Top 10: Jay-Z

Jeg håber alle har haft et fantastisk nytår og at I alle kom sikkert og festligt ind i 2013.

Som årets første blog-indlæg har jeg lavet en liste, som der efterhånden er rigtig rigtig mange, der har efterlyst; nemlig en ’Top 10’ over bedste Jay-Z numre. Manden behøver næppe nogen introduktion, hans status kan vel koges ned til: "verdens største hiphop stjerne", - så without further ado: her er min personlige liste over favorit Jay-Z numre. Lad mig se jeres lister i kommentar-sektionen.

10.

”Dear Summer”

534

 

The Black Album var (eller rettere skulle have været) - som de fleste sikkert ved - Jay-Z’s farvel til hiphoppen. Intentionen var at indstille rap-karrieren efter udgivelsen, men der gik ikke mere end et par måneder før savnet blev for stort, og de enkelte feature-vers han leverede var bare ikke nok. ”Dear Summer” er at finde på Memphis Bleek’s 534, og ganske spøjst og noget arrogant har Jay-Z valgt at optræde alene på nummeret - bare lige for at understrege hvem der er bossen. Lidt ondt får man af Bleek, da nummeret uden sammenligning bærer pladens stærkeste produktion (fra Just Blaze), og han ikke får lov til at tage bare en lille bid af kagen. Værre bliver det kun af, at nummeret blev valgt som single!

Udover det, er det et forrygende nummer. Jay-Z bruger sommeren som analogi for hiphoppen: ”dear summer, I know you gon’ miss me”, da sangen først og fremmest er et tak til hiphoppen for alt hvad den har bragt Jay. Set i bakspejlet er det dog nok også et hint til, at han ville vende tilbage: ”A couple words and like Peaches And Herb, we'll be reunited and it feels so hood / Have the whole world saying "how you still so good?!"”. Peaches And Herb havde et hit med titlen "Reunited", ligesom Jay og hiphop nok igen ville blive reunited. Egentlig bare et lækkert nummer med et herligt beat og en let og sikkert flydende Jay.  

9.

”Show & Prove”

Daddy’s Home

Som nummer er ”Show & Prove” nok bedre end flere af de numre, der ligger længere nede på denne liste, men da det ikke er et Jay-Z nummer, og nok mere er inkluderet for at få et historisk perspektiv med i listen, ligger den heroppe.

”Show & Prove” er først og fremmest Big Daddy Kane’s nummer, men det er også et historisk posse-cut, hvor nogle af 90’ernes mest fremtrædende MC’er rapper om kap – og gør det allerhelvedes godt! Dette var blot Jay-Z's fjerde feature. Efter The Jaz (aka. Big Jaz/Jaz-O) havde taget Jay under sine vinger og ladet ham gæste tre af sine tracks i ’89 og ’90, var unge Shawn Carter klar til at prøve kræfter med nogle af de helt tunge drenge, og side om side med Brooklyn-legenden Big Daddy Kane, Big Scoop, Sauce Money, Shyheim og Ol' Dirty Bastard – desuden over et af DJ Premier’s vildeste beats til dato - er det sikkert at sige, at Jay-Z havde noget at bevise; meget sigende for sangens titel. Det er ligeledes sikkert at sige, at han i høj grad tager kegler og efterlader et stort indtryk med sit flabede speed-flow. A star is born.

8.

”Beach Chair”

Kingdom Come

 

Ja, jeg springer lidt i Jay-Z’s karriere her på listen! Fra forrige nummer, der var startskud til en ikonisk karriere til ”Beach Chair”, der er det afsluttende nummer på Kingdom Come; Jay-Z’s tilbagevenden efter pensionen og – ifølge mange – pladen han aldrig skulle have udgivet! Jeg har som en af de få altid synes at Kingdom Come var en ganske udmærket plade, og især ”Beach Chair” har jeg altid syntes var et fabelagtigt nummer. Jay har rekrutteret Coldplay’s Chris Martin til at både producere det storladne beat og synge det eminente omkvæd. - Man kan måske derved sige, at det ikke udelukkende er Jay-Z’s fortjeneste at det er et godt nummer, men dét at vælge samarbejdspartnere, sangere, gæster og beats er en kunst der ikke må negligeers  - og en kunst Jay-Z i min bog altid har haft godt tag om. Flow-mæssigt holder Jay så fra det komplicerede. Han sidder i sin beach chair og kigger tilbage på sit liv samtidig med, at han funderer over, hvad der venter ham i fremtiden. "I'm not afraid of dying, I'm afraid of not trying".  

7.

”Cashmere Thoughts”

Reasonable Doubt

 

Jeg har det lidt med Reasonable Doubt som jeg har det med Kanye's Graduation: Det er begge utroligt gode plader, men når det kommer til stand-out enkelt sange, så har jeg ikke mange favoritter derpå. Måske er det fordi jeg først blev introduceret til Jay-Z med The Blueprint, og derved aldrig har "levet med" Reasonable Doubt, eller også er det fordi hans debut er en af de plader, der er god i sin helhed. Jeg skal ikke kunne sige det. "Cashmere Thoughts" har dog altid været en favorit fra albummet. Slår man ordet "smooth" op i en definitions-ordbog vil man finde dette nummer. Clark Kent har produceret nummeret, og lytter man til Bohannon's "Save Their Souls", som han har samplet, vil man nok sige, at han ikke har haft synderlig svært ved at komme frem til sit slutresultat, men når et beat er så labert som det er tilfældet her, kan det være komplet ligegyldigt! Dertil er det svært ikke at holde af den flabede Jay-Z: "I pimp hard on a trick, look / Fuck if your leg broke bitch, hop up on your good foot".    

6.

”99 Problems"
The Black Album

Jeg kunne forestille mig, at "99 Problems" er en af de sange, som vil blive inkluderet mest på folks 'Jay-Z Top 10', og det tror jeg der er mange årsager til. Den umiddelbare og åbenlyst årsag er, at nummeret rykker for vildt! Rick Rubin's beat, der slår lige så kraftigt og støjer lige så meget som dem, han plejede at producere for Beastie Boys, er ikonisk i sig selv. At Jay-Z fremfører en af hans skarpeste storyline raps overhovedet over mastodont-produktionen er kun yderligere fantastisk. Den "bitch" han ikke har som problem er både kritikere (første vers), egentlige "bitches" (hun-hunde)(andet vers) og svage modstandere (tredje vers). Især andet vers er gået hen og blevet legendarisk, da han fortæller om sit sammenstød med en fordomsfuld hilbilly-betjent, der vil ransage Jay's bil. Det siges at fortællingen i andet vers er baseret på en ægte begivenhed. Helt juridisk korrekt er forløbet vist ikke, men fandens godt fortalt!  

5.

”Empire State of Mind”

The Blueprint 3

Jay-Z er en kommerciel rapper, det kan der ikke være nogen tvivl om, - men han er en af de få kommercielle rappere vis hits man som ”åhh så stolt hiphopper” ikke har noget imod at høre overalt i radio og fjernsyn. Al Shux’s beat er voldsomt effektivt og fængende, og Alicia Keys’ omkvæd sidder lige i skabet: ren radio-guf og et vaskeægte million dollar hit. Men Jay-Z udvander ikke sin lyrik til radiolytterne. Rappen på ”Empire State of Mind” er ovenud imponerende og fyldt med kløgtigt ordspil, kringlede metaforer og labre flows. Især linjen "If Jeezy's paying LeBron I'm paying Dwayne Wade" er vanvittig smart. Young Jeezy rappede på hans "24-23": "I used to pay Kobe now I pay LeBron" for at sige, at han er gået fra at betale 24 (Kobe's rygnummer) jern pr. kilo coke til 23 (LeBron's rygnummer) jern, og derved rykket op i graderne. For at understrege at det altså er ham der er bossen siger Jay-Z, at han kun betaler "Dwayne Wade" pr. kilo; han bærer rygnummeret 3. Gad vide hvor mange P3 lyttere der har fanget den?  

4.

”Justify My Thug (Kno Remix)”

Kno vs. Hov

Pladeversionen af ”Justify My Thug” står for mig som den eneste skæring på The Black Album, der virkelig rammer ved siden af. Ikke på grund af Jay-Z, men på grund af DJ Quik’s komplet ligegyldige beat. Quik har sagt, at årsagen til hans navn er, at han producerer hurtigt, og det kommer til udtryk på en rigtig kedelig facon. Dén rettede undergrundshelten Kno til gengæld op på, da han udgav remix-albummet Kno vs. Hov, hvor han gav sit bud på, hvordan The Black Album også kunne lyde. Beatet er nedbarberet og minimalt, men har netop sin effektivitet heri, og de atmosfæriske keys blandet med sang i baggrunden resulterer ganske simpelt i en utrolig produktion. Kno har dertil fået sin Cunninlynguists-kollega Deacon the Villain til at synge et omkvæd, der er så forbandet fantastisk, at man ville ønske at Jay-Z også kiggede nedad imod undergrunden til tider, i stedet for kun at mænge sig med stjerner. Vold fedt nummer!

3.

”Heart of the City (Ain’t No Love)”

The Blueprint

 

”Heart of the City (Ain’t No Love)” var det allerførste Jay-Z nummer jeg hørte, og dén grund alene er nok til placeringen som nummer tre på min liste. ”Heart of the City” er tilfældigvis også et af de bedst producerede numre i Jay-Z’s katalog. Kanye West er manden bag produktionen, og ikke alene var det et af de første beats han producerede, - det var samtidig dén lyd der fremadrettet skulle vise sig at blive et definerende træk for ham som producer. Jeg får nærmest kuldegysninger hver gang nummeret når sit klimaks ved 2:54 mærket, da det nynnende kor løfter beatet op over skyerne. Et på alle leder og kanter stærkt nummer, der blev starten på noget – tør jeg vidst godt sige - meget stort!   

2.

”A Dream”

The Blueprint 2

 

Jay-Z rapper som galt det hans liv, Biggie’s legendariske vers fra ”Juicy” er samplet, Faith Evans synger et mageløst omkvæd, Kanye West producerer og Just Blaze scratcher: hvordan kan man ikke elske dette nummer? Det er ikke et nummer jeg typisk oplever som hørende blandt folks favoritter, men for mig står det som et absolut højdepunkt i Jay-Z's karriere. Det er en smuk tribut til The Notorious B.I.G., der både var Jay-Z's rap-ikon og Faith Evans' ægtemand (han blev skudt tre år efter de blev gift), hvilket gør sangen dét meget stærkere. Et virkelig stort, flot og følelsesladet nummer.

1.

”December 4th”

The Black Album

"They say they never really miss you 'til you dead or you gone, 

so on that note I'm leaving after this song". 

Måske heller ikke en typisk favorit, men for mig er der så meget omkring "December 4th" der er umådelig fedt, at det hele går op i en højere enhed. Og her snakker jeg ikke bare om Just Blaze's helt utrolige beat eller Jay's knivskarpe rap, men også om det faktum, at nummeret på en måde fortæller hele Jay-Z's liv og karriere - fra fødsel og barndom til livet som hustler og til at "try this rap shit for a living"  - i blot tre vers, samtidig med, at han tager en meget værdig afsked. 
Linjen "I was conceived by Gloria Carter and Adnes Reeves, who made love under the sycamore tree / Which makes me, a more sicker MC" imponerer mig lige meget hver gang, også selvom referencen til Biggie's "You're Nobody Till Somebody Kills You" er en smule tyk. Og så har produktionen på "December 4th" altid stået som Just Blazes allerbedste i min bog - jeg kunne lytte til det beat i timevis uden at blive træt af det. Perfekt nummer. 

Det var min 'Top 10' med Jay-Z sange
- if you can't respect that your whole perspective is wack!

Et lille ekstra billede, bare lige for at understrege, at Jay-Z altså er the boss!

- Jeppe Barslund