søndag den 12. oktober 2008

Termanology - Politics As Usual


"See I'm hitting every label up, they say 'damn you can rhyme!' /
- 'you the best cat out we can't sign'

Et af de albums, der har gjort flest hiphop-heads rundt omkring i verden mest utålmodige, må siges at være Boston MC'en Termanologys debutalbum "Politics As Usual". Efter at have udgivet en række yderst fornemme eastcoast mixtapes, blandt andet sammen med mixtape mesteren Statik Selektah, har Term' formået at få alles opmærksomhed rettet imod sig selv. Selvom DJ Premier street-bangeren "Watch How It Go Down" er inkluderet på debut albummet, blev det allerede udgivet for to år siden, og det var der, i mit tilfælde i hvert fald, at Termanology fangede min interesse. Selvom DJ Premier stadig er en storladen producer, så må man alligevel erkende, at der efterhånden er ved at være længere imellem de RIGTIG fremragende bangers. Nike's kampagnebrag "Classic (Better Than I've Ever Been)", med et stjernecast af uhørte dimensioner, viste at Primo stadig kan, men udover den produktion har han ikke rigtig skabt noget, som har udmærket sig udover det sædvanlige. De nyere Royce Da 5'9, NYGz, Big Shug, Fat Joe og Kool G Rap beats har i mine øre været ganske intetsigende sammenlignet med ældre materiale. Han har godt nok kommet godt igen med Little Vics "The Exorcist" og Reks' "Say Goodnight", så måske han er kommet tilbage på den rigtige bølge igen (?). Hovedpointen er, at Premier efter at par skæve produktioner, har bidraget med 3 beats til Termanologys debutalbum, hvoraf to af dem står ud som værende de bedste i længere tider, og her snakker jeg ikke kun Premier, men generelt. Den førnævnte "Watch How It Go Down" og "So Amazing", der på alle måder indfanger essensen af DJ Premier og støvet og råt New York hiphop - og så en tilhørende rapper, der forstår at udnytte dem til det fulde.

"Støvet og råt New York hiphop" er blevet en genre, som mange producere prøver at genskabe. Lyden fra 90'erne er svundet, og selvom flere prominente producere som 9th Wonder, Jake One og Marco Polo har forsøgt at få lyden frem igen, har det ikke rigtigt lykkedes. I Termanologys tilfælde til gengæld, har beat'nes bagmænd haft stor success. Skal man namedroppe nogle af producerne, så lyder det da også rimelig fucking blæret; DJ Premier, Large Professor, Pete Rock, Alchemist, Hi-Tek, Buckwild, Easy Mo-Be og Nottz, bare for at nævne nogle. De fleste af disse er veteraner der ved præcist hvordan tingene skal gøres, men sidstnævnte Nottz, der er lidt mere en newcomer and de andre, bidrager med nogle produktioner, der rykker ham m-e-g-e-t langt op a listen med "bedste producere i dag". DJ Premier har været med fra starten, og Pete Rock har ligeledes altid været en af de mest soul'ede og gennem-jazzede producere, sammen med Large Pro og Buckwild. At de fire formår at genopleve 90'er lyden kan næppe undre nogen. Men at det er lykkedes dem i SÅ høj grad, kan stadig få mig til at tænke på, om de mon har produceret numrene tilbage i 90'erne i så gemt dem til nu. Ligheden er komplet. Pete Rocks percussion-opbyggede og dybt smooth'e "We Killin' Ourselves" lyder præcist som et nummer som C.L. Smooth kunne have rappet over på fx "Mecca and the Soulbrother" albummet. Havde Nas fyret nogle sprøde linjer af over Large Pro's "Sorry I Lied To You" beat, så kunne det snildt have været "Illmatic's" 11. nummer.

Man føler altså hele tiden, at den gyldne tids eastcoast hiphop lever i stor stil, og at Termanology er talerør, selvom han stort set som den eneste på pladen, ikke har været med til at "starte" bevægelsen. Men dette er imidlertidig ingen hindring. Termanology kan og bør nævnes som værende en af de 5 bedste rappere i dag, når det kommer til flow, ordleg og punchlines. Tre vigtige ingredienser når man taler om 'golden era'-hiphop. Dengang var det udelukkende skills der talte, og ikke antal plader solgt. Dette syntes Termanology at respekterer fuldt ud, og den får ikke for lidt når han først går i gang. Jeg bliver igen nødt til at henvise til streetbangeren "Watch How It Go Down", som altså er ren og skær agressiv lyrik der eksploderer ud af speakerne. Det virker som ét langt flow, og det lader ikke til, at Term tager sig tid til at trække vejret. Det er intet mindre end fantastisk. Præcis det samme gør sig gældende med "So Amazing", hvor Term' beretter om hans ihærdige forsøg på at få et fast label, og dertilhørende afvisninger fra samme. Her er en god portion humor flettet ind, og der bliver namedroppet en masse, samtidig med at nogle af de skarpeste punchlines udfoldes, som fx
"Puff hear this - take a meeting the next day /
I won't say shit, I just tell 'em to Press Play"



Det lyriske nabolag er let genkendeligt. Hans mixtape serie hed "Hood Politics", og da albummet hedder "Politics As Usual", er det ganske simpelt ren gadepoesi. Bare ved at se på numrenes titler kan man danne sig et godt udtryk af, hvad det lyriske indhold byder på; "Respect My Walk", "Hood Shit", "How We Rock", "In the Streets", "So Amazing" og "Drug, Crimes & Gorillaz". Sort på hvidt: who rock the streets. Det handler om skills, kunnen og gøren, rapblær og respekt i de andres øjne. Term' omfavner det hele, og med linjer som
"My VA chick told me please don't leave /
she tries to hide my keys on me when I put on my jeans.
I told her chill ma, I'ma keep it real ma /
you know I have my fingers crossed on a real ya'.
I can't see myself tied down yet /
I want a bentley and a benz and a fly corvette.
and there ain't no other way to get it than on the road /
When I come back from tour i hit you up with a rose.
Maybe a ring (yeah?), nah never a ring /
But when I pass through the hood you know I give you a ring
I ain't tryna' be foul just tryna' be rich /
try to be up in the six with the ST clique.
Listen to this; you hear the beat right there /
that's a million dollar sound, we try to keep that there.
No use in dropping a single if it ain't number one /
i got 99 problems but you just ain't one... sorry ma'"

- Måske ikke højtragende poesi ved første øjekast, men når man hører det over Nottz's klingende og overordentligt velproducerede "Please Don't Leave", så går det hele op i en højere enhed, og nummeret er uden tvivl et af pladens bedste. Det være selvom den ligger lidt udenfor golden-era-formularen. I mine øjne er det et smart move at inkludere Nottz på albummet, for han formår at bringe noget nyt og friskt på bordet, stort set hver gang han producerer. Jeg kom måske til at fremstille ham som værende en sydstats-inspireret producer, i min "Graduation" anmeldelse, men på "Politics As Usual" viser han at jeg tog fejl. Heller ikke tilfældigt at Nottz har hele 3 skæringer med, hvoraf nogle af de førnævnte legender har måtte "nøjes" med en enkelt.

Det vi står tilbage med er altså et album, der har stort set alt hvad der kræves for at skabe en klassiker. Produktionerne er der langt hen af vejen. Der er enkelte musikalske stykker jeg måske havde set skåret fra, såsom "The Chosen" og "Respect My Walk", som ikke formår at vedligeholde kvaliteten fra de andre numre. Hvis man kigger tilbage på en ældre klassiker, "Illmatic", så 'mangler' Termanology noget, som Nas havde, eller rettere, Termanology har 'noget' for meget. Det lyder kringlet ja, så lad mig forklarer: Nas rapper på "Got Yourself A Gun" fra Stillmatic:
"My first album had no famous guest appearances /
the outcome, I'm crowned the best lyracist."
- Dette kunne Termanology havde taget ved lære af, for han ville uden besvær kunne bære hele albummet op alene, men der er alligevel et par gæsteoptrædender at finde på albummet, hvoraf de alle bliver komplet glemt i skyggen af Termanology. Bun B, Sheek Louch, Freeway, Prodigy og Lil' Fame. De pryder ikke albummet med noget særligt, og de kunne i mine øjne lige så godt have været foruden. Termanology er nemlig, som sagt, en fantastisk tekstskriver, og et album udelukkende med hans rap, ville virkelig have cementeret ham som værende en af de aller bedste i gamet. Han siger det faktisk selv
"They say, lyrically I'm the new AZ /
cause if I really wanted to, I could keep up with Nas"
Men det vil han åbenbart ikke?...
Der er en sidste ting der går mig på. Det er muligvis en lidt mærkelig kritik, så jeg skal se om jeg kan forklarer mig ordenligt. Nogen gange, når folk forsøger for ihærdigt at opnå noget, så bliver det af samme årsag 'falskt', fordi de ikke selv skaber noget, men i stedet prøver at gå tilbage og skabe noget udfra en allerede brugt skabelon. Jeg har ikke noget imod hiphop kunstnere der vli prøve at få 90'erne tilbage, men i visse tilfælde, så virker det bare fór iscenesat. Termanology bruger enhver form for virkemiddel, til at få folk til at synes, at "det her, det ER 90'er hip hop". Jeg bed personligt på krogen, men efter at have tænkt over det og hørt albummet igennem, så har jeg fundet ud af, at jeg mangler kreativitet. Jeg mangler noget nyt. I min drømmeverden, der forsøger hiphop kunstnere at skabe mageløs hiphop, ud fra nye metoder og ideer. 90'er hiphop hørte til i 90'erne. Vi elskede det, men nu er vi snart i et nyt årti, og jeg så gerne at producere og rappere gik sammen om at skabe en lyd, som folk i fremtiden vil tænke tilbage på som de "gyldne 2010'ere". Nytænkning, kreativitet og fantasi skal der til.
Ingen tvivl om at "Politics As Usual" er et gennemført album, men det er faktisk gennemført, at det virker påtaget, og derfor ikke helt rigtigt. Derfor kan jeg ikke vriste en helt høj karakter ud af mig

4.5/6

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

damn! det var på tide med en gennemgang af en gamets ubestridt bedste flowere - store ord, men måtte sgu overgive mig da jeg hørte "so amazing" for snart halvandet år siden.. den er for VILD. Ikke nok med at hæve sig et godt stykke over gennemsnittet med sit wordplay, flowet lyder bare legende let selvom det nok er et af de mest komplekse længe hørt! iøvrigt lærerig anmeldelse..

- jacques

T Dub sagde ...

Affiliate?

http://www.thehiphopost.com/

JeppE sagde ...

Som en efter notits, så undrer der mig stadig, hvordan Termanology kan tillade sig at sige "niggas" i hans numre. Jeg havde en diskussion med Jacques om, om han sagde det eller ej, og konklusionen var et det ikke var ham, men et Jay-Z sample. Men efter at have hørt sangen igen og set videoen, er der slet ingen tvivl. Faktisk siger han det hele 2 gange, klart og tydeligt. Han er godt nok halvt "puertorican", men han er da mindst lige så hvid som mig. Så det handler faktisk mere om ens rødder and farve (?). Jeg må checke om ikke jeg har et-eller-andet eksotisk i mit blod, langt tilbage i stamtræet, for der skal åbenbart ikke meget af en undskyldning til, før man har lov til at bruge N-ordet !!

Anonym sagde ...

jeg er altså ikke enig, mener stadig det klart er et jay-z sample.. man ser ham heller ikke sige det! men selvom jeg ikke mener han siger det i "so amazing", så ville det på sin vis være ok for ham - at være sort eller hvid bliver jo defineret på den måde at hvis ens hudfarve er 99% hvid, så er man stadig sort. og det er temmelig skræmmende, ikke bare at det forholder sig sådan, men også besynderligt at mange opfatter sig sådan (eks: fat joe, immmortal technique osv)

JeppE sagde ...

Så kan jeg bedre forstå at vi ikke kunne blive enige om, om han gjorde det eller ej. "The Flow's so amazing nigga" er selvfølgelig et jay-z sample, det viser de jo også i videoen, og stemmen er ikke til at tage fejl af. Det er i "Watch How It Goes Down" han siger det, twice. Og det SER man endda. Check det ud!

Anonym sagde ...

Han siger "nigga" en million gange, jeg har 10 mixtapes med ham. Det er ligesom Fat Joe osv. Det er accepteret fordi puertoricans også har gennemgået nogle af de samme ting, som afro-amerikanske.