mandag den 16. september 2013

Rapsody - The Idea of Beautiful


Har man fået hørt Leftovers2012 har man også hørt Rapsody, og har man hørt "Good Good Love" er jeg overbevist om, at man også har checket The Idea of Beautiful ud, på baggrund deraf. Har man dét vil man vide, at der er meget mere i Rapsody end det ene nummer. Rapsody er en vanvittig fed MC, og ikke bare er hun den mest spændende kvindelige rapper pt, hun er en af de mest spændende rappere overhovedet pt, uanset køn, og hende debut fra sidste år blæser stadig ud af undertegnedes højtalere og høretelefoner med jævne mellemrum.

Har man sagt Rapsody må man også først lige sige 9th Wonder. Hvor stor en del af Rapsody's succes han kan tage på sin kappe er ikke til at sige, men som lærer på North Carolina University var det 9th Wonder, der opdagede eleven Marlanna Evans og tog hende under sine vinger. Et "stunt" han i øvrigt har praktiseret før, da en stor del af hans Jamla familie kan spores tilbage til North Carolinas universitet (fx rapperne Sundown og Enigma fra Actual Proof). Rapsody havde godt nok rappet før som del af gruppen Kooley High, men de nåede aldrig rigtig de helt høje luftlag.

Som medlem af 9th Wonders Jamla familie har man som kunstner privilegier som de fleste ville give en arm og et ben for. - Beats fra 9th Wonder og hans in-house producere fra The Soul Council, bl.a. Krysis og E. Jones, samt et imponerende væld af villige features; både Jamla-familien, venner og affilierede. Således får Rapsody hjælp fra bl.a. Ab-Soul, BJ The Chicago Kid, Big Remo, Raheem DeVaughn og Rocki Evans undervejs på The Idea of Beautiful.

Rapsody er dog nøglefiguren her. Hun er i besiddelse af en skarp pen og et flow med bid i, men mere end noget andet er det hendes evne til at balancere battlerap og klassisk storytelling med elementer af den sårbare og følsomme kvinde hun nu engang er, der gør Rapsody unik. Der har været megen snak om hvorvidt kvindelige rappere - eller "femcees" som nogen kan finde på at kalde dem - skal måles og vejes på lige fod med deres mandlige kollegaer. Skal de? Det ved jeg ikke, jeg ved bare, at mange kvindelige rappere har tilføjet ekstra meget toughness og roughness til deres musik for at kunne gå uden om "femcee" stemplingen. Rappere som Rah Digga og Gavlyn viser fx ikke nogle svage sider - det er der ikke plads til i den hankøns-dominerede genre som "hiphop" nu engang er.
     Dette bekymrer Rapsody sig ikke uden om. Hun skriver flittigt tekster om fx kærlighed (lykkelig og ulykkelig), og søger bevidst at vise sine kvindelige sider. Det er absolut en sjældenhed, at denne form for kvinde "får lov til" at gøre sin entré i hiphoppen. De eneste kvinder, der plejer at blive inviteret indenfor, er rå rap'inder som de førnævnte to, omkvæds-sangere og absurd "vel"-formede kvinder, der optræder i musikvideoer med minimalistisk dress-code. Af samme årsag er det derfor både modigt og flabet, at de første ord Rapsody ytrer på sin debutplade her, er "Wake your ass up, get your ass up". - Det har dog intet med club'en, stripper-poles eller pengesedler i trussekanten at gøre. Nummeret hedder "Motivation", og når Rapsody siger "get your ass up" mener hun, at du skal tage dig sammen og få gjort noget ved dit liv. Hun rapper videre:

"Empty liquor cup, spent the week drinkin' /
Money on some blunts, no wonder you ain't bankin' /
Wake your ass up, nigga, fuck it start thinkin' /
Chillin' in the club, tryna be the man /
Rims on the car, no gas in the can - Brother, get yourself a plan!"

Forfriskende at høre en kvindelig rapper degradere mændende for en gangs skyld! Og Rapsody gør hverken brug af infantile svinere eller letkøbt mudderkastning. - Hun står frem som den voksne kvinde og langer ud efter de mange dead-beat, prokrastinerende mænd, der hellere vil spille Madden'12 end at tage sig af deres døtre.

Rapsody er lavet af et helt andet stof; hun er flittig fortaler for ambitioner og drømme-realisering. På "Believe Me" rapper hun: "Listen, my soul mission was to rap and get paid too / Be someone that these little girls look up to". Om de yngre piger (som hører Rapsody) ser op til hende, tror jeg ikke der er nogen tvivl om, men der er nok lidt vej igen til den store formue. Hun rapper på samme nummer:

"Mountains and peaks, valleys I been through /
The landlord tellin' me come through, rent due /
Since you seem to have it all figured out /
Next month while you coppin' one, buy me a Benz' too /
They all think just because rhymes being laid /
That niggas gettin' paid, when I struggle like you do"

Det er dog yderst let at forestille sig, at der kunne være fine penge i det for Rapsody i det lange løb. Murs rappede på "Enjoy"; "I'm proof that you could still make loot and keep your rhymes strong", og jeg ser Rapsody som lignende bevis. Hun rapper med intensitet og - vigtigst af alt - autenticitet, og gør det over lækre beats med fabelagtige melodier, og får samtidig hjælp af sangere, der leverer yderst fængende omkvæd. "Good Good Love" og "How Does It Feel" er blot få af de blændende eksemplar på, hvordan man laver vellydende, fængende hiphop med nerven intakt.

En stor del af skyldes skal naturligvis også skydes på The Soul Council, da The Idea of Beautiful nærmest flyder over med sublime beats. Khrysis formår på fx "Motivation" og "How Does It Feel" at finde den perfekte kombination af rå hiphop trommer og fine, melodiske elementer, der passer perfekt til Rapsody som værende både 'lady' og 'street'. Amp leverer et nådesløst råt beat til anden halvdel af "Celebrate" og en atmosfærisk banger med "The Cards". 9th Wonder er dog den store vinder på lydsiden. På "Believe Me" finder han en såre simpel melodi som kerne (som har siddet fast i mit hoved i dagevis!), og tilføjer sine signaturtrommer, over hvilke Rapsody ikke tøver et sekund med at levere et fantastisk omkvæd. 9th er ligeledes manden bag "Good Good Love", som jeg på nuværende tidspunkt går ud fra du har hørt. Hans pragtstykke "When I Have You" er ligelig fantastisk, og med "Thunder", der af uransagelige årsager er endt som et bonusnummer, disker han op med en suveræn banger i bedste 9th Wonder stil, hvor Rapsody spytter akademisk battlerap:

"The look of succes in the street, the fam want it /
Rims on the car and their chains, we gotta flaunt it /
All black like the omen, the Benjamins in my wallet /
I holler fuck all the dollars /
My niggas' stayin' in college /
The money gon' come with the knowledge /
Whether the degrees aren't walls to the street scholar /
The power is in our palms"

På nuværende tidspunkt har I sikkert luret, at jeg i høj grad synes I skal checke The Idea of Beautiful ud. Det er et fremragende album, der kun lider under få mundane beats og en katastrofal Mac Miller feature. Som helhed er det en suveræn fornøjelse.

5/6
- Jeppe Barslund





Ingen kommentarer: