Ludacris er og har altid været en spøjs fætter! Han laver altid cd'er som er halv/halv dopeness og totalt skrald. 'Word of Mouf' har en særlig stjerne i min bog med numre som "Area Codes", "Growing Pains" og "Freaky Thangs", der alle ville være at finde på min liste over bedste hiphop skæringer, hvis en sådan skulle laves. Men selvom disse tre guldklumper er på albummet, er der samtidig forfærdeligt meget affald. Dette lader til at være Ludas opskrift hver gang han laver et album; en håndfuld ekstremt fremragende numre og en lidt større samling ligegyldige eller decideret dårlige numre. 'Theater of the Mind' er bestemt ingen undtagelse - den følger Luda-opskriften til punkt og prikke.
Førstesinglen for eksempel er et, hands down, fantastisk nummer. Gøgler rap fra gøglermesteren, et supercrisp beat og et finurligt omkvæd af T-Pain, som denne gang rammer plet. Selvom det måske er lidt "let", for et nummer som dette er der mindst et af at finde på alle Luda cd'er, så er det intet problem når det funger' så smooth som her. Måske jeg er let at imponerer, men "One More Drink" er blevet banget seriøst meget på mit anlæg.
En yderst spændende collabo der også er at finde på 'Theater of the Mind' er med DJ Premier på "MVP", hvor der skrues op for flow-akrobatik og storhedsrim. Premier har udtalt, at han til hver en tid vil sætte Ludacris på hans top 20 over bedste mc's nogensinde, mest af alt fordi Luda er den han er. Hvis man tager og tygger lidt på det udsagn, så kan man faktisk ikke andet end at give manden ret. Ludacris har ikke ændret sig meget siden hans debut, og han har hele vejen igennem holdt en høj standart, og der er vist aldrig nogen der har været i tvivl om, at han faktisk snildt kan mænge sig med top eliten. Dette bevises igen og igen på 'Theater of the Mind', hvor Common får kamp til stregen på det eminente 9th Wonder producerede "Do the Right Thang". Giganterne NaS og Jay-Z må se sig besejret på stregen på "I do it for Hip Hop". Og så er der både Lil' Wayne, T.I., The Game og Rick Ross som Ludacris tørre fødderne af i som de dørmåtter de er. Ingen chance for at hamle op imod Luda her!
Det største problem er produktionssiden, som desværre kun sjældent formår at imponerer. Ludas lyric er på rette sted på de fleste numre, hvorimod beat'sne lader til at være hægtet af kilometervis tilbage. Ærgerligt, for selv de fedeste flows of rim falder lidt til jorden når de går hånd i hånd med de ofte flade og upersonlige produktioner.
Ludacris har aldrig lavet et 'classic' album og kommer nok heller aldrig til det. Tilgengæld vil han om en udgivelses tid kunne sparke en af de største, stærkeste og uden tvivl mest mesterligt fantastiske rap opsamlinger på gaden, nogensinde. Derfor bliver Luda aldrig kedelig, og derfor bliver vi ved med at elske ham, selvom hans albums enkeltvis aldrig er noget specielt at juble over.
3.5/6
4 kommentarer:
MVP er blastin'- Overrasket over at Luda kan fylde et Preeme beat ud på den måde. Selvom jeg aldrig har set Luda som blandt de bedste af de bedste, bliver jeg alligevel mere og mere overbevist om at når han rammer hårdest, leger han med hos giganterne.
C'mon man, "Red Light District" er da tæt på classic, kast "Number One Spot" på afspilleren, og fortæl mig det modsatte, haha
Peace
-Jiz
Det er sjovt du nævner "Number One Spot", for lige præcis dét nummer har jeg et ganske rædsomt forhold til! Jeg er og har altid været helt forelsket i Quincy Jones' "Soul Bossa Nova", derfor var det mig en slem pine da jeg hørte hvor katastrofalt dårligt Green Lantern havde samplet det. Jeg mener, når man endelig har rettighederne til at kunne sample et SÅ fedt nummer, så er det da næsten kriminelt at gøre det så dårligt. Det nummer kunne have blevet et mesterværk uden lige. Men nææ (ikke efter min mening anyway).
Tilgengæld er "Pimpin' All Over the World" på - og se DET er et mesterværk! ;D
Peace
luda rules når han tar sig lidt sammen ja, men han skal sgu holde sig fra crunken og det der ligner! en anden mesterflower, big boi, er åbenbart med i "one more drink" videoen - ærgerligt han ikke er med på tracket!
Syntes GL chopper Quincy fedt, må indrømme at jeg i starten gerne havde set at samplen var blevet udnyttet sådan at mere af melodien var med(istedet for grundtonerne), men syntes at det fungere godt når man hører den et par gange.
Modsat mener jeg at "Pimpin' all over the world" er lidt småkedeligt i den kategori den ligger i, og føler den er lidt en forlængelse af "Girls, Girls, Girls", men hver sin smag :)
PS: Du må bliver NØDT til at anmelde The Misanthropist's (Svensk producer) debut album "Stocklyn Retrospective", uhyggelig mange dope artister er på, fx. Theory hazit, Masta Ace, Royce 5'9, Trife osv..
-Jiz
Send en kommentar