgenkendelige touch.

Lyrisk og substantielt set er Bad Time Zoo en halv-tung krabat at give sig i kast med. Rent teknisk er Sims en uhyre let og ligetil rapper. Der bliver ikke gået så meget op i om leveringen er kompleks, om brugen af ord er snørklet eller om tempoet skifter konstant. Alle kan følge med når Sims rapper. Til gengæld er indholdet i hans tekster ikke for alle, og det fremgår meget hurtigt meget tydeligt, at den lette rap-form har været en nødvendighed, da de historier der bliver fortalt kræver lytterens fulde opmærksomhed. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg forstod alt hvad der bliver rappet om på Bad Time Zoo, men selve opdagelsesrejsen er spændende i sig selv.

Det handler meget om samfundet og om mennesker generelt, og Sims evner til at skildre karakterer og begivenheder er ganske mageløs. Dertil er hans tekster overvejende digteriske, og han lyder bestemt ikke "bare" som en rapper. Han tager virkemidler i brug som en garvet forfatter, og på denne måde kan han sige virkelig mange ting, med meget få ord. Et godt eksempel er når han fortæller om en samtale han har med en veninde, og han rapper:

"She sighed for herself, "another day in the veldt" /

Pulled the dagger from her hip and turned in it /

Scratched another notch in the cracked leather on her belt /

She took a pull of whiskey and said "I'll play the hand I'm dealt"

And I'm going to get there you know /

Even if I have to put the feathers on myself"

- Der skal ikke mange ord til at fortælle os virkelig meget om denne kvinde, og med brugen af bælte-metaforen forståes langt mere end bare at hun er fattig eller dårligt stillet. Og det er dét Sims kan. Når han ligeledes fortæller, at han lever ud fra "live on your knees or die on your feet" princippet, så fortæller det ligeledes én utroligt meget om hvilken slags rapper man har med at gøre.
Bad Time Zoo handler overvejende om mange af de ting, der er galt i vores verden; både set fra Sims' egne øjne, men også generaliserende for os alle. Stemningen er altså gennemgående rimelig mørk, men det holder ikke Sims fra pludselig at kaste den næsten poppede kærlighedssang "LMG" (Love My Girl) ind i mixet. - Nummeret er ganske vidst ikke blandt de bedste på pladen, men det er vigtigt for Sims at understrege, at der er glæde at finde blandt al den dårligdom, der dominerer manges - og i særdeleshed hans egen - hverdag. På den næsten urealistisk flot producerede "Hey You" (der gemmer et ovenud forbløffende"hidden track"), opfordrer Sims til at "get it, go get it, it's all there for you no kidding", og på den yderst motiverende og opløftende "When It Rolls In", viser Sims - igen - hvilken formidabel lyriker han er. Tyg f.eks. lige på følgende linjer:

"It's not "if" but "how" it will break you down /
And how attached you are to that shaky ground /
Will you let it take you to where it wants you to be? /
When the wings are too heavy to fly /
And there's no refuge in sight /
The ones who will survive will be brave enough to stare it back in the eye"

Bad Time Zoo er som skrevet i starten en både mærkelig udgivelse, der giver sig i kast med utallige udtryk rent musikalsk, men samtidig også en sublim oplevelse, da Sims skaber en stemning og atmosfære med sine fortællinger og knivskarpe iagttagelser, der på trods af få ringe momenter her og der, går denne udgivelse til en uforglemmelig en af slagsen.
Jeg har endda - ganske bevidst - undladt at fortælle jer om et hvis nummer på pladen, der er så rasende og helt igennem mesterligt sublimt, i håb om, at i investerer i pladen for at finde det selv. Jeg siger det bare; det nummer jeg refererer til her er simpelthen top 5, hvis ikke top 3, for bedste tracks i år. Så gør jer selv den tjeneste at hop ind på Doomtree's online butik og køb udgivelsen.
Som ekstra bonus. hvis man køber et fysisk eksemplar, får man en plakat med, med udklippelige bad time animals, som man selv kan klippe/klistre og lave sin egen zoo. Jeg mener seriøst, hvem gør dog det?! Det er jo genialt! Jeg tror jeg brugte 2-3 timer sammenlagt på at samle de dyr her. Og ja, jeg syntes faktisk det er oprigtig fedt! - Man har vel arbejdet som pædagogmedhjælper!

- Klippet, klistret, samlet og fotograferet af undertegnede -

5/6

- Jeppe Barslund