mandag den 19. september 2016

Dave East - "Keisha"


Dave East bliver i disse dage betegnet som et af New York -rappens største nye håb. Der gik ikke lang tid fra at Dave East udgav sit tredje mixtape Black Rose i 2014 til, at Nas havde signet ham til sit selskab Mass Appeal Records, og siden har East udgivet yderligere tre mixtapes, med blandt andet Nas som gæst, leveret utallige gæstevers samt været en del af XXL Magazine's ellers tvivlsomme 2016 freshman class. Næste mixtape i rækken, Kairi Chanel, opkaldt efter East's datter, udkommer senere på måneden, d. 30. september for at være præcis, og første udspil fra albummet er udgivet. Nummeret hedder "Keisha" og byder på klassisk story-telling som vi allerbedst kan lide det, over et råt beat fra Mr. Authentic. Ikke overdrevet kompliceret, bare velfortalt, nøjagtigt eksekveret og med rap-håndværket i orden. 


- Jeppe Due Barslund

Ingen kommentarer: