torsdag den 29. december 2011

Lil Wayne - Tha Carter III



På nuværende tidspunkt er det vist hverken en nyhed eller en hemmelighed, at jeg ikke er den store Lil Wayne fan. Som jeg ser det, har han lavet en portion ganske god musik, men langt større mængder forfærdeligt ragelse. For at sige det som det er, in all honesty, så ser jeg Lil Wayne som en af nyere tids allerværste rappere – overhovedet. Faktisk synes jeg at han er så ringe, at det nærmer sig det decideret farlige. Farligt fordi han af nogen – uhyggeligt mange faktisk – bliver anset som værende ”the greatest rapper alive”. Et statement, der for mig hører under samme kategori af påstande som ”Julemanden findes” og ”Jorden er flad”, altså noget man kun kan tro seriøst på, indtil man lærer, at det ganske simpelt er ukorrekt.
       Desværre er der bare nogle ting, der tager virkelig lang tid at finde ud af, og som kan være utroligt svære at finde ud af. En banan skrælles lettest hvis man åbner den fra bunden, ”SOS” står ikke for ”Save Our Souls”, alfabetet har ikke 28 bogstaver og Lil Wayne er ikke en god rapper. Her er tale om misforståelser, der er så udbredte, at det på en mærkværdig, uofficiel måde er blevet ”det rigtige”.
Problemet er, at flere mennesker vil leve hele deres liv, uvidende omkring det faktum, at bananer åbnes lettest fra bunden. Når jeg bliver færdiguddannet som skolelærer vil jeg med garanti også recitere ABC-sangen med mine indskolingsbørn og stadig rime ”æøå” med ”28 skal der stå”. Og på samme vis er det højst sandsynligt rigtig mange, der altid vil være fanget i den (mis)forståelse, at Lil Wayne er et ”lyrical genius”.
      Måske handler det om, at man har været af en vis forståelse eller tro i så mange år, at man et-eller-sted faktisk er ligeglad med om det er rigtigt eller forkert. Hvis jeg styrtede ned med et fly og svømmede i land på en øde ø, så var ”SOS” da også det første jeg ville skrive i sandet, vel vidende, at det ikke står for ”Save Our Souls”, men vel vidende, at det er det de fleste tror, og derfor vil være det eneste rigtige at skrive.

Lil Wayne er ikke en god rapper. Det vil jeg nok aldrig kunne overbevise dem, der synes at han er fantastisk, om, men jeg håber, at de selv bliver afklaret med det på et tidspunkt.
     Jeg kan huske, at da jeg for nogle år siden fik arbejde på Islandsbrygge, og skulle cykle fra Valby hver dag, skulle finde en cykelrute. Jeg fandt en passende rute, som jeg kørte ad hver dag, frem og tilbage. Efter at have kørt trofast ad denne rute i et par måneder kom det mig helt tilfældigt for øre, at der fandtes en rute, der både var hurtigere, pænere og mere stille og rolig. Jeg fandt denne rute, afprøvede den, og erfarede, at den faktisk var både hurtigere, pænere og meget mere uforstyrret. Der blev jeg en smule irriteret over, at jeg i al den tid kunne have hygget mig på denne rute, men i stedet havde taget en trafikeret, larmende og noget langsommere vej til arbejde, i så lang tid. Men jeg fandt den trods alt. Og hvad er budskabet med denne historie så? Jo, jeg håber, at de, der forguder Lil Wayne som værende et ”lyrical genius” en dag vil støde på et bedre, mere plausibelt alternativ, og nå dertil, hvor de kan se tilbage på Lil Wayne som værende ”den besværlige vej” de kørte ad, fordi de ganske simpelt ikke kendte til den anden.    

Jovist, Lil Wayne er en ringe rapper. Men her er det vigtigt for mig at understrege, at der er forskel på dem, der synes at Lil Wayne er en god rapper, og dem, der synes Lil Wayne er god. For han er god til en masse andet end at skrive tekster, blandt andet at finde samarbejdspartnere.
Tha Carter III er uden sammenligning Lil Waynes bedste plade til dato i min bog, den indeholder nemlig nogle fuldt ud pragtfulde skæringer, der giver god grund til at holde af albummet. Fra den mastodontiske produktion på ”Mr. Carter”, det labre og super frække jazz-beat på ”Dr. Carter”, Robin Thicke’s ikoniske omkvæd og produktion på ”Tie My Hands”, Kanyes musikalske genistreg på ”Let the Beat Build”, Static Majors vanvittigt kitschede men effektive ”Shawty wanna thug”-omkvæd på ”Lollipop”, der er båret op af et mindst lige så kitschet men effektivt Jim Jonsin beat, og så må man heller ikke glemme pladens episke afslutning i ”Dontgetit”, med det perfekt flippede Nina Simone sample.
Problemet er bare, at pladens største øjeblikke på intet tidspunkt står på Lil Waynes regning. Det er vigtigere at have folk omkring sig, der kan hjælpe til med at få én til at se godt ud, end faktisk at kunne noget selv. Lil Wayne kan naturligvis noget selv, og der er flere ganske udmærkede lyriske passager, men for hver enkelt gode linje synes der at være tyve tåkrummende ringe. Hvordan får man så sig selv til at fremstå som en god rapper hvis man hedder Lil Wayne, og rent faktisk ikke er det? Man inviterer de rappere, der faktisk er ringere end en selv, til at gæste diverse sange. Det kan simpelthen ikke være et tilfælde, at det lige præcis er Brisco, Juelz Santana og Fabolous der er med her, de absolut værste rappere der har trukket vejret. Og de to gode rappere der er at finde på pladen, Jay-Z og Busta Rhymes, skinner som en sol over Lil Waynes sørgelige stearinlys, og det endda på trods af, at de er langt fra deres topniveau.

Lil Wayne har egentlig nogle fremragende ideer her og der, men udførelsen er mildest talt uheldig i de fleste tilfælde. Den måde han giver ”fuck tha police” rap-genren et twist på ”Mrs Officer” er yderst snedig, men versene er blandt de dårligste skrevet. Også ”Dr. Carter” er bygget op omkring et kløgtigt koncept, hvor Lil Wayne er lægen, der skal redde en række patienter i form af ”wacke rappere”, der kommer ind på operationsbordet. Lidt ironisk er det dog, at hans vers, altså ”lægens behandling”, er fyldt med det meste af det, som hans patienter lider af: ”vocab and metaphors need work, and he lacks respect for the game”. Han rapper bl.a.:

”I stay tight like pussy at night /Baby don’t get me wrong I could do that pussy right /But I’m too wrong to write /Too fresh to fight /Too paid to freestyle /Too good to freestyle /I had to say it twice, swagger so nice”

På den ellers fremragende producerede “Let the Beat Build” rapper Wayne hårdnakket: “I am the best rapper alive” – ja han siger det endda to gange i træk for lige at understrege – men efterfølgende rapper han de potentielt svageste 12 linjer på pladen. Flowet er okay, men det han siger er bare så skræmmende indholdsløst. - Hvilket faktisk er meget sigende for størstedelen af Lil Waynes tekster. Lad os tage et par eksempler:

”I might go crazy on these niggas, I don’t give a motherfuck /Run up in the nigga house and shoot his grandmother up”(“3 Peat”)

“Sister, brother, son, daughter, father, motherfuck a copper /Got da Maserati dancin’ on the bridge, pussy poppin’”(“A Milli”)

“Bitch ain’t shit but a hole and a trick /But you know one ain’t trickin’ if you got it /You know we ain’t fukcin’ if you not thick /And I cool your ass down if you think you’re hot shit”(“Got Money”)

“I ain’t kinda hot, I’m sauna /I sweat money and the bank is my shower /Ha ha, and that pistol is my shower /Ha, so stop sweatin’ me coward”(“Shoot Me Down”)

“But man I ain’t never seen an ass like hers /That pussy in my mouth had me at loss for words /I told her to back up like burp, burp /And make that ass jump like shczerp, schzerp”(“Lollipop”)

I could go on for days, men jeg tror I har forstået budskabet. Lil Waynes skriverier får jo simpelthen Daft Punks  ”Around the World” til at ligne et lyrisk mesterværk, og Beyoncé’s ”Run the World (Girls)” en poetisk genistreg. Ingen skriver dårligere tekster end Lil Wayne. Og så er jeg egentlig rimelig ligeglad med om han har et unikt flow, en karismatisk stemme eller cool hæshed i sin vokal, når teksterne er så nederdrægtigt ringe, så hjælper det intet.

”Tie My Hands” er en af de få undtagelser, hvor Lil Wayne rapper om tragedie-bearbejdelse, hvilket han gør rigtig godt. Hurricane Katrina totalt ødelagde hans hjemby New Orleans, og den motiverende sang om at komme videre i hårde tider er velfortalt og rørende.
Strøtankerne på ”Dontgetit” er heller ikke helt uefne, om end en smule rodede, men man kan høre, at han har noget på hjerte i hans snakken om ”crack cocaine in the hood”. Og så er der selvfølgelig finurligheder som:

”Got summer hatin’ on me ’cause I’m hotter than the sun /Got spring hatin’ on me ‘cause I ain’t never sprung /Winter hatin’ on me ‘cause I’m colder than y’all /And I will never I will never I will never fall /I’ve been hated by the seasons /So fuck y’all hatin’ for no reason”

Der fungerer fint, på trods af, at det jo egentlig er noget værre sludder. Det er endnu en ting Lil Wayne er god til: at overbevise sin lytter om, at hans metaforer og punchlines er gennemtænkte og smarte, - men tænker man bare en smule selvstændigt over det han rapper, så er der virkelig ikke meget ”smart” at komme efter.
Når alt kommer til alt, så er Lil Wayne ikke skyld i noget af fede på Tha Carter III, han har bare været klog nok til at købe sig til nogle gode beats, nogle gode sangskrivere og nogle gode gæstesangere. Hvis man kan acceptere dette, og bare tage den gode musik der nu engang er på Tha Carter III for hvad det er, ja så er der da nogle fine skæringer at finde. Tilhørende kategorien ”let underholdning” vel at mærke, for bedre er det ved Gud ikke.
Endvidere er det også vigtigt at pointere, at Lil Waynes smag i beats kan være mindst lige så afskyelig som god. Der er som sagt nogle fremragende beats på skiven, men ”3 Peat”, ”Get Money”, ”Phone Home”, ”La La”, ”Playing With Fire” og ”You Ain’t Got Nuthin” er bare forfærdelige. Og nej, ”A Milli” bærer heller ikke et fedt beat. Exile flippede beatet på sin mpc i et one-take og lavede en langt federe banger ud af det.

Er jeg en ”Lil Wayne hater”? Muligvis. Det kommer an på hvordan man definere en ”hater”. For mig er en ”hater” synonym med en såkaldt ”internet troll”, der helt uhæmmet sviner alskens ting og sager til, alt imens han/hun forholder sig anonym og gemmer sig bag sin skærm, så denne person aldrig får brug for at forsvare eller forklare sine anklager eller vredesudbrud, der for resten oftest er komplet ubegrundet og tydeligt formuleret i al hast. Jeg ser mig bestemt ikke som en sådan. Jeg anmelder og skriver som offentlig person, jeg har et navn og et ansigt og står inde for alt hvad jeg skriver. Når jeg har noget negativt at sige om noget eller nogen indenfor musik-genren, så forsøger jeg for så vidt muligt at begrunde det så godt jeg kan. Nej, det kom nok ikke helt til udtryk ved min sidste Lil Wayne anmeldelse, det beklager jeg. 
Til gengæld er det rigtigt, at jeg virkelig ikke kan lide Lil Wayne. Hader jeg ham? Nej, jeg kender ikke manden, og kan derfor ikke decideret hade ham. På den anden side bliver jeg virkelig ked af det, når jeg slår ”Lollipop” op på YouTube, der har over 90.000.000 views, og ser at der er brugere, der i kommentarfeltet skriver: ”He’s the reason I love music. <3”. - For jeg synes virkelig, inderst inde fra mit hjerte, at det er noget forbandet lort, at Lil Wayne kan være garant for kvalitet og god musik, når han så åbenlys laver så suverænt dårlig og intetsigende musik. Det hader jeg faktisk lidt. I må gerne kalde mig en "Lil Wayne hater" hvis I lyster, det synes berettiget. Når alt kommer til alt er det ikke mig, der tager den besværlige, tafikerede og langsomme vej til arbejde. Jeg har fundet den bedre løsning, og jeg kan kun håbe på, at jeg en dag møder jer, der har ondt bag i fordi jeg jorder Lil Wayne, på denne cykelsti. Her er altså hyggeligere. 

2.5-3/6

- Jeppe Barslund

44 kommentarer:

Anonym sagde ...

Haha der var vidst en der kom af med sine aggressioner. Dejligt endelig at se en person der faktisk prøver at komme igennem folk ved hjælp af argumenter, og ikke bare som du selv skriver: sidder bag skærmen og "hater".

Smukt skrevet, og jeg nød hver eneste ord..
Thumps up herfra. Rasmus

Anonym sagde ...

Min forklaring på at mennesker som Lil Wayne kan gå rundt og blive hyldet som den bedste rapper, er nok pågrund af at størstedelen af hans fans, er en flok unge mennesker der ikke har lært musik ordentlig at kende endnu.


Størstedelen af hans fans er jo af den yngre generation, og når man bliver ældre og mere intelligent, så får mange mennesker et anderledes, og mere nuanceret syn på musik, og generelt nok også mange andre dele af ens liv.
De opdager nok pludseligt, det nok var noget lort de hørte da de var yngre.


Der hvor det bliver sørgeligt, er når voksne mennesker bare bliver i det univers med sådan noget skrald.


Mennesker i nutidens musik verden, er begyndt at interessere sig mere for bare at få noget at feste til, i stedet at høre noget musik der rent faktisk har et budskab.


Selvom dette er en meget arrogant og noget forhastet konklusion, så tror jeg simpelthen det har noget at gøre med, at mennesket i gennemsnit er blevet dummere eller ihvertfald musikalsk dummere.


Dette er jeg sikker på, jeg får hug for at sige, men man kan ikke tale sig fra, at meget musik, i nutiden, nærmest har udviklet sig til at handle om bitches, cars, liqour and money.
Sådan har det specielt udviklet sig i Hip-Hop.


Det er jo det folk vil ha, så hvorfor skulle Lil Wayne, 50 Cent eller Pitbull, lave musik som rent faktisk har et budskab, når de kan tjene millioner på at unge mennesker banger til den nyeste single med Jennifer Lopez.
Jeg synes det er meget sørgeligt


Det piner skam også mig, når jeg ser Kidd's nyeste single ikk lavet penge topper listerne, mens at der er andre mennesker der fortjener meget mere anerkendelse, end de får.


Jeg kunne tage tusind eksempler på alle de gode plader som du har anmeldt, som aldrig kommer over 50.000 i salg. Suk.


Man siger jo ægte kunst er på et så højt niveau, at det kun når igennem til få mennesker.
Hvis dette er tilfældet, så kommer der til at være mange i fremtiden, der aldrig rigtig får den anerkendelse de fortjener.


Til slut vil jeg så sige, at jeg personligt er jeg ligeglad med hvad mennesker høre, så længe jeg kan høre det jeg vil.
Jeg synes dog stadig det er ærgeligt, den retning musikken har taget, igennem de seneste år, og er bange for at det vil fortsætte i den retning.

J

JeppE sagde ...

@J - jeg er enig i virkelig meget af det du siger, nærmest alt. Det BLIVER rigtig nok utrolig farligt at stå frem og kalde Lil Wayne fans for "dumme", men ikke desto mindre har det sin rigtighed. Jeg tør nu godt sige det, for jeg har selv været en "dum" musiklytter.
Det har taget mig mange år at "udvikle" min musiksmag. Jeg har også været hjernevasket af 104.9 The Voice i mine yngre dage. Jeg har selv været der, hvor jeg bare fulgte strømmen, og hørte det som alle andre gik rundt og lyttede til. Men lige så stille, skridt for skridt, sang for sang, plade for plade, begyndte jeg at finjustere min musiksmag, og nu, over et årti senere, har jeg en virkelig klar idé om hvad der for mig er godt og dårligt.

Til gengæld er jeg ikke ligeglad med hvad andre mennesker høre. Det lyder selvfølgelig dumt, for jeg kan jo ikke gå fra dør til dør og promovere hvad JEG synes er god musik, sådan fungerer det jo ikke. Alligevel føler jeg mig forpligtet til i det mindste at forsøge at snakke lidt om de musikalske alternativer, der findes derude i verden. Det ville være straight up egoistisk at kende til Cunninlynguists, Blu & Exile, Blue Scholars osv og ikke sprede ordet. Nogen skal jo fortælle de her young kids, at Lil Wayne altså ikke er det bedste musik på markedet.

Puha... Jeg har meget mere at sige om det her, men nu kaster jeg lige bolden op, så andre også lige kan byde ind...

j

Anonym sagde ...

Go anmeldelse.

Hvordan Gaffa kan gi denne plade 6/6, er jo fuldstændigt uforståeligt.

Du rammer spot on med "problemet", om nutidens mainstream musik.

Anonym sagde ...

Dejligt anmeldelse at læse! jeg forstår 100 % hvad du mener! Der finde musik der er 1000 gange bedre end Lil Wayne (CunninLynguists, Exile, Macklemore/Ryan Lewis) Musik er jo stadig en smagssag. Men du har ret: Lil Wayne er IKKE en god rapper!

-S

Anonym sagde ...

Det sjove ved Lil Wayne er, at de numre han er bedst på, er dem der ikke er hans egne. Jeg er ret vild med ham på det nye Drake-album, men jeg må nu også indrømme, at jeg har lidt mere hang til den mainstreamede side af hip-hoppen..
Tha Carter 3 og 4 er virkelig ikke særligt gode.
"Nightmares of the Bottom" fra 4'eren er dog udemærket..

Jeg har arbejdet 2 år nu i en fritidsklub og unge og musik er en sjov ting.. Jeg har hørt en pige sige, helt alvorligt, at Aura's Geronimo er et af de bedste numre nogensinde.. Mere behøver man vist ikke sige.

Alt musik fra før 2005 går under betegnelse "Gammelt jazz-noget". Herunder hører blandt andet, åbenbart, Justin Timberlakes første album, der er fuldstændigt outstanding hvis man spørger mig.

Men så igen, synes jeg det er hårdt at sige, at folk er blevet dummere med hensyn til musik. Aqua slog trods alt igennem i 90'erne og ærligt talt er det jo lort..

StefN

Anonym sagde ...

Fuldstændig uenig - ikke mht pladen, men den påbegyndte diskussion.

Jeg synes det klinger hult at begynde at kategorisere musik under godt og dårligt. Og regne med, at det bare er sådan det er. Musik er subjektivt og lad det blive sådan. At være så overbevidst om, at det man selv kan lide universelt set er det bedste, virker lidt.. arrogant..

Folk får forskelligt ud af musik. Er det så forkasteligt, at nogle bare vil have musik de kan danse til? Det kan jeg ikke se problemet i.

Mht Lil Wayne.. Han siger mig ikke noget. Men så uendelig mange mennesker, hvis musiksmag jeg kan lide, har sagt, at der er noget om snakken. Det giver mig ikke yderligere lyst til at lytte til ham, men jeg respekterer deres mening og føler mig absolut ikke nødsaget til at pådutte dem en anden holdning, fordi jeg mener, at jeg ved bedst.

Misforstå mig ikke - jeg synes det er skønt med krystalklare idéer om hvad man kan lide. Men det er lidt vanskeligt at vide hvad andre kan lide. Jeg har lid til, at folk selv ved hvad der behager dem.

... og mennesker er ikke blevet musikalsk dummere med tiden, jesus kristus. En naturlig udvikling i den nyligt opstartede industri, har dog ført til, at det handler om penge. Og indholdsløse tekster med en enkel melodi sælger bedst, fordi hovedparten af folk ikke betragter musik ligesom vi gør. Det betyder nu ikke, at musikken er dårlig. "Get rich or die tryin" er et eksempel på hvor solidt radiohiphop kan være.

Anonym sagde ...

Hov, glemte at sætte navn på.
Det var Maja, der var på spil.

JeppE sagde ...

Jeg forstår hvad du mener Maja. Det er rigtigt at der er gået penge i maskineriet, men jeg synes stadig ikke det er helt forkert at sige, at den generelle lytter er blevet dummere. Jeg har selv Tha Carter III stående i samlingen, så et eller andet sted hører jeg vel selv ind under den "dumme lytter" betegnelsen. Men tag det med et gran salt.
Det jeg mener er, at kunstnerne jo er kloge nok. Nok ikke så dygtige og dybe, men de har ramt en guldgrube med deres overflade-forherligende musik, så hvis det er penge man er ude efter, så er den jo ikke længere. Men er vi som lyttere så ikke en smule dumme at hoppe med på den vogn?

Et godt eksempel.

2007:
Kanye West udgiver 'Graduation' hvorpå "Good Life" er at finde. Herop rapper han bl.a:

"So I roll through good, y'all pop the trunk, I got the hood, Ferrari / And she got the goods, and she got the ass, I got to look, sorry"

Resultat = 90+ mio views på YouTube og næsten en million solgte plader i den første uge alene.

Samme år, 2007. Blu & Exile udgiver 'Below the Heavens', hvorpå et nummer med en lignende titel er at finde; "Show me the Good Life". Herpå rapper Blu f.eks:

"fuck jewels, I think my soul glows bright enough /
And fuck whips, I learn more when i ride the bus /
And fuck gold, it's bad enough that we fight for bucks /
And fuck hoes, cuz in the end i need a wife to love"

Resultat = pladen solgte så få eksemplarer, at pladeselskabet måtte dreje nøglen om.

Budskabet her er, at der ikke er nogen der giver en fuck for musik, der handler om noget "ordenligt", noget der er til at tage at føle på, noget man kan lære noget af. Folk vil hellere høre Kanye og T-Pain auto-tune rappe om biler og penge. Og jeg er jo selv Kanye fan og elsker 'Graduation', men det må bare ikke blive det eneste musik man hører.
Så længe folk i dag går rundt på gaden og synger "black and yellow black and yellow black and yellow black and yellow", så ER "vi" dumme.
Men det er også fint nok. I vore dage er vi generelt set dumme, på rigtig mange områder, så det er kun logisk at det også reflekteres i vores valg af musik....

Bolden er kastet op i luften igen....

j

Jakob Rasmussen sagde ...

Det siger desværre også meget om musiklyttere, at de vil spise sig af med noget, der dybest set bare glorificerer det at være en tumpe. Jeg kan mærke, at jo ældre jeg bliver, desto mindre interesseret bliver jeg i sådan noget fis. Det var "cool" at synge "fuck bitches" og "smoke weed", da man var 14. Heldigvis findes der også meget hip hop for voksne mennesker.

Selvom det nok også siger en del om mig som person, så er der altid noget, der vender inde i mig, når jeg hører folk omtale ham som "best rapper alive". I øvrigt en god sammenligning med julemanden i din anmeldelse.

Anonym sagde ...

Jeg kan da se mit indlæg har sat en masse ting i gang herinde.


Maja

Jeg kan skam også godt følge dig i det du siger.
Ja, mennesker skal have lov til høre det de vil, og jeg skal selvfølgelig respektere deres mening.
Jeg har alle fire tha Carter album, for at høre det, og bedømme det.
Så igen, jeg er nok også under Kategorien en dum lytter.
Jeg kan så også sige jeg fandt dem alle dybt forfærdelige at høre på!


Men man kan altså ikke tale sig fra at den gennemsnitlige lytter er blevet dummere.
Og i den forstand betyder det ikke fagligt, at man er dum, men musikalsk er dum.
Ja, det er arrogant, men det er sådan jeg har det, og hvis jeg skal respektere andres mening, skal man også respektere min.

Man kan ikke sige hvad musik, der er rigtig og forkert, men JEG mener godt at man sige hvilket musik, der er mere intelligent end andet.

J

Janus CL sagde ...

"Men her er det vigtigt for mig at understrege, at der er forskel på dem, der synes at Lil Wayne er en god rapper, og dem, der synes Lil Wayne er god."

Vigtigt pointé! Nogle af numrene er virkeligt tæt på at rive mig med, men bliver totalt tabt på gulvet, på grund af det tekstmæssige indhold, eller mangel på samme.

Anonym sagde ...

Det kommer vel an på hvad man forventer af musik? Se personligt går jeg ok meget op i musik, men det kræver tid, knaster og tålmodighed. Andre har andre hobbyer og vælger det musik, der kunne anses som "den lette løsning". Her er tale om sange, der ikke kræver hverken fordybelse eller fordøjelse. Og ja, så bliver teksterne overfladiske. Sådan er det. Det er hverken bedre eller dårligere - det er bare anderledes, og så kan man sidde og være nok så bedrevidende og mene, at man har fundet frem til guldet.. Men de fleste er ligeglade med guldet, så det gør hverken fra eller til.

Jeg synes ikke man kan sammenligne Blu og Kanyes tekster i det tilfælde. Formålet er forskelligt. Derudover handler det jo ikke kun om lyrikken. 'Good Life' er unægteligt lettere at fange end 'Show me..'.

Man kan undre sig over, at folk magter at lytte til at al det pis, men i virkeligheden lytter de nok slet ikke efter.

Jeg synes din 'jeg-må-omvende-tosserne' attitude er frisk. Det er jo fantastisk, når nogle bliver opslugt af noget musik, man har anbefalet. Men i et større perspektiv, så kræver den tænksomme musik nok bare for meget af lytteren, da folk af en eller anden årsag ikke tillægger musik samme betydning.

Maja

JeppE sagde ...

@ Maja - igen giver jeg dig ret. Der er krystalklar og logisk grund til, at en gruppe som Cunninlynguists ikke er bliver større, og nok aldrig bliver det.
En ting jeg altid glemmer er, at der, som du også siger, er folk "derude", som faktisk slet ikke har den store interesse i musik, og som slet ikke tillægger kunstformen den signifikans og betydning som sådan en som mig gør. Jeg har så bare gjort det i så lang tid, at det nærmest kan være svært for mig at forstå, at man kan leve uden musik som værende en decideret vigtig ingrediens i ens tilværelse. God reminder.

j

Anonym sagde ...

Det meste er jo sagt rigtig fint herover. Musik er smag og behag. Vi har alle forskelligt incitament til at lytte til musikken. Det vil nødvendigvis også give forskellige definitioner af hvad god og dårlig musik er. Det være sig både genremæssigt og indenfor disse.
Derfor bliver vil det også blive ret ensporet og indsigtsløs at påstå noget er bedre end andet generelt, selvom det ofte kan forekomme sådan.
Såfremt musik betragtes som en 100% kunstnerisk udtryksform, vil ovenstående naturligvis fremgå explicit deraf. Men man kan måske diskutere hvorvidt der også er et vist håndværksmæssigt element forbundet med musikken. Og i så fald om det er dette man åbenlyst kan erklære som dårligt ?!
Personligt kan jeg godt være fristet af denne tankegang, når jeg eksempelvis hører Kidd stå og skråle løs. Men hvis folk bliver grebet af produktet som helhed, er der vel ikke meget at argumentere imod.

Anonym sagde ...

Jeg giver dig ret Maja! Nogle mennesker går ikke specielt meget op i musik, og derfor gider de højst sandsynligt ikke bruge deres tid på at gå i dybden med det, og vælger derfor at lytte til de numre, hvor det ikke er meningen at man skal få det store ud af teksten, og hvor der ikke er en masse små, mere eller mindre skjulte, budskaber at finde. De vælger det musik der lyder godt, og så er der ikke mere i det for dem. Og det skal helt sikkert respekteres. Vi kan jo ikke alle have samme interesser og dele den samme passion for musik.
Og som Cafu siger: der er stor forskel på at synes Lil Wayne er god og at han er en god rapper. Jeg har omkring de 10 numre, af Lil Wayne, på min iPod, men jeg synes stadigvæk ikke at han er god rapper. Sangene kan være fede at lytte til, ligesom mennesker der måske ikke går så meget op i musik, synes at Justin Bieber eller Aura er fede at lytte til. 'Let The Beat Build' er en fed sang at lytte til, men teksten siger mig ikke noget, i modsætning til f.eks. 'The last to say' af Atmosphere, der er en fed sang at lytte til, hvor teksten samtidig er mere dyb, og har et budskab.
Men musik er en stadig en smagssag, og hvad der er god musik for mig, er måske ikke god musik for alle andre.

-S

Kristian sagde ...

Det sjove ved anmeldelsen er at anmelderen bruger virkelig lang tid på at forklare at han ikke kan lide Lil' Wayne, men han argumenterer ikke rigtig for hvorfor han synes han er en dårlig rapper. Han kører bare rundt i samme argument og gentager sig selv en fire-fem gange.

Det er fint at indlede en anmeldelse med lige at skrive et par ord om hvad man mener om musikeren man anmelder, men at bruge så meget energi på det virker overflødigt.

Du mener Lil' Wayne er en dårlig rapper. Jamen så argumenter for hvorfor han er dårlig. Det er ikke nok at indsætte et par citater fra hans tekster, og så ligesom gå ud fra at resten giver sig selv. Hvad er det der gør at du synes det er dårligt skrevet?

Kristian sagde ...

Derudover mener jeg at det er utrolig arrogant at mene at folk er dumme fordi de kan lide Lil' Wayne, T-Pain osv. Det er så møghelligt at jeg brækker mig! Det er fint at diskutere smag og hvad mans selv synes er god musik. Men at sige at folk bliver dummere og dummere, fordi det populære musik ændre sig, er utroligt idiotisk. Jeg hader selv det det meste popmusik, og kan ikke forstå at folk synes det er godt. Men jeg respekterer at de synes det er det bedste musik i verdenen.

Tag jer sammen.

JeppE sagde ...

@Kristian - Hvordan kan man fremstille klarere argumenter end tekstcitater, der så tydeligt som dem jeg har hevet frem, beviser min påstand?
Jeg ville virkelig gerne høre dit argument FOR at han er en god rapper, for det synes du tydeligvis han er.

j

Anonym sagde ...

Måske lidt off-topic, men har lige siddet og set Lil Wayne's MTV Unplugged her kl. 3 om natten og jeg må sige, at jeg var godt underholdt.. Han har en fed energi live.

StefN

MortenFriis sagde ...

@Kristian
Du mener dybt alvorligt ikke at citater som
”I might go crazy on these niggas, I don’t give a motherfuck /Run up in the nigga house and shoot his grandmother up”
og
“But man I ain’t never seen an ass like hers /That pussy in my mouth had me at loss for words”
taler for sig selv? Jamen så lad mig forsøge at smide et par adjektiver på det: det er substansløst, klichépræget og voldsforherligende (tilsyneladende uden nogen dybere mening). Vender man blikket væk fra citaterne her og taler om Lil Waynes generelle lyrik kan jeg desuden tilføje følgende dårligdomme: endimensionelle sammenligninger, metaforer og punches, der i 9 ud 10 tilfælde blot er metaforer for metaforernes skyld, og en ekstremt rodet og usammenhængende tekstopbygning, der bærer tydeligt præg af, at teksterne udelukkende er udtænkt i hovedet og aldrig har været nedfældet på papir.
Lil Waynes billedsprog får mig ofte til at tænke på Nik og Jay. Ligesom dem har han ofte nogle ganske gode ideer til kreativt sprogbrug og overraskende sammenligninger, men udførselen er bare så kluntet og ubehjælpelig, at de falder til jorden og kommer til at virke næsten pinlige. Årstidsmetaforen er et glimrende eksempel på det.

” Jeg tager dig med i alt, selv hva det indebær'
Du god for mig, ligesom ingefær”

” jeg bøjer mig ikke for nogen, motherfucker,
det er kun hjertet der er vigtigt for mig, som med artiskokker”

Kræver de også en uddybning, eller skal vi lade dem tale for sig selv?
Folk må selvfølgelig selv bestemme, hvad de vil høre, og hvis de synes at Weezys musik lyder godt, så skal de da have lov til det. Jeg tror heller ikke det er Lil Waynes lyttere, der er hovedmålet for Jeppes kritik. Det er de sindsforvirrede personer, der mener at Lil Wayne er verdens bedste rapper. Så er det ikke længere en smagssag, men er vurdering. En vurdering, der indebærer, at man mener, at alle andre er dårligere. Den holdning har man også lov til at have her i landet, men det kræver sgu argumenter, og jeg tør godt udråbe det til en kamp, der er tabt på forhånd.

Når det så er sagt, så ville jeg passe på med at kalde Lil Waynes lyttere for ”musikalsk dumme”. Ikke fordi jeg får ondt i røven over det, for jeg er sgu tilbøjelig til at give jer ret. Men det er tankevækkende at:
- Lil Wayne er (eller var i hvert fald) Macklemore’s favoritrapper.
- Tha Carter 2 er en af Deacon the Villain’s yndlingsalbums fra Syden.
- Brother Ali har ved flere lejligheder utrykt respekt for Lil Wayne’s musik.

Det er ikke ligefrem folk, jeg vil betegne som musikalsk dumme. At jeg så ikke fatter, hvad i alverden, der ser i ham, er en anden sag.

MortenFriis sagde ...

Jeppe
Angående din kommentar om Cunninlynguists vil jeg i øvrigt lige sige, at jeg bestemt ikke tror, at deres nuværende fanbase er i nærheden af at give et korrekt billede af, hvor stort lytterpotentiale de har. Selvfølgelig kommer de aldrig til at få millioner af fans, og de kommer heller ikke til at dominere MTV, men det er heller ikke deres ambition. Havde det ikke været for din blog, havde jeg aldrig nogensinde opdaget den gruppe, der i dag er min absolutte favorit. Og det til trods for, at de laver den type musik, jeg har ledt efter hele mit liv (uden helt at vide det). Jeg er helt overbevist om, at der er mange flere potentielle Cunninlynguists-fans derude. Din ”kamp” er alt andet en meningsløs og forgæves.

Anonym sagde ...

"Det kan simpelthen ikke være et tilfælde, at det lige præcis er Brisco, Juelz Santana og Fabolous der er med her, de absolut værste rappere der har trukket vejret."

Juelz Santana er fandeme ikke nogle dårlig rapper, ikke fordi han er oppe og være tæt på verdens bedste men han er ret god... ved ikke om du kun har lyttet til hans mere kendte sange men han har lavet en del personlige rigtig gode numre

JeppE sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
JeppE sagde ...

Og mht Juelz Santana. Når man udgiver et album, der bærer en så arrogant titel som "What the Game's Been Missing!", på hvilken man rapper:

"I'm back and I'm back and I'm back and I'm back in affect /
I'm back and I'm back and I'm back as a matter of fact /
I'm jabbin', I'm jabbin', I'm jabbin', I'm jabbin' 'em back /
what's happened has happened and I'm what's happenin' back"

- Så ER man en dårlig rapper. Han har muligvis nogle guldkorn her er der i sine tekster, men jeg kunne aldrig nogensinde finde på at sætte en af hans plader på for at finde dem.

j

Anonym sagde ...

Hvordan kan det være det altid er Lil Wayne anmeldelserne der får kommentarfeltet til at boome ;-) haha.
Kristian skal måske lige prøve at hoppe et par dage tilbage og se på den sidste Wayne anmeldelse og den kritik og diskussion denne medførte. Så vil han måske forstå at den meget uddybende indledning, højst sandsynligt, skal ses i kontekst og altså som et svar på den uddybning der er efterlyst af mange (mig selv inklusiv) i den tidligere "anmeldelse".
Ret mig endelig hvis jeg tager fejl Jeppe. :-)

Anonym sagde ...

Ved du hvad det tror jeg er fordi du ikke giver ham en chance

tag og lyt til fx de her numre:

Daddy:

http://www.youtube.com/watch?v=YDSn0w_kwjk

Changes:

http://www.youtube.com/watch?v=P-9LVvDGBeI

JeppE sagde ...

Sorry, det er virkelig ikke noget for mig. Utroligt middelmådigt. Så vil jeg hellere høre Lil Wayne.

j

Kristian sagde ...

@ JeppeE: fordi den måde man argumenterer for noget som helst er at komme med eksempler og derefter kommentere på de eksempler. Det ved alle som har gået i gymnasiet og endnu mere på universitetet. Det er ikke nok at jeg synes at en af Jack Londons tekster handler om 'man vs. nature' ved at komme med citater fra den pågældende tekst. Derudover så synes jeg Lil' Wayne er en god rapper. Overhovedet ikke den bedste. Der ligger mange over ham, men jeg synes han er spændende og så synes jeg hans musik i mange tilfælde (Der er satme også meget lort imellem) er interessant. Nogle gange er han en idiot at høre på. Men come on Mos Def skriver da også nogle gange dårlige tekster. Eks. The Rape Over: "quasi-homosexuals running this rap shit." Ikke særlig sejt at bruge homosexuals som et skældsord.

@ MortenFriis: Det du skriver er et fint argument for hvorfor du ikke kan lide Lil' Wayne. Men anmeldelsen er bare på ingen måde lige så klart formuleret. Jeg er ikke helt enig med dig, men kan sagtens følge dit argument. Som jeg skriver ovenfor, så er der mange af Lil' Waynes sange som er noget juks. Men jeg synes han rammer plet en del gange. De dårlige såvel som de gode sange er et resultat af den måde han "skriver" sine tekster, som du også skriver. Jeg kan godt lide de frit associerede, stream-of-consciousness agtige tekster. Det er mine øjne en helt bestemt måde at udtrykke sig selv på rent kunstnerisk. Bl.a. Jack Kerouac og James Joyce brugte denne fremgangsmåde. Vi kan så diskutere kvaliteten af teksterne. Men at sammenligne Lil' Wayne med rappere, som bruger lang tid på at gennemarbejde deres tekster, holder bare ikke rigtig.

Neslom sagde ...

Har ikke hørt så meget med Lil Wayne, men synes indledningen til denne anmeldelse var en anelse tynd. Som en tidligere har nævnt, går hakkeriet på Wayne's "evner" i ring.
Da jeg ikke har hørt meget fra ham, vil jeg ikke sige noget om ham som rapper. Jeg synes bare anmelderen skulle være mere open-minded og se hvad musikken for hvad det er.

Neslom sagde ...

Glemte at nævne...

Kunstnere laver musik til forskellige situationer. Ikke alt musik er alvorligt og dybtfølende.

Tror ikke problemet er "dumme lyttere" og musikkere, der kun tænker på penge. Musikkanalerne og radioen burde give et større udbud af kunstnere og genre end de gør. De spiller de samme sange hele dagen, så den gennemsnitlge lytter får jo ikke hørt så meget forskelligt som os, der selv søger nyt musik af ren interesse.

Anonym sagde ...

"Jeg syntes, det er sindssygt, hvordan manden kan være konstant fucked og samtidig holde et niveau, der er lysår over alle andre. Hver gang der bliver udgivet et album med Lil Wayne, tangerer det samtlige udgivelser siden sidst han kom med et. Utrolig vokalist, rap-tekniker og hjernedød opfindsomhed." Citat Orgi-E. kilde: http://www.soundvenue.com/features/2011/12/08/rets-bedste-suspekts-favoritter

JeppE sagde ...

Til Orgi-E udtalelsen:

http://www.youtube.com/watch?v=35TbGjt-weA

j

Anonym sagde ...

Jeppe, i 3. kommentar skriver du at din musiksmag har udviklet sig, og at du selv har lyttet til "dårlig" musik.
Jeg vil vove at påstå at jeg er gået den fuldstændigt modsatte vej, jeg startede med at lytte til Non Phixion, Cunninlynguists, Jurassic 5, osv. osv. Altså de som holdte den "ægte" hiphop i live, de som ingen andre kunne lide. Efter snart 5 års trofast hiphop dedikation er jeg endelig begyndt at kunne forholde mig til rappere som Lil Wayne, og jeg må indrømme, at jeg synes du virker en smule hadefuld i nogle af dine beskrivelser af denne plade.
Det virker som om at dit had over det som Lil Wayne gør ved hiphop musikken overdøver din mulighed for at lytte til musikken, og faktisk tillade dig selv at høre den X-faktor som Lil Wayne uden diskussion har.
Men alligevel fedt at du forholder dig til en Lil Wayne plade efter den "bommert" du lavede sidste gang!
Ideen med denne besked er egentlig bare, at rappere som Lil Wayne altid vil være der, og selv om alle ved at grøntsager og økologi er det sundeste er det alligevel cheeseburgerz fra Mc Donalds som folk mæsker sig i, cold facts - derfor er der ikke andet at gøre end at forholde sig til de gode ting som hans musik indebærer, istedet for det omvendte..

Anonym sagde ...

Til alle jer som er utilfreds, med min udtalelse om at nutidens lytter er blevet dummere.


Da jeg sagde at nutidens lytter er dummere, er ikke ens betydende med at man uintelligent på andre områder.
Det har jeg sagt en gang, men jeg formulerede det åbenbart ikke ordentlig.
Jeg undskylder hvis i har opfattet det på den måde...


Jeg læste et indlæg der siger, at det er idiotisk, at jeg siger, at man bliver dummere af nutidens musik, og at jeg ikke respektere hvis folk synes det er det bedste i verden.
Selvom at jeg synes at nutidens lytter er dummere end tidligere, betyder det sku ikke at jeg ikke respektere deres mening om det.
Hvis folk vil høre Lil Wayne, T-Pain osv., så skal de da selvfølgelig have lov til det.


Der er skam heller ikke dumt, hvis man bare vil have noget musik, man vil danse eller holde fest til.
Det jeg mener er at det man er en dum lytter, hvis du seriøst påstår, at Lil Wayne den bedste rapper overhovedet.
Dette er et statement som RIGTIG mange på youtube, og diverse andrer sider som folk påstår han er.


Der er grupper hvor folk vil fordybe sig i musikken, grupper hvor man egentlig er ligeglad, og bare vil høre lidt her og der og så til sidst er der gruppen af de dumme lyttere, som går rundt og kommer med udtagelser, om musik de simpelthen ikke ved noget om det, eller bare siger ting, som bare er forkert.
At sige Lil Wayne er en god rapper ER forkert.
Jeg skal endelig give et argument for det, hvis i vil have det, men det vil nærmest bare være at gentage det der allerede er sagt.


Og til sidst igen dette, betyder ikke at disse mennsker ikke dumme på andre områder, men kun på musik.
Jesus kristus forsatan, er det jeg siger virkelig så forkert?!


Måske skulle jeg aldrig have bragt ordet: Dum, på bane.
Så kald det mindre begavede på musik området, eller hvad i vil. Men jeg står ved det jeg siger, og hvis folk er vrede, har ondt i røven over det og mener jeg er møghamrende hellig må det være på den måde.
Beklager for at bringe sind i kog, men det er altså min mening.


I øvrigt kan en udtagelse fra Orgi-E, eller meninger fra Deacon The Villain, Brother Ali og Macklemore ikke lave om på det. Også selvom de nok er musikalsk begavet.

Fed reaktion på af Jeppe på Orgi-E udtagelsen. Thumps up for det.

J

JeppE sagde ...

Nej den "bommert" er der tilsyneladende nogen der ikke kan komme sig over. Jeg synes på ingen måde det var en "bommert". Usaglig måske, men stadig kort og præcis.

Du siger at Lil Wayne har x-faktor, og at det ikke kan diskuteres. Jo! - Det kan sgu diskuteres, og det er det vi gør nu, - det er lige billigt nok sluppet det der.

At Lil Wayne har x-faktor kan både være rigtigt og forkert. FORKERT hvis vi antager, at x-faktor betyder, at han kan noget ekstraordinært, som gør ham til et musikalsk unikum - for det er han ikke efter min mening. RIGTIGT hvis vi antager, at det er den samme x-faktor som Martin, Lida og Sara tilsyneladende er i besiddelse af, for de kan, helt ligesom Lil Wayne, ikke en skid, og er kun noget i dag pga medie-popularitet og gode producere i ryggen.

Men jeg er så også en af de få, der spiser mere grønt og økologisk end burgere fra McDonalds. Og 1000 tak for den metafor forresten, for den understreger virkelig min pointe så smukt:
Når du spiser en cheeseburger fra McDonalds, så smager den okay undervejs, og man er sådan set ganske tilfreds med sine slatne fritter, vand-fortyndede cola og syntetiske bøf, men der går ikke lang tid efter måltidet før sulten melder sig igen, og man har brug for noget mere, noget andet. Lil Wayne er i min bog lige så slatten, fortyndet og syntetisk som en McD menu, og hans musik stiller ganske simpelt bare ikke sulten.

j

Anonym sagde ...

Nu har jeg aldrig set Lil Wayne live eller noget, men at sige at han har X-factor og at det ikke diskuteres, må indebære at han er præsterer med et fedt live-show eller noget lignende, når han nu ikke er en god rapper. Han er ikke inbegrebet af x-factor, hvis x-factor er forstået som et musikalsk unikum.
Han må kunne et eller andet, der får folk til at elske ham, og jeg tror ikke det har noget med musikalske evner at gøre, for, i følge mig, er manden bare ikke specielt dygtig til det han laver.
Jeg ville gerne vide hvad det er han gør så godt, der får folk til at elske ham så meget!

-S

Anonym sagde ...

Men forhelvede, cheezeburgersne smager jo ganske udemærket, og når man lige rammer pickle'sne er det jo for svedigt, og for mig er "Dr. Carter" en af disse skiveskårne syltede agurker på denne plade..
At du vælger at fremhæve de svageste linjer fra denne sang synes jeg bare er lidt en skam, da det i mine øjne gør det til en mere subjektiv, end en objektiv anmeldelse..
kunne ikke lade være med at viderføre cheezebruger metafor, trololo

MortenFriis sagde ...

@Jeppe
Selvfølgelig refererer Mack til Lil Wayne får at understrege sit budskab, men jeg tror bestemt ikke, at det UDELUKKENDE er derfor. Det er trods ikke kun i en enkelt linje, han nævner det. Linjerne ” Rationalize the shit that I'd try after I listen to dedication. But he's an alien, I'd sip that shit, pass out or play Playstation” indikerer i høj grad, at han rent faktisk interesserer sig for hans musik. Han kritiserer afgjort Lil Waynes livsstil og opførsel som rollemodel, men ikke hans musik.
Brother Ali er ganske rigtigt et utroligt positivt menneske, der prøver at respektere alt og alle, men han har trods alt lavet en hel del sange, hvor han tilsviner ringe rappere. Desuden faldt hans kommentarer ikke i et interview, men på twitter, hvor han helt uprovokeret tog Lil Waynes musik i forsvar. Nogen gange bliver man bare overrasket over kunstneres musiksmag. Jeg havde f.eks. aldrig nogensinde gættet, at selvsamme Brother Ali’s all time favorit er Jay-Z.
Med hensyn til Deac, tror jeg ikke forklaringen er mere kompliceret end at han har en utrolig bred musiksmag : )
Selv om det er off-topic bliver jeg lige nødt at kommentere på det med Cunninlynguists. Du har selvfølgelig helt ret i, at det hovedsaligt er små uafhængige blogs som din egen, der omtaler dem og QN5 generelt, og det er jo også derfor, deres fanbase vokser så langsomt. Men hver eneste måned er der et par stykker, der opdager dem og stiller spørgsmålet, ”hvorfor finder jeg jer først nu??”, og det er i den sammenhæng, at folk som dig gør en klar forskel. Det store billede er der nok ikke rigtig andre end QN5 selv, der kan ændre på. En af de vigtigste grunde til, at CATM er blevet udskudt, er jo netop, at Tone og Kno mener, at pladen har potentiale til at ramme langt flere, end det ville være tilfældet, hvis de udgav det med den mangelfulde promovering, de har til rådighed på nuværende tidspunkt. Jeg glæder mig sgu til at se, hvad de har fundet på, og håber at det lykkes dem at nå ud til de folk, det vil nå ud til. Det fortjener de, og det fortjener HipHop.
@Kristian
Det er netop kvaliteten af Lil Waynes tekster, der i mine øjne gør dem rasende uinteressante. Jeg kan sagtens se det spændende i den kunstform, du beskriver, men hvis de frie associationer i langt de fleste tilfælde er indholdstomme, så er de ikke meget værd i min optik. MF DOOM og Aesop Rock har lidt af den samme ”rodede” måde at skrive tekster på (i hvert fald vurderet ud fra mit, indrømmet, begrænsede kendskab til deres musik). Forskellen er bare, at der oftest lader til at ligge langt dybere tanker og mere substans bag deres strøtanker, og at de benytter sig af komplekse metaforer og leg med sproget på et niveau, hvor Weezy slet ikke kan være med. Originalitet er altid et glimrende udgangspunkt, men det bliver nødt til at bakkes op af noget kvalitet og substans, før at det kan kaldes god lyrik i min verden.
Men tak for et sagligt og interessant svar.

Uanset hvad man mener om Jeppes anmeldelse, må man i hvert fald sige, at den har startet en utrolig spændende debat.

Energetikk sagde ...

SÅ fed diskussion! Jeg er enig med stort set alle kommentarer. Jeg ville gerne komme med mit input, men det ville bare blive gentagelser..
Blot én ting: lyttere/"dumme lyttere" er bare blevet for dovne til at skulle arbejde for det. Teksterne skal helst være så simple og så håndgribelige som muligt, og det er dét der (in my opinion) smadrer musik.. Jeg ville ønske flere ville være villige til at "arbejde" for at fordøje/forstå - og elske - musikken.. Tag fx Cunninlynguists' A Piece Og Strange og Oneirology, hvor der virkelig er arbejdet igennem for at holde et "øvre" og underliggende tema - det tager tid at fordøje og forstå albums som disse, men den følelse det giver langsomt at finde den røde tråd gennem hele albummet og derefter finde endnu en rød tråd med dybere og mere skjulte meninger, er bare ubeskrivelig...
Håber de tågede ord giver ligeså meget mening hos jer andre ;)

Kim/Energetikk

JeppE sagde ...

Jamen jeg co-signer det du siger 100% Energetikk.
Og ja, igen, hvor er det fedt at vi kan få en så fed debat ud af det. Det mest- og bedst debatterede indlæg i bloggens historie - smukt

<3

j

Anonym sagde ...

Jeg er enig i at dette album absolut er blandt hans dårligste-dog med få gode ting. Samtidig tror jeg ikke at Wayne er en kunstner der skal forstås på et enkelt album.
@Maja
Du siger i et indlæg at du har lyttet til alle fire Carter albums. Jeg kan ikke forstå hvordan du kan kalde nutidens unge for "dumme" lyttere, når du kritisere Tha Carter I og II?? Tag nu f.eks. "Hustler Music" en af Lil Waynes dybeste og nok også bedste sange. Man kan mærke at han virkelig lægger hjertet i sangen. Der er mange flere eksempler på både TC I og II. Et andet rigtig godt eksempel er "i miss my dawgs" som er dedikeret til de tidligere "Hot Boyz" medlemmer-Juvenile,Turk og BG. En rigtig dyb sang. Jeg kan ikke tro på at du virkelig har lyttet til de to albums.

J

Anonym sagde ...

Du er jo skræmmende uintelligent!!! Jeg har fulgt hip hop siden jeg var en lille dreng. Folk der ikke forstår sig inde for genren burde ikke udtale sig. Jeg kunne ikke læse mere end to sætninger, jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke rappere du faktisk nyder at høre på. Lil Wayne lavede hip hop historie med The Carter 3 så måske burde du kende genren inden du begynder at disse en levende legende!

JeppE sagde ...

Lil' Wayne skrev historie med 'Tha Carter III' - ja. Hitler skrev også historie med holocaust. At skrive historie behøves ikke at være en god ting.

Hvis du vil vide hvem jeg kan godt lide at lytte til, vil jeg foreslå at du bladrer nogle anmeldelser igennem for at danne dig et indtryk. Man hvis du ikke kunne læse mere end to linjer her kommer du nok ikke meget længere i størstedelen af de anmeldelser jeg har skrevet.

J