søndag den 25. april 2010

Bonobo - Black Sands


Før vi går igang med anmeldelsen, synes jeg lige at jeg vil informere alle om, at hiphopanmeldelser nu er en selvstændig blog, forstået på den måde, at det fra nu af kun vil være anmeldelser skrevet eksklusivt til bloggen, der vil blive postet. Førhen så jeg selv bloggen som et slags katalog over alt mit anmelderarbejde, så både rapgame og DubCNN anmeldelser blev postet i form af links og uddrag. Men en læser fik mig til at indse, at det egentlig ikke stemmer overnes med bloggens oprindelige grundlag, så fra nu af vil mine rapgame anmeldelser være at finde på www.rapgame.dk, og mine DubCNN anmeldelser vil være at finde i magasinet eller på www.dubcnn.dk. And on that note, let's get back to the program!

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Bonobo, med det borgerlige navn Simon Green, har taget fusen på en del anmeldere her i 2010. Han har 3 udgivelser på bagen, Animal Magic (2000), Dial 'M' For Monkey (2003) og Days To Come (2006), - men han har altid bare været "endnu en genrekrydsende, musikalsk eksperimentalist" ud af mange, og han har aldrig formået at udmærke sig eller stå ud fra flokken. Men med Black Sands har han gennemført en fuldstændig vanvittig forvandling fra gennemsnitlig electro/trip hop producer til musikalsk geni.
Et hiphop album er det ikke, det skal lige siges, for ligesom hans tidligere værker tager han så mange genrer i brug, at hans udtryk er umuligt at definere som én genre. Det er et hiphoppet, electronisk, klassisk, orientalsk, sample-baseret musikalsk high, der vil tilfredsstille stort set alle lyttere.
Han åbner ballet med det klassisk instrumentale "Prelude", der er en af de smukkeste åbningsnumre jeg mindes at have hørt siden "Opening" fra Linkin Parks Reanimation. Nummeret glider så ud i "Kiara", der tager nogle af de samme instrumentale dele og chopper dem op i en svingende upbeat produktion. Så allerede i løbet af to numre har han overlegent vist hvor dygtig en musiker han er. Han spiller tilmed stort set alle instrumenter selv, hvilket næsten er ubegribeligt, når man hører hvad pladen har at byde på.
Sammenligningerne med pladeselskabskollegaerne Cinematik Orchestra har været talrige, men når man tænker på, at han er ene mand, og CO er en mindre hær, så er det svært ikke at lade sig imponere over hans musikalske kunnen.
Han mestrer alt fra det dansegulvsvenlige ("We Could Forever"), det lounge-agtige ("1009", "Kong"), de laid-back nydelser ("El Toro", "All In Forms") til det decideret sarte og smukke som fx titelnummeret, og uanset hvilken kategori han arbejder i, så er det med flair for detaljer og en ydmyg respekt for det melodiske væsen. Fænomenalt!
Størstedelen af Black Sands er instrumental, men på 3 numre har han inviteret den unge sangerinde Andreya Triana på besøg, og hun leverer nogle mesterlige vokalpræstationer. Især på "Eyesdown" og "The Keeper" brillerer hun.

"Prelude" og "Kiara" :

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Anmeldelsen er fyldt med ord som 'mesterlig' og 'mageløs'. Så jeg undrer blot over hvor de kritiske sætninger er, siden albummet 'kun' har fået 4.5.
Bare nysgerrig :)

JeppE sagde ...

Ja det kan der være noget om :D
Jeg tror bare, at efter mine hiphop-standarter, så mangler der måske alligevel lidt mere lyrik. Instrumentale plader kan være helt fantastiske - som den her - men hvis vi skal op til de helt store karakterer, så skal der noget historie, noget lyrik, noget personlighed og nogle stemmer ind over. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kunne give en instrumental udgivelse mere end 5.

/Jeppe

Anonym sagde ...

Syntes pladen har fået en fin karakter.

Jeg kan give dig eksempler på mange instrumentale plader du kan give mere end 5.

Tjek op for Red's album Fingerprints.
Han er en britisk producer.

Tjek de tyske hi-hat compilations ud, hvor især vol. 3 skiller sig ud! Dude der står bag vol. 3 hedder dexter og den kan sågar fåes på Itunes.

Til sidst vil jeg nævne den nye Suff Daddy plade, The Gin Diaries. Super chilleren tysk producer, der i øvrigt også var manden bag hi hat club vol 2.

tjek op Jeppe, tror det er noget for dig!

Rasmus Kjeldgaard sagde ...

^
Gode anbefalinger, der er ret meget lækkert musik iblandt. Personligt er vild med
Cantoma, plade med samme navn, noget af det bedste chill-out der er produceret i mine øjne, fantastisk til sommeraftner.

Lækkert med lidt anderledes anmeldelser, jeg endte med at shoppe pladen på Itunes - good stuff (y)