NaS & Damian Marley - Distant Relatives

"Discover a world before this world, a world burried in time /
Uncovered with rhyme"

Kan i færdiggøre denne linje: "Sometimes I can't help but feel helpless, I'm having daymares......"? - Jep, Nas og Damian Marleys første samarbejde "Road To Zion", fra Damians Welcome To Jamrock, er for længst blevet en klassiker. Da rygtet slap ud om, at de to arbejdede på et projekt sammen, var det derfor også - for mit vedkomne i hvert fald - en af de slags nyheder, man næsten ikke turde tro på, i frygt for at blive grusomt skuffet. Det skulle heldigvis vise sig, at de ikke bare var igang med et-eller-andet projekt, men muligvis det mest ambitiøse, betydningsfulde, universelle og for-alverdens-gode-grunde vigtigste hiphop projekt skabt i årevis.

Og nej, dette er ikke et af de typiske projekter, hvor rige musikere går sammen og (mis)bruger deres berømthed til at producere musik, der kan få dem til at stå frem som nogen, der faktisk interesserer sig for alverdens problemer, og samtidig gøre dem en god del rigere på vejen. NaS og Damian har hele hjertet med, og overskudet går udelukkende til bygninger af skoler i Afrika, der, om man må, er hovedperson i de barske, rå, hårde og smukke fortællinger. I lige så høj grad som det handler om nød, fattigdom, død og sygdom, handler det også om kærlighed til kontinentet, der trods alt ikke kun huser kriser og katastrofer.

Flere gange er de ellers tæt på at gå i klichéfælderne. Der er storladne børnekor, og flere af de storladne produktioner minder om noget, der kunne have været en corny støttesang. Men når NaS og Damian åbner munden, så er det pludselig en helt anden liga. Uanset hvor pompøst og Løvernes Konge -agtigt det end måtte lyde, gør det lyriske indhold pladen til en ufattelig tour de force bestående af øjenåbnere, klumpe i halsen, og glædestårer.

Og hvad er der i grunden galt med Løvernes Konge? Jeg elsker Løvernes Konge!

De afrikanske instrumenter og de sjælfulde kor er flittigt brugt, hvilket danner grundlag for en sublim rød tråd. Samples bruges også, men en større hær af musikanter (af kød og blod!) har også været forbi studiet (check wikipedialisten for gæstemusikere, det er vanvid), så der bliver både jam'et, spillet soloer og meget andet. Det gennemgående organiske feel, der læner sig tæt op af Damians reggaerødder, resulterer i en sublim lydside. Storebror Stephen Marley har produceret tre skæringer, deriblandt en af albummets absolutte perler, "Patience", der nok bedst viser, hvor mange følelser der er involveret. Damians åbningsvers er et af de stærkeste jeg har hørt i længere tider. Lyt her, og læs med nedenfor:

"Some of the smartest dummies /
Can't read the language of Egyptian mummies /
An' a fly go a moon, and can't find food for the starving tummies /
Pay no mind to the youths /
'Cause it's not like the future depends on it /
But save the animals in the zoo /
'Cause the chimpanzee dem a make big money /
This is how the media pillages /
On TV the picture is, savages in villages /
And the scientist still can't explain the pyramids /
Evangelists making a living on the videos of ribs of the little kids /
Stereotyping the image of the images, and this what the image is.... /
You buy a khaki pants, and all of a sudden you a say a Indiana Jones /
An' a thief out the gold, and thief out the scrolls, and even the burried bones /
Some of the worst paparazzis I've ever seen and I ever known /
Put the worst on display so the world can see /
And that's all they will ever show /
So the ones in the west will never move east, and feel like they could be at home /
Dem get tricket by the beast /
But a where dem ago flee when the monster is fully-grown? /
Solomonic linage whe dem still can't defeat /
And they coulde never clone, my spiritual DNA that prints in my soul /
And I will forever own lord..."

NaS skuffer naturligvis heller ikke. Hans store problem har altid været at vælge beats til hans plader, så det klæder ham virkelig at blive sat sammen med brødrene Marley, der ikke kan leverer under det fantastiske. På de intet mindre end episke "Africa Must Wake Up" og "My Generation" brillere New York rapperen, og på "In His Own Words" og "Leaders" bliver vi mindet om, hvorfor han i sin tid blev en hiphop legende. Det er også herligt at opleve NaS og Damian på "As We Enter", hvor det mest af alt bare handler om at have det sjovt, flowe fedt og, ligesom et lykkeligt ægteskab, færdiggøre hinandens sætninger. Fremragende!

Et både GAFFA og Soundvenue kan give denne plade 3/6 stjerner og mig et mysterium af de helt store. Jeg står fuldkommen uforstående overfor det faktum, at man ikke kan se, høre og anerkende et album af denne kaliber. Jeg er langt mere enig med GameReactors musikanmelder Philip Gyde Poulsen, der går så langt til at give pladen 10/10. Et udødeligt mesterværk er det nok ikke, men hvis et sådan skal skabes i vore dage, er dette nok den rette vej at gå. Jeg vil i hvert fald ikke tøve med at kalde det et af årets største udgivelser.

5/6