billede af Orkan "Nakrocp" Çep
I årevis har jeg nydt Doomtree's Lazerbeak's ugentlige tirsdags-update "Tuesdays with Lazerbeak". - En ugentlig gennemgang af alt det, der er sket i den forgangne uge, med opdateringer vedrørende Doomtree-lejrens projekter samt en masse nyheder og bonus-jams (noget af det, Lazerbeak har lyttet til i den forgangne uge), og selvfølgelig de obligatoriske "baby-pics" af hans tre børn, der måske virker lidt sukkersødt, men som faktisk, nu hvor man har fulgt med i lang tid, giver en slags fornemmelse af også at kende ham på et personligt plan. Jeg har længe leget med ideen om at lave en lignende, ugentlig opdatering her på bloggen, hvor de vigtigste nyheder, udgivelser og tracks fra den forgangne uge bliver gennemgået. Så nu prøver jeg det, og hvorfor ikke på en fredag, hvor mange af os glæder os til fyraften og weekend (og de, der arbejder aften og weekend kan sikkert ligeledes nyde godt af en gedigen omgang musik).
Har I forslag til et smart/kækt navn til en sådan ugentlig opdatering, så hold jer endelig ikke tilbage!
Jeg opdagede Mick Jenkins da han udgav sit fjerde mixtape The Water[s] og kunne med det samme se Chicago-rapperens åbenlyse talent. Den mørke vokal, den næsten apatiske men stadig insisterende levering og de tidstypiske og stemningsfulde produktioner. "Shipwrecked" fra The Water[s] endte på Leftovers2014 og siden har jeg holdt skarpt øje med ham. Sidste års Wave[s] var en fornem fortsættelse, og idag har Mick Jenkins så udgivet sit oficielle debutalbum The Healing Component. Ved første gennemlyt er der virkelig meget godt at komme efter, og første-singlen "Drowning" med BADBADNOTGOOD går rent ind første gang.
Vi nærmer os udgivelsen af L'Orange & Mr. Lif's The Life & Death of Scenery med hastige skridt, og idag har de frigivet "A Palace In the Sky", der konkluderer den konceptuelle EP. Det lyder som forventet rigtig godt, og jeg glæder mig helt utroligt til at høre hele EP'en og kunne sætte Mr. Lif's lyrik afslutning på historien ind i det store perspektiv.
NxWorries er det tilsyneladende geniale samarbejde mellem Anderson .Paak og produceren Knxwledge, der med deres første udspil "Suede" kombinerer jazz'et, sample-baseret hiphop med en flabet James Brown-inspireret jargon og fremtoning. Godt nok synger .Paak både "far from a pimp" og "Now who the fuck called me a player?!", men i den voldsomt smooth video til nummeret, synes "pimp" og "player" netop at være rammende for .Paak. Jeg ved til gengæld ikke, hvad vi skal kalde Knxwledge og hans XXXXL t-shirt og lilla sokker i sandaler...?! Lad os bare kalde ham en virkelig vild producer.
Vi skal lige hilse på Anderson .Paak igen, der er gæst på den lille blues-guitar bårne perle "Mission Road" fra Like's kommende Songs Made While High, der lander om præcis en uge. Et nummer, der på trods af sin levetid på under to minutter stadig gør et stort indtryk.
Der har de seneste år været langt mellem snapsene når det kommer til Vinnie Paz. Det er sjældent, at jeg for alvor bliver grebet af det han laver, både solo og det nyeste med Stoupe, men da han slap "The Void" fri ramte han absolut noget helt rigtigt. Måske det er den helt elementære rawness, der kommer så tydeligt frem i både Buckwild's tunge beat og Paz's ubesværede rap. Kombinationen er i hvert fald effektiv, og selvom jeg forholder mig skeptisk omkring hans kommende Cornerstone of the Cornerstore, så er "The Void" en glimrende start.
God weekend til jer alle
- Jeppe Due Barslund
Ingen kommentarer:
Send en kommentar