KRS-One & Buckshot - Survival Skills

Mere hiphop kan det vel teoretisk set ikke blive? BDP legenden KRS-One og Boot Camp Clik generalen (med meget mere) Buckshot sammen om en plade. For mange en våd drøm, der går i opfyldelse. På papiret er det ren og skær hiphop dopeness; to af branchens bedste mc'er river alt i stykker over nogle af undergrundens bedste produceres beats. Men af en eller anden djævelsk årsag virker det bare ikke i praksis. Jo jo, bevares, KRS og Buckshot kan deres kram, men overordnet set falder det samlede produkt i højere grad til jorden end det når skyerne.

Man kan ikke rigtig andet end at have tårnhøje forventinger til et album, der har KRS og Buckshot som hovedpersoner, Black Milk, Nottz, og 9th Wonder med flere på produktionssiden og et lineup af gæsterappere, der blandt andre tæller Talib Kweli, Immortal Technique, Sean Price, Pharoahe Monch, K'naan, Slug og Naledge. Det lyder som en udgivelse af olympiske dimensioner, det er det bare ikke - materialet er alt for standart-præget.

Lad os begynde med det gode. Førstesinglen "Robot" er hands down et super fedt nummer. Det blev udgivet flere uger først robot-Jay-Z's "DOA (Death of Autotune)", som handler om det præcist samme. "Robot" er bare langt mere hiphop'et udført. Havoc leverer et sprødt beat, og KRS brillerer i hans forklaring om, hvad ægte hiphop er - for dem der skulle være i tvivl:

"There used to be a time when you be writing your rhyme /
You observed the rule of 'no fightin' /
No Immitatin', no hatin', no fakin'' /
We started breakin' so we could stop fightin' /
Get enlightened, I battle you, you battle me /
The crowd judges originality /
It's not about a salary /
It's all about describing the reality that's grabbing me accurately"

På trods af, at de gamle veteraner KRS og Buckshot er gode, har de unægteligt et lille problem; De har inviteret nogle yngre gæsterappere, med et frisk approach, indenfor, og de virker i mine øjne langt mere vedkommende og relevante, og ofte bliver både KRS og Buckshot outshinet af disse med-rappere. Tag fx Immortal Technique på "Runnin' Away", som giver alt og alle baghjul. Pharoahe Monch formår ligeledes, alene med et omkvæd (!), at lyde mere inspirerende end de to hovedpersoner. Også Slug efterlader de to giganter i skyggen med hans vers på "We Made It":

"Chasing after temporary validation /
Had to stretch my reach, I can barely break the chains' grip /
Freedom broke it, now the shoes fit /
Keep my focus on my people and my music /
Speak fluent, live and breathe through it /
And leave the foolishness for these too-cool-for-school kids /
Some don't wanna see the truth through it /
So used to losin' we're afriad of the movement /
It's all right, let the pride get boosted /
Even if you make it just to prove that you can do it"

Når alt kommer til alt, står de lyseste punkter alså ikke på KRS og Buckshots regning. De gør deres, men de er "oppe imod" nyere og utrolige kræfter i hiphop verdenen, og det er ikke længere en selvfølge at man er overlegen, blot fordi man har været i gamet længst. KRS og Buckshot udviser survival skills ved at have været med i så mange år og holdt deres standart ved lige, og dét må man give dem. Men de må også begynde at udvise survival skills hvis de vil mænge sig med den nye elite, for den er absurd dygtig, og der skal immervæk ufatteligt meget til for at være det-der-ekstra-meget-bedre end de andre, og det er jeg ikke helt sikker på om KRS og Buckshot er?..

Når alt det så er sagt, så er "Survival Skills" da et meget godt album, men igen, bare ikke så godt som jeg havde håbet, derfor

4/6