Det er ikke meget der er blevet snakket eller skrevet om Drake her på bloggen, og hovedårsagen til det er, at jeg rundt regnet synes han er ganske ligegyldig. Synderlig dygtig har han aldrig været i min optik, og 'candlelight-dinner-hiphop' stilen som han og Noah "40" Shebib har "grundlagt", har alle dage forekommet mig alt for kønsløs og undervældende til, at det på nogen måde har fanget mig. Dertil ser jeg ham virkelig som et omvandrende paradoks af de helt store, og det har gjort det umådelig svært for mig at tage ham seriøst. Et eksempel kunne være da Common kaldte ham "sweet" i sit diss-track af samme navn, hvor Drake svarede igen med "5am In Toronto", hvor han i den tilhørende video går rundt i stramme hvide jeans og rigtig nok er en smule "sweet". Et andet eksempel kunne være førstesinglen "Startet From the Bottom", hvor han udgiver sig for at have kæmpet en langvarig, hård og brav kamp for at komme dertil hvor han er idag, til trods for, at han er født ind i en familie af fornem økonomisk, kulturel og social kapital og allerede fik sin første tv-rolle i en alder af 15 år. Hvilken "bottom" er det lige han er startet fra?
Dét illustrerer måske meget godt mit overordnede problem med Drake som kunstner; han vil gerne være en hel masse på én gang; fra struggling battlerapper til førsteelsker med ondt i hjertet. Men dét med først at skulle rappe råt over tunge beats og øjeblikket efter skulle erklære sin kærlighed over sart piano og fingerknips fungerer bare ikke rigtig for mig.
Når jeg ser Drake for mig, ser jeg ikke en rapper der så meget som minder om en, der sælger stoffer på gadehjørnet eller bliver high on lean. Måske er det det Canadiske blod, der løber i hans årer, men han ser jo helt sød, rar og venlig ud, som Common påpegede. Drake ligner slet ikke en, der cruiser rundt i sin Maybach med sine bitches (i den her video kan den arme stakkel ikke engang få startet sin Bugatti!). - Drake ligner mere typen, der stopper for grønt i GTA. Drake er slet ikke typen, der kalder piger for "bitch, - han er mere typen der siger "nej du lægger på først" når han taler i telefon med dem. Drake er ikke en, der loader sine guns med clips, Drake er typen der trykker "safely remove" inden han hiver USB-nøglen ud. Typen, der sniger sig op bag sine homies, holder dem for øjnene og siger "ka' du gætte hvem det er?". Når de så vender sig om for at se, stikker han dem det her fjæs:
Skal jeg være helt ærlig er der dog én ting, som jeg respekterer ham for: hans mod og ærlighed. Det er nemt for mig at sidde og gøre grin med ham (og jeg har ikke engang omtalt coveret endnu!), og jeg tror endda, at Drake er gået hen og blevet en så nem skydeskive at sigte efter, at folk misser nogle af de ting han faktisk kan. Da "Wu Tang Forever" (nummeret) kom ud, kunne det kun gå for langsomt med at tilsvine nummeret for overhovedet ikke at være en fed homage til klanen. Gik det mon op for folk, at der faktisk var en ganske kløgtig hiphop-kærlighedssang gemt imellem linjerne? Måske overså de det, fordi de også havde travlt med at jorde "Hold On, We're Going Home" for at være så sukkersød og glitter-poppet, at den intet havde at gøre i hiphoppen. Gad vide, om de nåede at bide mærke i, at det faktisk er en udmærket pop-skæring?
Og om det er hiphop, R&B, pop, rap eller sang er tydeligvis sagen uvedkommende når det kommer til Drake og hans musik. På Nothing Was the Same's åbningsnummer "Tuscan Leather" rapper han: "On a mission tryna shift the culture", så det er tydeligt, at hele målet netop er at vende op og ned på det hele. Det naturlige udfald af en sådan mission må være, at de mere rodfaste hiphop-hoveder korser sig over hans ofte bløde lyrik og steriliserede beats, og benægter ham deres respekt. Jeg ser mig selv som forholdsvist rodfast når det kommer til min hiphop, og af samme årsag kommer jeg nok aldrig til at falde i svime over Drake's musik. Numre som "Tuscan Leather", "From Time", "Hold On, We're Going Home", "Too Much" og "Pound Cake" er "fine nok", men aldrig i mit liv ville jeg nævne dem i en debat om god hiphop - eller i en debat om god musik generelt, for den sags skyld. Dette har intet at gøre med, at jeg er bange for romantik, kærlighed og følelser i min hiphop, og beats kan sagtens ligge i den nedtonede ende af skalaen og stadig være elsket af mig. - Det har ganske simpelt nok bare noget at gøre med, at jeg ikke synes Drake tilføjer noget interessant eller spændende til hverken det ene eller andet aspekt af hans musik.
Det er naturligvis bare min holdning. Jeg vil hjertens gerne høre fra jer, der synes han er spændende.
2/6
- Jeppe Barslund
reference: DrakeTheType.tumblr
8 kommentarer:
Jeg må indrømme, at jeg syntes du tager fejl. Genrelt syntes jeg denne anmeldelse var ret ufokuseret, og 70% af den handlede om dit indtryk af Drake, ikke musikken. Personligt kan jeg godt se hvorfor Drake kan fremstå corny, og lidt for blød til nogens smag, men jeg mener dette album var et kæmpe stepup fra hans tidligere bedrifter. For at gøre det kort, var produktionen mere smooth og fed at høre til, måske inspireret af lidt cloud-rap. Drake var modig, og lavede sange af mange genre, men det blendede godt sammen i min mening. Lyrikken var mere fokuseret, og pralende end hans tidligere. Generelt syntes jeg dine gamle anmeldelser var bedre, at give jay-z og Drake's nye albums 2/6, er bare for lidt i min mening. Tilgengæld giver du Kanye's fiasko af et album 5/6 (fanboy alert). Undskyld, men jeg syntes du har forholdt dig for overfladisk til dine anmeldelser i 2013.
Mit indtryk af Drake og mit indtryk af hans musik går rimelig pænt hånd i hånd.
Synes du mine gamle anmeldelser var bedre end dem fra i år fordi jeg har været ond imod det musik du godt kan lide, eller mener du det?
Jeg synes personligt at mine anmeldelser af fx Dialekten, Kesi, Jam Baxter, Kanye West og Qwel & Maker er ret gode, og så når de da rimelig langt ned under overfladen.
Men så igen, hvis du synes 'Nothing Was the Same' og 'MCHG' er bedre end fiasko-albummet 'Yeezus', så er vi nok også bare voldsomt uenige når det kommer til hiphop.
j
Først og fremmest respekt for, at du anmelder den selvom du tydeligvist ikke finder Drake interessant! :-)
Synes egenligt, at du har været uheldig med at anmelde de "forkerte" Drake albums. Thank Me Later - et album med en Young Money lyd med for mange overfladiske og larmende "hits" for at sikre ham kommerciel succes i hans debutalbum samt dette album, Nothing Was The Same, som er et meget atypisk Drake album, hvor han efter min mening heller ikke ramte plet. So Far Gone (2009) og Take Care (2011) er de klart bedste Drake samlinger.
Dog skal det siges (!), at jeg har fulgt Mr. Drake siden hans mixtape So Far Gone i 2009 og jeg mener helt klart, at han er relevant (dette kan måske også skyldes at jeg, og mange andre, har et tættere forhold til Drake, da jeg/vi har fulgt ham siden 'The bottom'. Han kommer nemlig med en tiltrængt ærlighed i en genre, hvor det hele kan lyde meget ens og overfladisk, hvilket har inspireret flere (mange) kunstnere i Hip-Hop og omegn.
Din beskrivelse af Drake er jeg derfor ikke enig i, men synes derimod, at du har ramt plet i denne anmeldelse (ligesom med 'Yeezus' og 'MCHG'), som jeg ikke mener foregår i samme univers både musikalsk og tekstmæssigt, som de tidligere nævnte albums (So Far Gone, Take Care).
Jeg ville dog klart give NWTS 3/6.
Jeg har læst en del anmeldelser på dette site i tidens løb og er tit blevet overrasket over hvor dybdegående og gennemarbejdet disse har været. Jeg har også fundet nye kunstnere som har fået mine øjne op for kroge af hiphoppen som jeg ikke vidste eksisteret. Men denne anmeldelse er for nem, doven, indholdsløs og decideret elendig.
Der er paragraffer som blot står som cheapshots uden substans og egenligt mening. Hvornår er det blevet et rappers kodeks, at han skal sælge stoffer eller blive høj på lean? Derudover mindes jeg ikke tekster hos Drake hvor han nævner at han skulle have gjort dette eller at det var hans "thang". Skal man som rapper klandres for, ikke at have slinget dope eller deltaget i gangbangs? Eller, det virker mere som om, at de skal have den hårdhed før du vil acceptere deres legimitet.
Er "Drake the kinda nigga that" ikke ved at være lidt slidt? Måske, måske ikke.
Kritikken af Started From The Bottom er på en måde godkendt og på en måde ikke. Manden har ikke haft nogen svær opvækst, manden har ikke oplevet nogen sindssyge tragedier eller strugglet. Men skal vi lige blive enige om, at der er fucking langt fra at være med i Degrassi også til hans nuværende punkt i dag? Han kunne ligeså godt være endt som en nobody ligesom de 1000 andre medlem af forskellige reality casts. Han er ikke kommet uden hårdt arbejde, slid og talent. Om man vil det eller ej.
Din kritik bunder, i at din perception af Drake er at han er en softie og derfor ikke har nogen legitimitet i at lave hård rap eller spytte hårde rim. Og dette virker ærlig talt som en lettere infantil tankegang.
En ting har du dog ret i, manden er hamrendes ligeglad med, at han fremstår som en goofball og corny. Hvilket gør denne anmeldelse endnu mere komisk, fordi det er stort set anmelderens eneste kritikpunkt.
For mig virker det som om, at du lader din perception af hans personlighed overskygge musikken.
Man må bare give Drake en ting. Det han gør virker. Det bekræfter den samlede score hos metacritic af hans sidste tre albums. Samtidigt scoopede han en grammy for Take Care, som i øvrigt solgte for 613k i sin første uge. Det ville hellere ikke undre mig, hvis NWTS vil sælge mere i sin første uge end Yeezus og MCGH(Som vidst stadig er årets største sælger i sin første uge)
Dette er btw. første gang jeg skriver en kommentar, og dertil vil jeg da godt lige tilknytte en ros af din kritik af MCHG. Du ramte spot on i forhold til at albummet manglede autencitet. og jeg lytter stort set ikke til albummet mere udover et par enkle afspilninger af BBC, Tom Ford og FuckWithMeYouKnowIGotIt.
Det eneste positive fra denne anmeldelse er, at den bekræfter din position. Så hvis jeg skal lede efter Drake reviews i fremtiden, skal jeg nok søge andet steds ;).
Okay, nu har jeg hørt albummet igennem flere gange, og er begyndt at opfange flere negative sider ved det. Selvom jeg stadig syntes der er mange gode sange, kan jeg godt se det uinteressante ved Drake's ensformige lyrik, og hans lidt mislykkede forsøg på at virke som en hård og rå type. Jeg skrev den første kommentar på 2 minutter, lige efter at jeg læste din anmeldelse, og kan godt se det at den var lidt dårligt formuleret. Jeg var f.eks. meget glad for din anmeldelse af Kesi, Dialekten, Run the jewels og andre. Det er nok mest det musik jeg nævnte som jeg delvist var uenig med. Grunden til jeg ikke var specielt glad for denne anmeldelse og måske også Hov og Kanye's, var ikke fordi du havde en anden mening, men fordi dine argumenter i min mening var lidt tynde.
Ikke din bedste anmeldelse, men jeg er enig. Jeg forstår helt ærligt ikke hvad folk ser i Drake, alt hvad han gør er der nogen der gør bedre. Måske hans flow er lidt anderledes, men bestemt ikke interessant.
Dog synes jeg ikke at denne her anmeldelse var på det sædvanelige niveau.
Jeg synes desværre slet ikke at du omtaler musikkens kvalitet, og hvilket publikum der er målet.
Umildbart, uden at skulle generalisere for meget (selvom jeg nok ender med at generalisere), ville jeg sige at albummet er tilegnet "nye" hiphop lyttere, eller for at sige det groft, folk som ikke ved at Drake ikke er hiphop.
Det er fuldstændigt korrekt det du siger i hele anmeldelsen, men du lyver lidt ved at anmelde den i det hele taget.
For ligesom "Take Care" (som vandt rap album of the year), er "NWTS" faktisk ikke et rap album. Det er RnB i sin reneste form, med det du selv kalder "sterinlys musik" (Take Care album lol) ?
Det er et udemærket album i sin helhed, med få sange der kan stå alene, så som "Started from the bottom" - "All Me",og "Hold on we're going home".
Det er faktisk rigtig godt komponeret, og fortjener flere props, da en af de eneste rigtige rap numre på albummet er i sublim kvalitet, altså "All Me", hvor Drake viser hvor dygtig en rapper han stadig er, med flow skifte, og autentisk lyrik.
Ét råd.
Hold
Dig
Fra
RnB
fordi du gør det godt med hiphop / rap albums, men desværre er RnB musik ikke din boldgade, og det tror jeg ikke du har et problem med at acceptere.
-Benjamin
Undskyld Benjamin, men det der er sgu lidt langt ude. Du kan ikke konkludere at R&B ikke er min boldgade fordi jeg ikke kan lide Drake. Der er virkelig meget R&B jeg holder utroligt meget af. Nej, det er ikke ofte jeg anmelder det, men det er mest fordi min baggrundsviden til genren ikke er så stor. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide det eller at jeg skal holde mig væk fra det.
Én ting jeg IKKE kan lide, er artister der har virkelig svært ved at definere deres stil og derfor camouflere deres manglende hiphop-kvaliteter med et R&B-dække. Drake er IKKE R&B!
Og man kan altså ikke anmelde musik ud fra hvem der er målgruppen, for med den logik er alt musik jo godt. Når jeg anmelder er jeg målgruppen.
j
Send en kommentar