Hocus Pocus - 16 Pièces

Det er i grunden sært.

En film får premiere, og kritikerne kaster 6-stjerners anmeldelser efter den i flæng, fordi håndværket er sublimt og underholdningen i top. Ganske simpelt. En alternative/indie/rock plade bliver udgivet, og kritikerne nærmest kappes om at kaste de flotteste ord efter skiven, og topkarakters-anmeldelserne regner ned over kunstneren. Ret normalt. Men af gud må vide hvilken årsag, er hiphoppen gået hen og blevet den eneste genre, hvor en udgivelse mere eller mindre SKAL have historisk og skælsættende signifikans før den kan modtage den sjette og ultimative stjerne. Faktum er, at det i nyere tid nærmest aldrig sker, at en hiphop-udgivelse indtjener mere end den femte stjerne. Men hvorfor skal det være så svært? Hvorfor priser vi ikke bare den musik vi elsker?

Jeg har egentlig aldrig forstået det.

Den franske supergruppe Hocus Pocus' tredje og nyeste plade 16 Pièces sættes på anlægget, og man fyldes med så enorme mængder musikalsk nydelse og melodisk eufori, at tanken om, at et album som dette nok aldrig vil få tildelt seks stjerner, blot fordi den ikke betyder noget synderligt vigtigt for hiphop-kulturen, kan gøre mig en smule gammelsur. Det er tydeligt, at 16 Pièces ikke er lavet for at skubbe grænser, banke milepæle i jorden eller forny genrer og traditioner, - den er lavet for at forkæle lytteren med forbandet lækker soul/jazz/blues/hiphop, og det gør den til den ypperste perfektion. Akkorder der slås an, fløjter der pustes i, klavertangenter der trykkes på, horn der blæses, violiner der stryges, trommer der bankes, vinyler der scratches - alt er bare sublimt udført. Der kæles for detaljerne, og frontmand 20Syl har atter engang fået det bedste ud af sine medmusikere, og med 16 Pièces mener jeg, at Hocus Pocus har bevist, at de ikke længere "bare" er et af verdens bedste soul/jazz/blues/hiphop bands, de er DET bedste.

Og bliv nu ikke bange for fransksproget hiphop! Naturligvis kan det for nogen være et minus, ikke at kunne forstå dele af pladens lyriske indhold, men der er så mange gæstefeatures, scratch brudstykker og omkvæd på engelsk, at man til hver en tid føler sig mere end velkommen. Desuden er det franske sprog skræddersyet til rap, så det er i sig selv en udsøgt fornøjelse at lade sig betage af 20Syl's flow og indlevelse. Og skulle nogen være i tvivl om det lyriske indhold, så kan i snildt tage denne signaturs ord for, at 20Syl står for alle de "rigtige" ting i hiphoppen; positivitet, fremadrettethed, kærlighed, sammenhold og humor.

Skal man iføre sig sig de negative briller, kunne man måske mene, at trommerne, og måden hvorpå bassen følger deres rytme, er en smule ensartet igennem store dele af albummet, og hvis folk vil kritisere produktionernes grundsøjle for manglende variation, ville jeg godt kunne forstå det. MEN! - Personligt synes jeg, at opskriften fra start af er mageløs, så jeg ser ikke noget problem i, at tromme/bas -formularen gentages. Det lyder jo fantastisk. Og er det i grunden en nødvendighed at anfægte forskellige ting og sager? Jeg nægter at være en del af den surmulende kritiker-elite, der hakker ned på god musik, og tilsyneladende ikke kan finde tilfredsstillelse i deres anmelder hverv. Skal vi ikke bare glædes, og fejre at Hocus Pocus atter engang har forsynet os med endnu en sand perle.

Lad mig for en gangs skyld bryde de umulige hiphop-normer, og tildele 16 Pièces den karakter den virkelig har fortjent, på trods af, at den med sikkerhed ikke vil gå over i hiphop-historien som noget særligt.

6/6

Støt og nyd god hip hop! Køb 16 Pièces igennem
www.imusic.dk

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Lad også denne anmeldelse være en opfordring til at gå tilbage i kataloget og checke deres to forrige plader ud - 73 Touches (læs anmeldelse) og Place 54 (læs anmeldelse). Begge mesterlige skiver.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -