De sidste par dage har jeg siddet hjemme i sofaen med nakkekrage på, fuldstændigt ude af stand til at bevæge mig. Årsagen: Diamond District's In the Ruff. Det er nemlig med nakkehvirvlerne som indsats, at man sætter X.O, Yu og Oddisee's mastodontiske eastcoast boom-bap bombe på anlægget.
Mange var enige om, at In the Ruff var en af 2009's bedste plader, især de hiphophoveder, der længtes efter de gyldne 90'ere. Hovedproducer Oddisee har gravet den gamle skoles beat-formular frem, og tilføjet et moderne touch. Dette resulterer i minimale, men allerhelvedes velfungerende og hårdtslående produktioner. Hører man fx "Street's Won't Let Me Chill" og "Something For Y'all" forstår man hypen med det samme.
Problemet med Diamond District er rap-delen, for selvom mc'erne kan deres kram, så lyder de meget ens, og de synes ofte at have store problemer med at differentiere sig fra hinanden. Levering og flow er bestemt godkendt teknisk set, men man sidder ofte og bliver i tvivl om, hvem, der egentlig rapper, hvilket gør den lyriske del underligt ligegyldig og meget lidt mindeværdig. Jeg har i skrivende stunf hørt In the Ruff igennem et dusin gange, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne gengive så meget som en enkelt linje. Til gengæld regner jeg med at skulle have nakkekragen på et godt stykke tid endnu, for de beats er for sindsyge!
4/6
3 kommentarer:
jeg må personligt sige, at jeg har umådelig svært ved at se hvorfor noget bliver ligegyldigt, fordi du ikke kan bestemme formidleren. Tekstens levering og budskab står vel stærkt under alle omstændigheder. Men det må du jo om. HeHe. Nå det så er sagt, synes jeg ligeledes produktionen bær' albummet. Rapdelen er såmen, som du siger, udemærket, men personligt finder jeg flowet relativt monotont og teksten ramme mig ej heller nok, til jeg mener det kan leve op til det produktionsmæssige niveau.
Forsæt det gode arbejde. ;-)
jeg må personligt sige, at jeg har umådelig svært ved at se hvorfor noget bliver ligegyldigt, fordi du ikke kan bestemme formidleren. Tekstens levering og budskab står vel stærkt under alle omstændigheder. Men det må du jo om. HeHe. Nå det så er sagt, synes jeg ligeledes produktionen bær' albummet. Rapdelen er såmen, som du siger, udemærket, men personligt finder jeg flowet relativt monotont og teksten ramme mig ej heller nok, til jeg mener det kan leve op til det produktionsmæssige niveau.
Forsæt det gode arbejde. ;-)
Jeg digger også dette album umådelig meget. Produktion er fantastisk, men er jo også fra oddisee himself, som vel, nå det kommer til tunge og aggressive produktioner, er en af dem der står forrest på scenen, hvis ikke aller forrest (Black Milk er dog en personlig favorit, som ikke må glemmes :-P). Ligeledes synes jeg faktisk den lyriske del er undervurderet, og leveres yderst fornemt, specielt af Yu. Og som nærmest uendelige række af roser nok peger i retning af, synes jeg albummet er bedre en der vurderes her. Kan kun personligt anbefale det til alle der endnu ikke har hørt det.
Casper.
Send en kommentar