L'Orange - The Mad Writer

North Carolina poet og producer L'Orange har taget bestik af vinterens væsen og udgivet et koncept-album, der emmer af mørke, mystik og melankoli.
   
     The Mad Writer er resultatet af en yderst kreativ hiphop-producer med dystre tendenser, der har en dominerende kærlighed til Film Noir og jazz fra 1920-1950. Forestil jer en hiphoppet version af f.eks. Jacques Tourneur's Out of the Past fra 1947 eller Billy Wilder's klassiker Sunset Boulevard fra 1950. Med  et væld af brydstykker af filmdialog og samples, der snildt kunne stamme fra film som f.eks. førnævnte, har L'Orange skabt sin egen lille musikalske Film Noir.
Alle de rette komponenter er der: Den gennemgående dystre stemning, den selvdestruktive hovedperson, der, helt klassisk, er en forfatter på vej til at gå i hundende, den forførende femme fatale (portrætteret af Erica Lane) og så den melodramatiske atmosfære, der til tider læner sig op ad det ubehagelige, som er trukket godt og grundigt ned over fortællingen.

"A writer sits in front of his old typewriter /
Four-cornerede room in solitude is where you might find him /
Or maybe not, and there's a clueless spot /
His hands get hot as the ink drops, staring at the page he don't blink a lot"

     Der udspiller sig ikke en egentlig historie på The Mad Writer, men i højere grad, hvad der minder om brudstykker fra en. L'Orange har i højere grad sat sig for at skabe stemningsbilleder, så lytteren selv kan digte videre på de scenarier, der opstår undervejs. Lidt "hjælp" får man dog, især i form af titelnummeret, hvor yU rapper og fortæller historien om "the mad writer". Her tegner han et overordenligt grufuldt billede af en mand, der som lille blev voldtaget og misbrugt, og som har gjort en karriere ud af at kanalisere sin mørke fortid til bogform. Yderst velfortalt, rørende og med en nederdrægtig konklusion.

"... Good thing he started writing rather than holding it in..."

- Størstedelen af pladen er dog instrumental, men qua de mange vokal-samples og dialog-bidder får produktionerne tildelt så utroligt meget liv, at man faktisk ender med at glemme, at det er instrumentale beats man lægger øre til. L'Orange er ligesom Exile en mester i at få sine produktioner til at fortælle sin egen historie. Hans evne til at manipulere vokalsamples er fuldstændig fantastisk. Numre som "Nostalgia", "We Call It Despair" og "Stranger Days" er glimrende eksempler på, hvor fængende beats kan være, når man nuancerer strukturen undervejs og tager sig tid til at perfektionere detaljerigdommen.

L'Orange er sin helt egen, men hvis jeg skal sammenligne hans produktions-stil med andre beatmagere, så vil en mixtur mellem førnævnte Exile og "vores egen" Melancolia nok være den mest præcise. "Imaginary Friend" kunne med sine slæbende trommer, lækre bluesguitar-spil og mageløse leg med vokalsamples sagtens have været at finde på en Blu & Exile plade. - Ikke helt tilfældigt får L'Orange også besøg af selv samme Blu på "Alone", hvor han leverer sit A-game inden for nedtonet story telling, fuldendt med linjer som: "I do belong in my skin, then again it's just flesh / I'm 29, I can't wait to see my God and make a mess".
Melancolia-sammenligningen kommer ind på numre som "The Mad Writer", "Femme Fatale" og "The Dust Collector", hvor de mange jazz-samples, der ligger i den helt mørke ende af toneskalaen, inkorporeres med imponerende nuance. - Man kan høre det samme nummer mange gange, og stadig finde små variationer og twists i produktionen efter et dusin gennemlytninger.

I sidste ende er det denne detaljerigdom, der gør at man kan høre The Mad Writer igennem ufatteligt mange gange uden at blive træt af L'Orange. Flere numre har over 30 afspilninger i mit iTunes, og jeg imponeres stadig i skrivende stund.
Det er en tung, dyster og mørk plade, så hvis man går rundt med en vinterdepression - eller kan fornemme at der er en på vej - så vil jeg nok ikke anbefale The Mad Writer som akkompagnerende soundtrack til de næste par måneder. Til alle andre kan jeg ikke anbefale denne plade nok! Det er ganske simpelt hamrende gennemført og fantastisk flot produceret.

Stream albummet i sin helhed og køb det her.

5/6

- Jeppe Barslund