Giant Panda - Fly School Reunion

Af gæsteanmelder Jacques Le Grand

Hvis du tilfældigvis har gået og ledt efter en gruppe der lyder som "E-40 der deler et måltid thai-mad med the Beatnuts" (ifølge dem selv), så er Giant Panda et temmelig oplagt valg - deres beats kigger sig over skulderen efter de forsvundne gyldne dage i begyndelsen af 90'erne, mens lyrikken fokuserer på så essentielle ting her i tilværelsen som at være "Super Fly" og "Always Dope". Mens den L.A.-baserede trio behændigt undgår alle anklager om udvikling af genren, kan man til gengæld ikke lade være med at trække på smilebåndet så snart skiven drejer og minderne om en simplere tid flyder ud af højtalerne.
Gruppen består af Maanumental (sort), Newman (hvid) og Chikaramanga (straight outta Tokyo) og sammen formår de at (gen)skabe 90'er hip hop som de fleste ville nikke anerkendende til. Blandt gruppens største inspirationer er b.l.a. kaffe, Jimmy Hendrix, basket-ball kort, smoothies og pandaer.. og tja, hvem kan ikke se logikken i det spørger jeg bare?
Deres første album går passende nok under navnet "Fly School Reunion", der ikke overlader meget til fantasien - stort set samtlige numre fører lytteren tilbage til en periode, hvor hiphop gjalt om de gode vibes og den tilbagelænede holdning overfor autoriteterne og systemet. Tilsæt den humoristiske stil som hørt hos Gym Class Heroes' Travis McCoy og elementerne af nostalgisk vemod lurende under overfladen hos Strange Fruit Project og du har Giant Panda.
De tre MCs har temmelig ens flow og stemmer, hvilket er lidt ærgeligt. Dog hænder det at Chikaramanga spytter et par vers på japansk, hvilket leder tankerne hen på drengene fra Teriyaki Boyz. Det er også nogenlunde samme energiniveau, dog uden at være nær så anstrengt som sidstnævnte gruppe ofte kan lyde. Samtlige medlemmer i Giant Panda har noget af byde på når det kommer til lyrik og levering; at de så lægger meget tæt op af hinanden betyder jo bare at de komplimenterer hinanden godt. Især flowet er bemærkelsesværdigt på et nummer som det sarkastiske "Racist", der udstiller de hyppigste fordomme om hver hudfarve, der er repræsenteret i gruppen. Her kommer humoren også i højsædet, og sammen med "90's", "Diggin in the Tapes" og "T.K.O." er det uden tvivl en af albummets perler.
Coveret til "Fly School Reunion" siger også meget om gruppens stil: tre MCs hænger afslappet ud af et vindue, en med en stor oldschool boomblaster, en anden med et krus kaffe i hånden. Det er ganske og aldeles uhøjtideligt, en varm velkomsthilsen ved indgangen til en gangsta-, crunk og blærfri zone, der lægger op til bare at chille og nyde lækker hip hop i en af sine reneste former, et pusterum uden for tid og sted og som for et øjeblik hiver tankerne væk fra storbyens hektiske stress og tillader musikken at blive nydt som musikken bør!

5/6