Man skal være enten ualmindeligt diffus eller ekstraordinært selvsikker for at udgive musik indenfor samme måned som Kanye West, endsige samme uge! Om man kan lide West eller ej er det en kendsgerning, at han skaber et vakuum omkring sig når han udgiver musik. Mediebevågenheden er total, meningsdannelsen er verdensomspændende, og stort set alt andet musik og alle andre kunstnere bliver sat på midlertidig stand-by. Selv mit eget kommende Leftovers-projekt har ageret bænkevarmer i tiden efter udgivelsen af The Life of Pablo.
Og så alligevel....
Onsdag d. 17, eller rettere to minutter i torsdag d. 18., blev det - for første gang nogensinde hos undertegnede - Kanye's tur til at måtte vente. I nattens mulm og mørke blev Skub Roeg EP'en udgivet, med karambolage i hierarkiet til følge.
Typisk Esben og Boone at vende op og ned på alting. Dette; at vende op og ned på tingene, viser sig faktisk at være et slags tema for Skub Roeg EP'en. Ikke alene er titlen et anagram på duoens forrige EP Skoerbug, de har endda taget dennes spilletid på 13.12 minutter (Skub Roeg udkom i øvrigt nøjagtig 13 måneder og 12 dage efter Skoerbug!) og på Skub Roeg arbejdet sig frem til den bagvendte længde, nemlig 21.31 minutter . Dette er i særdeleshed en glædelig nyhed, da det viser sig, at der især er én ting de to ikke har ændret eller vendt op og ned på: kvaliteten.
Esben og Boone skaber et vakuum i vakuumet med deres evigt imponerende forening af eufoniske beats og absurd-poetisk rap, der altid er bjergtagende men sjældent til at gøre sig klog på. Referencerne spænder vidt, fra Pavlov og Faust til Tove Ditlevsen og Tine Götzche, og intertekstualiteten peger mod alt fra film om spækhuggere til tyske R&B grupper; disse to eksempler endda i samme linje! Man føler sig lidt som en hovedløs høne i forsøget på at skabe mening i, hvad der umiddelbart kunne lyde som rendyrket nonsens, men som alligevel synes for skarpt til at være tilfældigt. Når Boone proklamerer på "Tera Pi", at der er "foragt for alt der ikk' fornyer", må man på baggrund af teksterne på nærværende EP konstatere, at de absolut praktiserer hvad de prædiker. Dertil må man bare erkende, at det er svært ikke at trække på smilebåndet over de mange finurlige indfald, der konsekvent er leveret med rutine og overskud. På det lille interlude "Formandens mellemspil" samples Isbjergs "Lad mig være" og ordene: "Jeg truer plat MC'er hvis rim de er for lamme / MC'er de' alt for mange, deres rim det er de samme", og det er æddermanme et korrekt sample at hive frem her, for når det kommer til Esben og Boone, så er lamme rim en by i Rusland, og intet er det samme som det, man får serveret her.
Også produktionerne er en gevaldig fornøjelse. Få beatsmede excellerer som Boone, der stilistisk favner bredt og som synes at kunne følge selv den skæveste idé til dørs med bravur. EP'en indledes med den jazz'ede "Form", hvor stramt orkestrerede trommer, et dæmpet klaver og mageløst samplede blæsere og guitarer sammensluttes til et tungt og melodisk åbningsnummer. Det jazz'ede ved vi dog udmærket, at Boone mestrer, og det er når han giver sig i kast med det mere uventede, at det for alvor syder og sprudler. Tag fx den fantastiske "Nakskov", hvor lavmælte trommer giver plads til et klangfuldt klokkespil og en buklende basgang. Eller "Arealer", hvor ens trommehinder masseres af en yderst kærlig bas, imens psykedelisk anrettede elementer sender én ned i kaninhullet og ud i eventyrland. Det er højst alternativt og yderst berigende.
Typisk Esben og Boone at vende op og ned på alting. Dette; at vende op og ned på tingene, viser sig faktisk at være et slags tema for Skub Roeg EP'en. Ikke alene er titlen et anagram på duoens forrige EP Skoerbug, de har endda taget dennes spilletid på 13.12 minutter (Skub Roeg udkom i øvrigt nøjagtig 13 måneder og 12 dage efter Skoerbug!) og på Skub Roeg arbejdet sig frem til den bagvendte længde, nemlig 21.31 minutter . Dette er i særdeleshed en glædelig nyhed, da det viser sig, at der især er én ting de to ikke har ændret eller vendt op og ned på: kvaliteten.
"Stråmand i slowmotion, et blob i oceanet /
Hoppede af ræset, helt knast midt i skrivefasen"
Esben og Boone skaber et vakuum i vakuumet med deres evigt imponerende forening af eufoniske beats og absurd-poetisk rap, der altid er bjergtagende men sjældent til at gøre sig klog på. Referencerne spænder vidt, fra Pavlov og Faust til Tove Ditlevsen og Tine Götzche, og intertekstualiteten peger mod alt fra film om spækhuggere til tyske R&B grupper; disse to eksempler endda i samme linje! Man føler sig lidt som en hovedløs høne i forsøget på at skabe mening i, hvad der umiddelbart kunne lyde som rendyrket nonsens, men som alligevel synes for skarpt til at være tilfældigt. Når Boone proklamerer på "Tera Pi", at der er "foragt for alt der ikk' fornyer", må man på baggrund af teksterne på nærværende EP konstatere, at de absolut praktiserer hvad de prædiker. Dertil må man bare erkende, at det er svært ikke at trække på smilebåndet over de mange finurlige indfald, der konsekvent er leveret med rutine og overskud. På det lille interlude "Formandens mellemspil" samples Isbjergs "Lad mig være" og ordene: "Jeg truer plat MC'er hvis rim de er for lamme / MC'er de' alt for mange, deres rim det er de samme", og det er æddermanme et korrekt sample at hive frem her, for når det kommer til Esben og Boone, så er lamme rim en by i Rusland, og intet er det samme som det, man får serveret her.
"Jeg' fra skoven hvor der' fuglefløjt i skulderhøjde /
I fuld længde, glem det eller gradbøj det"
Også produktionerne er en gevaldig fornøjelse. Få beatsmede excellerer som Boone, der stilistisk favner bredt og som synes at kunne følge selv den skæveste idé til dørs med bravur. EP'en indledes med den jazz'ede "Form", hvor stramt orkestrerede trommer, et dæmpet klaver og mageløst samplede blæsere og guitarer sammensluttes til et tungt og melodisk åbningsnummer. Det jazz'ede ved vi dog udmærket, at Boone mestrer, og det er når han giver sig i kast med det mere uventede, at det for alvor syder og sprudler. Tag fx den fantastiske "Nakskov", hvor lavmælte trommer giver plads til et klangfuldt klokkespil og en buklende basgang. Eller "Arealer", hvor ens trommehinder masseres af en yderst kærlig bas, imens psykedelisk anrettede elementer sender én ned i kaninhullet og ud i eventyrland. Det er højst alternativt og yderst berigende.
Et nummer som "Svaert", hvor Telepa-T hjælper til med en tung produktion med guitar-riffs og orgel, er også fremragende, men fungerer mere som en triumferende victory lab end et forsøg på at udvide en musikalsk horisont. Det skal dertil siges, at hvis der er nogen, der er berettiget til at løbe en sejrsrunde, ja så er det disse herrer.
DJ FMDs alt for høje og dominerende trommer på "Ni ti" er det eneste, jeg ikke bryder mig om på Skub Roeg, ellers har Esben og Boone begået et udsøgt lille stykke hiphop, som skal opleves. - Og så må vi se, om der kommer endnu en EP næste år, eller måske om 21 måneder og 31 dage? Der hintes i hvert fald til, at "noget" kunne være på vej:
DJ FMDs alt for høje og dominerende trommer på "Ni ti" er det eneste, jeg ikke bryder mig om på Skub Roeg, ellers har Esben og Boone begået et udsøgt lille stykke hiphop, som skal opleves. - Og så må vi se, om der kommer endnu en EP næste år, eller måske om 21 måneder og 31 dage? Der hintes i hvert fald til, at "noget" kunne være på vej:
"Koeb Grus, Skub Roeg, Skoerbug
Sug Broek, del med alle ellers dør du
Min fallit, ingen søger evigt på den nye kur
For suger livet ind og spytter død retur"
Hør og download Skub Roeg gratis HER
4.5/6
- Jeppe Due Barslund
Ingen kommentarer:
Send en kommentar