tirsdag den 26. maj 2009

Hocus Pocus - Place 54


"I tell her "Je ne parle pas francais", but when the rythm is cool /
It doesn't matter if together we move"

For anden gang åbner de franske hiphop guder porten til et paradisland, hvor de rålækre produktioner hænger på træerne, de gode vibrationer ligger tæt i luften, og hvor folket har en uset klar måde at få deres beskeder ud på, dette være på trods af, at de taler et sprog vi andre ikke forstår!

Kan der være nogen tvivl om at det er Hocus Pocus der er tale om - næppe. Da de udgav mesterstykket "73 Touches" i 2005, som jeg først fik hørt 3 år senere, stod det meget klart, at de var en af de grupper, der "bare" spytter fantastisk musik ud, som om det var det letteste i verden. Akustiske produktioner med de sprødeste detaljer, fabelagtig lyrik og en mesterlig tendens til at inkluderer det engelske sprog i deres udvalg af scratch og omkvæd, der gjorde det muligt for 'os andre' at nyde godt af deres musik. Så kom efterfølgeren i 2007, som jeg først fik hørt året senere. Jeg ved ikke hvorfor jeg har været så meget bagud, så langt er der heller ikke fra Frankrig til Danmark!

'Place 54' er brygget ud fra den præcis samme formular, måske endda bare bedre og mere vellykket end debuten. Koncepterne og ideerne er langt mere gennemført, og helhedsbilledet er på alle måder fænomenalt. Alle gæsteoptrædende synger/rapper på engelsk, og enkelte sange er udført udelukkende på engelsk, hvilket gør at man til tider glemmer at det er fransk hiphop. Der er endda et interlude med rapper'inden T. Love som på humoristisk vis understreger "problemet" ved fransk hiphop, idet hun meget præcist siger, at hun ikke aner hvad der bliver rappet om, men at det stadig er umådeligt 'dope', og det er sådan hun ved at musik er universelt.

Men hvad er der i grunden at forstå? Vi ved fra første udgivelse at drengene har hjertet på rette sted, og at de ikke berører andet end aktuelle og relevante emner, letflydende over den ene genistreg af et beat efter det andet.
Jeg skrev det samme i anmeldelsen af "73 Touches", men det gør sig i høj grad også gældende her; fransk rap har en enorm force, idet sproget i sig selv er fantastisk at høre på. Det er derfor ikke en nødvendighed for lyttere at kunne forstå ordene - følelsen og groovet i sig selv er i de fleste tilfælde mere end rigeligt.
Skulle man alligevel komme til at savne et skud engelsk rap, så er der heldigvis også nogle himmelske inputs undervejs, som fx på det åndsvagt gode "Vocab!", hvor Mr. J Medeiros bidrager med nogle fremragende linjer:

"You know when I'm asking for "Maximum de bruit!" /
I'm actually asking if you see a passionate MC.
I'm past masking who I be - I paid my dues /
It's like "Tout le monde dit yeah!" - if they are playing y'all like "déjà vu".
I'm saying dude they giving us the same one liners;
money, drugs, guns honey's, thugs mining
for gold, cash, diamonds in the ears of deaf soldiers /
yo I'm holding fast to rhyming for the years they left over"

Faktisk har størstedelen af pladens højdepunkter engelsksproget sang med - hvilket grunder den uhørt høje 'replay value' som albummet besiddet. "Move On" er kun engelsk sang, og det er så forbandet lækkert at jeg ikke umiddelbart kan retfærdiggøre det med ord her. Det samme kan næsten siges om "Smile", hvor Omar leverer et super enkelt men ekstremt velfungerene engelsk omkvæd over det franske rap. Og beatet... for søren hvor det dog er eminemt det de kan de franskmænd! Der er så mange smooth og sjælfulde instrumenter der på fineste vis ramler sammen, og tjaa, "mesterværk" er vel det eneste fornuftige ord at bruge om dét nummer.... og "Touriste"! Og "Je La Soul"!! Og "Tournée"!!! Og "Recycle"!!!! Damn, ja listen er lang, og jeg har ikke engang fået nævnt "Voyage Immobile", der velfortjent bliver priset som et af de bedste hiphop numre i mange år overalt på internettet. Og så er der selvfølgelig førstesinglen "Mr. Tout Le Monde" der uden tøven skal tilføjes til samme liste :

Hocus Pocus - Mr Tout le Monde



- I burde på nuværende tidspunkt have regnet ud, at jeg er totalt solgt til Hocus Pocus' musikalske univers, og jeg venter gerne på jer andre "heroppe" i paradislandet, for verden er sgu et smukkere sted når "Place 54" danser ud af højtalerne. Se nu bare at få købt det album!

6/6

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

100 procent enig! jeg forsøgte først at få fat i 73 touches, men det lykkedes mig ikke - jeg fik dog fingre i dette album, og det holder så fucking hårdt!
Soundtracket til den her sommer og til de næste 10-20 stykker også!

peace.
Jonas

c sagde ...

Hvordan kan et så ekstremt fedt album udelukkende have fået en kommentar. tsk tsk. Det skal der laves om på. HØR det til dem der ikke allerede har !!!!

c sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.