Bliss N Eso - Flying Colours

De sidste mange anmeldelser har været af Amerikanske kunstnere, så nu synes jeg vi skal give dem en lille pause, og rejse til Australien istedet.

Når man først har sagt 'Australien', så må man også sige Kænguruer, Operahuset, Steve Irwin, Great Barrier Reef og Aboriginals. Hiphop er ikke just noget man forbinder med Australien, men i løbet af det seneste årti, er genren blevet mere udbredt på kontinentet. Rap har eksisteret i Australien siden 80'erne, men det har nærmest været mere undergrund end noget andet sted i verden. Efter årtisundeskiftet begyndte the Australien Record Industry Association dog at anerkende den stigende interesse for urban musik, og i 2004 introducerede de kategorien 'Best Urban Release' til deres ARIA Music Awards. Koolism var første gruppe til at vinde prisen, og efterfølgende har de efterhånden verdenskendte Hilltop Hoods vundet prisen to gange i træk, og i 2008 var det Bliss N Eso der vandt med deres tredje album Flying Colours.

Bliss N Eso lyder som en duo, men det er en gruppe på tre. I '92 flyttede 13-årrige, Amerikanske MC Bliss til Australien og mødte MC Esoterik og Marrokanske DJ Izm. De fandt hurtigt sammen, da de alle havde en glødende kærlighed til hiphop, som på daværende tidspunkt var umuligt at opstøve i Australien. I 2000 udgave de deres første EP The Arrival under navnet Bliss N Esoterikizm, men de opdagede hurtigt, at navnet simpelthen ikke fungerede, og reducerede det til Bliss N Eso. Fast forward; de udgav Flowers In the Pavement i '04, Day of the Dog i '06, og i 2008 fik de deres kommercielle gennembrud med Flying Colours.

Flying Colours er et fantastisk alsidigt og nuanceret album. Hele vejen igennem støder man på undergenrer og elementer fra andre stilarter. Det tog Bliss N Eso et år at indspilde pladen, er det blev gjort på tre forskellige kontinenter, hvilket er grunden til, at man kan høre alt fra straight forward hiphop, pompøse strygersektioner, gigantiske jungletrommer, gæsterap fra forskellige amerikanske mc'er, og storladen korsang fra det 20 mand store Afrikanske Zulu Connection Choir. Det er meget ambitiøst, og så er det endda Bliss, Eso og deres faste medproducer Hattori Hanzo, der er hjernerne på størstedelen af kompositionerne. "Eye of the Storm" er et fremragende eksempel. De sampler det smukke "Paper Aeroplane" med det Australske søskendepar Angus & Julia Stone, og skaber en endnu smukkere, fantastisk melodiøs version, hvor Eso åbner med nogle poetisk flotte og tankevækkende linjer:

"You see time stops still in the eye of the storm /
The foundation of my home where my rhyming was born /
It's a rhythmic reality of remedy through riddles /
Where love's a hurricane and you meet me in the middle /
It's the good, the bad, the house I furnish /
The crystal clear sea, the sound I worship /
The rush of the city, the calm of the Outback /
the film called life where my heart is the soundtrack /
It's that lucky streak, without no warning /
It's the memory of cartoons on saturday morning /
It's that classic culture that connects the country /
Through raw energy that reflects we're hungry"

Lyrisk set kan både Bliss og Eso lidt af hvert. På nogle numre flower de bare ubesværet derud af og rapper om hverdagens gang, fest, piger, weed, hættetrøjer og om at være cool. Men grundet albummets universelle natur, går størstedelen af teksterne på spidse kommentarer på verdenssituaionen, på godt og ondt, og det er hér Bliss N Eso for alvor træder i kraft. Deres evne til både at ytre deres mening og undre sig på samme tid er genial, og Flying Colors er fyldt til bristepunktet med brugbare eksempler. På "Destiny Lane" rapper Bliss,

"From a crooked cottage on a the hill, I can see tomorrows rain /
Rubmle through destiny, down a Sleepy Hollow lane /
If we're all merely players in a play on this great stage /
The problem is the scriptwriters ain't on the same page"

Og på den episke "Bullet and a Target", der naturligvis sampler Citizen Cope's sang af samme navn - hørt før hos blandt andet Rhymefest - spørger Bliss, "Crucial issues are lost in this crazy worlds wealth / How can lust for bucks outweigh one baby girl's health?". Mageløst.



Flying Colours er på alle måder et "stort" album. Volumiøst og følelsesladet, fornemt eksekveret med melodiøse produktioner, der ofte bryder ud af 'hiphop' -folden. Eneste minus er, at pladen er meget lang, og de mange mesterlige numre får alle de ikke-helt-så gode numre til at virke ganske ligegyldige. Det havde klædt pladen at være en 13-14 numre lang, men med 18 numre kan man ikke komme udenom, at en lille håndfuld er i overkanten. Men fortvivl ikke, Flying Colours skal checkes ud, for når Bliss N Eso er bedst, laver de små mirakler.