Atmosphere - Sad Clown Bad Spring # 12

Slug og Ant, de to herre bag den ultra produktive hiphop gruppe Atmosphere, lader til at være havnet i en strøm af uendelig kreativitet. 2008 er uden tvivl Å-R-E-T for gruppen. Sidste år "udgav" de albummet "Strictly Leakage" som lå til gratis download, et brag af et album. I år har de formået at udsende fire 5-track EP's som en del af hiphop undergrunds-historiens bedste marketing til dato. Og deres nyeste "When Life Gives You Lemons.... You Paint That Shit Gold" blev så godt modtaget, at gruppen ikke kan kategoriseres som 'underground' længere, for slagstallene fra albummet fik dem helt op i den tunge billboard liga. Top 5 for at være mere præcis, helt deroppe sammen med Mariah Carey og Ashlee Simpson. Jeg havde da heller ikke andet end prisende ord for "Lemon"-albummet da jeg anmeldte det.
Nu faldt jeg så over denne EP som er den fjerde og sidste i "den sørgelige klovn og årstiderne"- EP-serien, og velsagtens den bedste.

Det er kort og godt. 5 knivskarpe skæringer der på fornemmeste vis fremstiller Slug som den mester-lyriker han nu engang er. Og ligeledes disker Ant op med nogle fænomenalt flotte produktioner, som tager lidt af hvert for alt det bedste de har udgivet. Personskildringerne, som nok er det som Slug er bedst til, blandet med Ants instrumentale talenter og hans banging beats. På det halvskævt jazzede åbningsnummer "Less One" følger vi en politibetjent der synes at have det svært med hans arbejde. Det er numre som dette der forbløffer mig, for Slug når at beskrive nogle utroligt detaljerede personligheder på stort set ingen tod. Det samme gør sig (i endnu højere grad faktisk) også gældende på det bragende "Not Another Day", som er EP'ens perle. På "Happymess" beretter han:

"I've been through the rain but i put other people through a hurricane /
just to work the gain.
Sometimes I swim through so much shame /
I think my little man's blessed that he didn't get my last name"

Ant brillerer også i stor stil. På "Carry Me Home" sampler han Gil-Scott Heron's "Rivers of My Fathers", som Kanye West også brugte til "My Way Home" fra Late Registration. Ant slipper dog en del bedre fra det, med et fremragende og dybt sjælfuldt nummer. Det der i første omgang fangede min opmærksomhed på "When Life Gives You Lemons..." var lydsiden, som jeg vist beskrev som værende "en ny stil indenfor musikken", og denne stil gør sig også gældende på "Sad Clown Bad Spring #12". Så man kan meget enkelt sige, at EP'en her er yderst fremragende. Synes man ligesom mig, at "When Life Gives You Lemons..." var et forrygende album, og man godt kunne tænke sig lidt mere af den skuffe, så vil det være decideret dumt ikke at investerer i denne EP.

4/6