Zeitgeist - Under Abstraction EP

Der er i nyede tid en herlig tendens til at lave musik, som ikke kan kategoriseres. Musik der ikke vil lade sig sætte i bås som en genre, men i stedet som en nuanceret udtryksform, der berøres af talrige musikalske lag. Det er ikke nemt at sætte fingeren på hvem der startede denne bølge, men ingen tvivl om at fx. DangerMouse har gjort sit for at popularisere denne form for musik. _
Kunstnere i vort kongerige er også begyndt at finde kryds-genrer musikken interessant. Her kan, blandt mange andre, Balstyrko nævnes som en af de nyere grupper der har formået at gennemføre konceptet bedst.
Den mindre kendte sekstet fra Århus, Zeitgeist, følger nu tidsånden (høhø) med deres EP "Under Abstraction", som bestemt heller ikke er nem at placere som genrestykke. Dette har tydeligvis også været et af hovedformålene med projektet. Ser man på gruppens bagmænd finder man lidt af en bred vifte af forskellige personligheder og tilhørende baglande; En jazz-orienteret pianist, en electronic musiker, en trommeslager, en pop/rock sanger og to rappere, og de har så slået hovederne sammen og forsøgt at skabe en fusion imellem alle deres musikalske indgangsvinkler. Noget de er slupper utroligt godt fra.

Det første der rammer en, er forundringen over hvor mageløst harmonisk størstedelen er produceret. På "Logic In Starlight" og "Alright Heart Attack" er der et utroligt sikkert og melodiøst klaverspil som bærende søjle, der tillader de mange små, skæve indputs, der dominerer at flyde let rundt, uden det på nogen måde virker malplaceret. Og hvad mener jeg så med "små skæve inputs"? - Fx det faktum at al sang er på engelsk og rappen dansk - det virker kun naturligt på et projekt af denne natur, og kemien imellem forsanger Martin og rap-makkerparret Jonas og Ali fungerer ubeklageligt. Rap-elementet er muligvis det mindst synlige - det er udelukkende i lyrikken at hiphoppen gør sin entré, da produktionssiden hovedsageligt er jazz/pop'et. Men igen, det er de små detaljer der gør det, og lyrikken er desuden ganske blændede;

"almindelig sund fornuft er ikk' almindelig længere /
og fornuften er sund fordi den ikke smitter".

Der bliver reflekteret over nogle på sin vis basale ting, men når der bliver sat så præcise og gennemtænkte ord på, virker det pludselig meget mere dragende og inderligt.

"Daydreaming Infinite" må også lige nævnes, med dets fremragende, langsomt hoppende bassgang og de støvede trommer. Det er som en jazz-session hvor der bare bliver jammet, hvor alle instrumenterne står lidt for sig selv, men på samme tid formår at gå op i en højere enhed. Virkelig godt.

Det er dog stadig det uovertrufne "Alright Heart Attack", der fremstår som EP'ens største bedrift. Det opsumerer på alle fronter, hvor godt kryds-genre musik kan lyde når det gøres rigtigt. Jeg kan ikke se hvorfor dette nummer ikke skulle kunne blive spillet som P3's uundgåelige eller noget i den dur, for det er vitterligt mange mil bedre end meget af det danske musik der laves i dag. "Under Abstraction" burde kunne åbne døre for de seks århusianere. Jeg er i hvertfald glædeligt overrasket over denne lille perle af en EP

4.5/6