Kesi - Ung Hertug

De fleste af jer, der nåede at læse min anmeldelse af Bomber Over Centrum på wots.dk, er udmærket klar over, at jeg ikke er den store Kesi fan. Med dét in mente kan alle regne ud, at dette ikke ændres med Ung Hertug. Flere har spurgt ind til en anmeldelse af Ung Hertug, men jeg er nødt til at spørge: er det egentlig nødvendigt? Jeg går ikke ud fra, at der er nogen der regner med at blive overrasket over udfaldet. Det ville jo nok bare blive for det billige grins skyld.
     Jeg vil hellere lave en halv anmeldelse/halv "spørgerunde" og få luftet noget af den undren og nogle af de spørgsmål jeg sidder med, når jeg lytter til et mixtape som Ung Hertug, for der er mildest talt virkelig meget jeg har svært ved at gøre mig klog på her.

Det første der undrer mig er hvorfor Kesi så insisterende vælger at lege ulidelig og hul "ung hertug"? Han kom frem og blev kendt som den unge, ambitiøse Nørrebro grime-rapper med en drøm om at leve af musik. På daværende tidspunkt var det fedt at følge ham og hans slæng i kampen for at nå deres mål, for numre som "Fissehul", "Byen sover" og "Stadig den bedste" var langt fra hitliste-materiale, så det handlede  i høj grad også om, om det overhovedet var muligt at leve af den musik man brændte for, også selvom denne ikke følger de formater som de højere magter i den kommercielle verden kræver. Det kunne de jo desværre ikke. Universal kom til, den skuffende debutplade, de tilhørende pop-singler og x-faktor optrædener fulgte efter.
     Med Ung Hertug, der udelukkende handler om sex, damer og penge, giver Kesi én grund til at tro, at numre som de førnævnte rå, mørke street-singler blot var en sur nødvendig for at nå pop-tronen, og at det musik der er at finde på nærværende mixtape er det, som Kesi altid har drømt om at lave. Dét undrer mig.

Den unge hertug er uden tvivl den mindst likeable karakter du kommer til at opleve i år. Her bliver der gjort en dyd ud af at opfylde mange af de karakteristika, der personligt tiltaler mig mindst: han er arrogant, overfladiskhed, selvhøjtidelig, materialistisk, respektløs, snæversynet og, nå ja, virkelig dårlig til at rappe.

Når det kommer til de valg, der er truffet på lydsiden, er det en rendyrket subjektiv sag: Er man glad for club-synth, plastic-trommer og auto-tune eller ej? - Det hele er at finde på stort set alle sange, så det er et meget enkelt enten/eller -spørgsmål. For mig er det en meget lidt behagelig oplevelse at lægge øre til produktionerne herpå, men da beat'sne gør et stort nummer ud af at efterligne den amerikanske mainstream hiphop, vil der med sikkerhed være mange herhjemme, der vil synes lyden er eminent. Et nummer som "For stærkt" fungerer faktisk fint med sin nedtonede, Drake-lydende produktion og tilhørende sukkersøde, men fine omkvæd. "Hygger mig" er også et højdepunkt på lydsiden, da de stramme trommer og det opklippede vokalsample danner et fedt fundament. Et problem for flere af de resterende beats er, at de faktisk lyder som demo-versioner af noget, der fremadrettet kunne blive godt.  

Når det kommer til flow og tekster til gengæld, er det mestendels så ringe, at det snart ikke længere er et spørgsmål om subjektivitet. Jo, det er det naturligvis, det er nok bare lidt af den unge hertugs arrogance der har smittet mig, men det føles virkelig som om, at det uden besvær kunne bevises med videnskab og facts, at lyrikken herpå er dårlig.
     Flowet er ensformigt, lineært og komplet unuanceret hele vejen igennem. Der bliver ikke leget med variationer eller kompleksitet i konstruktionerne. Det. Er. Det. Samme. Hele. Vejen. Igennem. - Til en grad hvor det næsten er komisk, som følgende passage fra "Ung spiller":

"Jeg' fra by'n hvor konger de blir' skabt /
Hvor vi holder på hvor's pagt /
Hvor man når langt hvis man holder me' de ret' /
Hvor vi knokler til vi' træt' /
Her hvor gaderne aldrig stopper me' a' snak'"  

Der er så meget klappe-kage-flow over det, at jeg får lyst til at bage til far og mor i morgen.
     Som det også var tilfældet på debuten, kan man finde metaforer og "punchlines" på Ung Hertug, der er så fjollede, at man virkelig skal tage sig sammen for at bevare troen på, at det er ment alvorligt. På "Hva' så min neger?" rapper han: "Vi' så høje som en flyvinge / Så det kører rundt som cykling", og værre bliver det senere på "Ka' en hertug leve?" da han rapper: "Hun går direkte efter nødderne - palmetop / Trope ø, kobe-kød, to piger - gruppemød' / Begge går ned - hovedstød". Omkvædet til "Hop den" er så grelt, at selv Joey Moe må stille sig uforstående overfor dets tilblivelse.
Google-translate amerikanisering, der gør sig gældende i "Hva' så min neger?", er dertil noget af det mest pinlige jeg har hørt i dansk rap. "What's up my nigga" er blevet til "Hva' så min neger", "What it is, what it do" er blevet til "Hva' det er, hva' det gør" og allerværst er "What's really good" blevet til "hva' i virkeligheden godt". Fejlagtigt oversat, og bare tåkrummende på alle leder og kanter.

     Men én ting er, når lyrik ikke er synderlig velskrevet, en anden er, når det er decideret selvmodsigende. "Det ka' ikk' sammenlignes, når vi knalder / Kommer kun go'e ting ud af det som en spar'gris". Metaforen med sparegrisen i sig selv er grinagtigt elendig, men jeg finder det yderst komisk at han først siger "det ka' ikk' sammenlignes når vi knalder" og så alligevel sammenligner med det samme.
Når Kesi så på "Ung spiller" proklamerer: "I siger ingen ting som jeg ikk' har hørt før", så fornemmer man virkelig, at selvindsigten ingen steder er at finde.

     Men okay, give credit where credit is due. Enkelte steder viser Kesi, at han sagtens kan skrive. Det fremgår tydeligst de steder hvor han tager afstand fra den selvoptagede og humorforladte unge hertug, og ikke tager det hele - og ikke mindst sig selv - så seriøst. "Og ja, hende her er flot og har en gude-krop / Specielt efter tusinde shots" rapper han på "Hygger mig". Her får vi et lille glimt af den ironi, der klæder Kesi så godt, og som skulle have haft mere plads på mixtapet. Man hører rigtig meget om alle de lækre damer han laver i byen, men Kesi rapper hele tiden som om, at han har et-eller-andet at bevise. Jeg er med på, at det er okay fedt at score til højre og venstre, men er det virkelig så vigtigt at det skal nævnes på samtlige tracks? Phonte sagde det bedst: "The allure of new pussy is cool, but when it's over what the fuck you gotta talk about?". Og det er egentlig et relevant spørgsmål i Kesis tilfælde, da "new pussy" netop fylder så meget som det gør. Hvis man fjernede alt hvad der handlede om damer og sex havde Ung Hertug nærmet sig et instrumental projekt.

Ironien og humoren fortsætter i stor stil på "Hvorfor Ik", hvor især omkvædet er svært ikke at holde af:

"Hun vil vide hvorfor jeg har solbriller på indenfor
Og alle lokalets kvinder vendte sig om da jeg kom
Og hvorfor jeg har pels på udenfor sæson
Min kæde går mig til navlen og vejer et ton"

Svaret på disse spørgsmål er selvfølgelig: "Hvorfor ik?". Jeg tænker altid selv: "få dig dog et fucking liv din prætentiøse douche" når jeg ser folk med solbriller på inde på clubben (har aldrig forstået hvordan de kan se noget som helst), og dén har Kesi sikkert også hørt en gang eller to. Det er ren logik, at der ikke findes et egentligt formål med at bære solbriller indenfor, andet end at udstråle et-eller-andet, og derfor synes jeg faktisk at "hvorfor ikk'?" er et udmærket svar til spørgsmålet, - der er lidt Rick James "I'm rich bitch" attitude over det.

Mange flere lyspunkter er der desværre nok ikke at fremhæve. Mindre selvhøjtidelighed og stolthed og mere ironi, humor og fokus på flow havde båret Ung Hertug langt længere i den rigtige retning.
Der er en bar fra "Ung spiller", der nok forklarer det hele; årets mest ignorante quote, der stikker mig i øjet hver gang: "Jeg' min egen inspiration og guldet på min kron' sir' jeg ikk' er li'som nogen". Jeg er rimelig sikker på, at inspiration er noget udefrakommende, per definition. Hvis jeg var en del af- eller hang ud med B.O.C. crewet, ville jeg i hvert fald få nederen på hvis general højrøvet bare stod frem og proklamerede, at der ikke var nogen i hans crew der inspirerede ham. Der bør måske læses lidt op på noget eksistensfilosofi der.
   
Afsluttende vil jeg sige, at jeg på på en-eller-anden måde sidder med en fornemmelse af, at Kesi griner af en vittighed han ikke har forstået, og hver gang der er nogen der spørger ind og beder ham forklare det sjove i vittigheden, taler han uden om og forsøger at bruge reverse-psychology for at få ham, der har forstået vittigheden til at fremstå som den dumme. Nu forholder det sig bare sådan, at alle andre har grinet færdig, imens Kesi sidder tilbage og stadig forsøger at finde ud af, hvad det var, der var så sjovt.

I virkeligheden er det meget "full circle", at Kesi startede karrieren med at droppe ud af gymnasiet for at lave musik, og nu kan man så høre hans mildest talt uheldige mixtape på Spotify, hvor man bliver afbrudt af CphBusiness, der reklamerer for en "uddannelse der kan bruges til noget".

Til allersidst, et citat om inspiration fra C. JoyBell C.:

"Life is too short to waste any amount of time on wondering what other people think about you. In the first place, if they had better things going on in their lives, they wouldn't have the time to sit around and talk about you. What's important to me is not other's opinions of me, but what's important to me is my opinion of myself"

- Så Kesi; do your thing! Til helvede med mine fattige holdninger og synspunkter om dig og dit, - hvem er jeg overhovedet? Hvis det du laver gør dig glad og vigtigst af alt giver mening, så fortsæt og giv den gas. Det er sundt at vide at der er folk som mig "derude" med meninger som dem, der er præsenteret i artiklen her, men det må aldrig skyde dig ned.