Trepac - Nye Toner

Der er stadig sprækker og revner i dansk rap efter den vilde og voldsomme kollision Trepacs Fatamorgana havde, da den udkom for to år siden. Sjældent har et album efterladt så eftertrykkeligt og uafrysteligt indtryk som Trepacs kompromisløse, hudløst ærlige og mørkesorte debutalbum. Det var lidt af et stilistisk sats fra Trepac, da det egentlige var forventet - grundet hans solo-tracks på Spytbakken skiverne - at han ville udgive et hårdtslående battle-rap album. Dette var så langt fra tilfældet som overhovedet muligt. På titelnummeret fra Trepacs nye skive, er han selv inde på netop dette:

"Jeg synes rolig man ka' sige min sidste plade var psykotisk /
Den var sygt go' og nok en smule dystopisk /
Et stilskifte, for jeg skrottede min arv /
Så jeg forventede folk de ikk' ville grave et optisk bedrag /
Men så forstod de rappen /
Selvom jeg troede tretten /
Tracks med ren elendighed, det endelig ville ta' modet fra dem /
Så hovedparten ville sige: "han var kun go' i starten /
Det her holder ikk' i fogedretten, hvor' spoleknappen?!" /
Men de var klar til det, ku' allesammen se det"

Nu er han ude med efterfølgenen Nye Toner, og det "sjove" ved den er, at den faktisk lyder som den plade, man havde troet han ville debutere med. Her er den melankolske stemning, den stærke røde tråd og den konceptuelle tilgang til historierne fra debuten skiftet ud med en mere varieret vifte af stilarter. Der er en del ord-ekvilibristisk battlerap, en smule rap fra den mørkere skuffe og lidt M-Cnatet lydende rap. - Altså rap som man - modsat pladens titel - måske ville kalde "gamle toner". Men så er der også lidt rap som jeg - pladens titel tro - i høj grad vil beskrive som "nye toner" fra Trepac.

Trepac sparker festen i gang med rendyrket braggadocio-rap over en herlig omgang smadret græsk guitar fra Lars Da Fari. En plades indledende nummer har stort set altid til formål at positionere rapperen bag stærkest muligt, og "Beskidt rådden rimer" er ingen undtagelse. Trepac har spanskrøret i hånden og indleder en intens masterclass i snørklede rimkonstruktioner:

"Jeg' klar på altid at gi' den
Alt, jeg dårlig til matematik
og tal, så jeg skider på statestik
og salg, men I ved at jeg' blandt eliten"

Stilen fortsætter på det FlotteDavey producerede titelnummer, den FlotteDavey producerede sørøver-banger "En god dag at dø", hvor harmonikaer og banjoer byder hinanden op til vals, og ikke mindst på den FlotteDavey producerede "Kassen stemmer", hvor den gal-geniale producer atter engang vover sig ud på dybt vand i uudforsket territorium, her med en del elektroniske elementer. Resultatet er måbende fantastisk! Det slags beat, der får dig til at ryste på hovedet og grine for dig selv over, hvor vildt det er. Der er dog fire toner i beatet, der lyder så meget som når Alexandra Stan synger "you make me dance", at jeg har fået "Mr. Saxobeat" på hjerne af at høre "Kassen stemmer". Nej, det giver ikke meget mening, og bare rolig, jeg har bestilt en tid hos lægen. Det eneste vigtige er, at nummeret banger, og at det er en fornøjelse at høre Trepac have nedtur på over sin økonomi: "Mine konti har det sløjt i år / Det ingen pengetank, min netbank er ren røv og nøglekort".

I forhold til Trepac er alt dette dog gamle toner. Det er hammer-godt, men det hele er hørt før. Der hvor battlerap'en præges af "nye toner", er på et nummer som frontalt-aggressive "Mærsk", hvor der går karaktermord i den. Trepac har ofte været ude med riven i hans sange, men han har aldrig nævnt nogen ved navn. Har man bare en smule fantasi kan man nok godt regne ud, hvem der blev rappet om og til på fx "Sur gammel mand", men Trepac har aldrig taget den hele vejen og adresseret specifikke personer. Det gør han på "Mærsk" i selskab med Rasmus Modsat. Jeg er dog ikke helt sikker på, at jeg kan se fidusen med dette track. Det virker umiddelbart lidt "nemt" og ufarligt at lave et nummer om hvor korrupt, uetisk og skruppelløst et konsortium Mærsk er, - dels fordi hovedaktionæren døde for et år siden, og dels fordi det er så gigantisk en koncern, at dette track - omend velskrevet - nok ikke har skyggen af indvirkning på selskabet. Det kan også være, at den uafbrudte voldsomhed i beatet, som hurtigt gjorde det enerverende for mig, bare har gjort, at det nummer ikke lige er min kop te. Sjovt nok har jeg på fornemmelsen, at det bliver en favorit blandt andre lyttere.

Som en sjældenhed, når det kommer til mig og mine anmeldelser af Echo Out udgivelser, byder Nye Toner faktisk på flere skæringer, der ikke lige er min kop te. "Blod på min tand", "Dybt vand", "Dåbsattesten" og "Hvor blev du af" rammer mig ganske simpelt ikke rigtig. Teksterne og rappen er solid, men produktionerne og nogle af omkvædene rammer forbi i mit tilfælde.

Til gengæld har Trepac to monster-esser i ærmet med de Heartbeat producerede "Tys tys" og "Ik' længere": de ægte "nye toner" på Nye Toner. Her er Trepac igen modig og kompromisløs, men af helt andre årsager end det var tilfældet på Fatamorgana. Det vi oplever her, er noget så - op til nu - utænkeligt som en Trepac, der bevæger sig ind i hip-poppens verden, omend med små skridt. Den samme genre som han og resten af hans crew ellers har lagt for had, det meste af deres karriere. Men Trepac er ambitiøs, realistisk og dygtig, og gør det med nok integritet og bevidsthed omkring det til, at det er troværdigt, pålideligt, skarpsindigt og ikke mindst afsindig godt skåret! På "Ik' længere" rapper han:

"Respekt er ikk' længere den officielle møntfod /
Vi' for længst sejlet ned ad pop-musikkens syndflod /
Vi var engang et sted hvor rap var nyt og anderledes /
Hvor genren var en modkultur og branchen den sku' brændes ned /
Hvor vores musik den egentlig ikk' kom nogen andre ved /
Men nu vi li'så langsomt blevet en del af det vi rakkede ned /
Vi ikk' længere det samme sted, så jeg ved at de vil sige det var bedre engang /
Bedre i tiden inden kæden sprang og rap blev frit og tilgængeligt for mange /
Med historien i ånden stiller jeg mig frem med mikrofonen i hånden /
Tænker tilbage, lever i nuet og hilser evolutionen velkommen"

Trepac anerkender hiphoppen som værende under konstant udvikling, hvilket gør det ulogisk og decideret modstridende at hænge fast i det, det engang var. Han indvilger i at gå nye tider i møde, hvilket "Tys Tys" bevidner i stor stil. "'Pac på sin hit ting" indleder han sangen med at sige, - delvist ironisk, men bestemt også fordi, at diverse hit-skabeloner har været anvendt til støbningen af nummeret. Heartbeat Productions, der står bag beatet, er de sidste par års tid nok blevet mere kendt som manden, der producerer for NIKLAS, og lur mig om ikke der er lidt NIKLAS'k over det. Grundbeatet er skrabet ned til en yderst effektiv - og i øvrigt ret hiphop'et kerne, men i omkvædet gør synth-elementer og effekter på vokalen, at det minder meget om noget, der kunne spilles i TV og radio. Det er fængende ad helvedes til! Indholdet er dog stadig rendyrket Trepac, så vi kommer nok ikke til at høre det i radioen alligevel:

"Jeg holder stadig lortet super hemmeligt /
Og selvom der ikk' rigtig ruller penge ind /
Så er musikken stadig uforglemmelig /
Ingen eksponeringen så min ting er utilgængelig"

Og således viser Trepac, at det sagtens kan lade sig gøre at lave sprød hiphop ved hjælp af nogle af de elementer, der idag bliver fordømt og forbandet langt væk af den hårde hiphop-kerne. Kløgtigt træk.

Desværre fylder disse "nye toner" ikke særlig meget på Nye Toner. Pladen består, som skrevet tidligere, af en blanding af alt, hvad man før har hørt fra Trepac (tilsat lidt nyt), så det samlede indtryk er ganske sporadisk, og retningssansen intetstedsværende. Når det er godt er det fabelagtigt - Trepac bliver ikke kaldt en af Danmarks bedste rappere for ingenting, men Nye Toner viser samtidig, at selv de bedste kan have deres mindre gode øjeblikke. Men måske siger det også en del om Trepacs skyhøje niveau, at dét her er "mindre godt".

4/6

- Jeppe Barslund