onsdag den 24. december 2008

Jedi Mind Tricks - A History Of Violence



Da jeg hørte nyheden om at der var nyt på vej fra Jedi Mind Tricks lejren, og jeg kort efter fik adgang til de to fantastiske førstesingler "Monolith" og "Godflesh" via Babygrandes hjemmeside, der begyndte jeg at tro på, at en ny klassiker kunne være på vej fra den legendariske gruppe.
Der skal desværre ikke meget mere end en enkelt gennemlytning til at finder ud af, at man er blevet taget alvorligt ved næsen. De to førnævnte numre er mere eller mindre det eneste der er værd at lytte til på pladen. Resten er så sønderrivende ligegyldigt, svagt og forudsigeligt, at jeg vil vove at påstå, at gruppens 7. album her er deres ringeste til dato. Den egentlig grund til dette: deres halvhjertede forsøg på at kopiere deres forrige materiale. Jeg er sikker på, at de har fulgt deres tidligere formularer ned til sidste sygelige detalje. "Hvad skal der til før at vi kan lave en "Visions of Gandhi 2?". Første fejl på den lange liste: genindsættelsen af Jus Allah. Jeg har altid synes, siden han gik solo efter Violent By Design, at han er en af de dårligste rappere der kan opstøves i industrien, og på "A History" beviser han gang på gang, at jeg nok har ret! Samtlige stik-ords-flow vers han disker op med, er plathed på plathed, og så giver det ganske simpelt ikke mening! Det er næsten morsomt, for første gang jeg hørte "Monolith" og blevet slået i ansigtet med Jus Allahs super-arrige lyrik, synes jeg egentlig det lyd rimelig i orden, men da jeg så begyndte at lytte til ordene og indholdet i hans vers, måtte jeg grine højlydt, for det er så dumt og meningsløst at alt rationel mening i at genindsætte ham er umulig at se fornuften i. Desværre er Vinnie Paz ikke meget bedre. Han er bare dum på en anden måde! Han rapper fx på "Butcher Knife Bloodbath":

"Why we in Iran if all that we want is Osama /
Why we in a jam if all that we want is Obama."

Hmm... Sidst USA var i Iran var sidst i 70'erne. Måske har Vinnie Paz tænkt, at 'Iran' rimede bedre med 'Jam', og så var det historisk korekte ikke så vigtigt (?). Det skal jeg ikke kunne sige, men hvad jeg med sikkerhed kan sige er, at 'Fuck hvor er det dog dumt!'. Hvordan skal man på nogen måde kunne tage dét alvorligt?
Anden stupide fejl på vejen til at genoplive deres gamle stil, er, at alting handler om vold. Folk begyndte at holde af dem på "Violent By Design", hvor hovedemnet var VOLD. Derfor handler det hele om vold. Og det er så påtaget åndsvagt udført, at det er til at brække sig over. Numrenes titler siger det hele; "Godflesh", "Terror", "Butcherknife Bloodbath", "Death Messiah", Death mig her og Death mig der. Og der er selvfølgelig ingen af de så cool-sounding titles der har nogen egentlig betydning.... overhovedet! Og så får vi også en ordenlig omgang "BLLLLAAAOOU" på hver eneste nummer. Jeg ved ikke hvordan man staver til den 'lyd' men i kender den godt, en gorilla agtig, primitiv lyd der udsendes fra primater når man skal lyde rå. Vinnie behersker den bedre end nogen anden!
Den største fejl, og den jeg er mest bedrøvet over, er at selv Stoupe fejler på det meste af albummet. Han gør alt hvad han kan for at få de gamle storladne produktioner frem. På "Terror" forsøger han ihærdigt at genskabe den klassisk-inspirerede lydside som skabte mesterværket "A Storm of Swords" på Visions of Gandhi. På "Butcher Knife Bloodbath" gør han det samme, prøver at lave en "Blood In Blood Out 2" med mandestemmer som opbakning. På begge fejler han drastigt. "Death Messiah", "Séance of Shamans" og "Heavy Artillery" har alle tre noget tilfældigt; åndsvage navne og stor set samme produktion. Samme ligegyldige produktion. "Trail of Lies" har et fedt beat, og Vinnie forsøger at være socialt bevidst, hvilket på ingen måde lykkedes da det er svært at tage en person seriøst, når han på 13 ud af 14 optræder som voldspsykopat, og så pludselig forsøger at redde verden. No Good.
A History of Violence er årets skuffelse, og Jedi Mind Tricks' lavpunkt i deres karriere.


2.5/6

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Enig, en virkelig tynd plade, men "Godflesh" kunne meget vel stå til at være årets banger:)

Faktisk synes jeg "Trail Of Lies" er et superfedt nummer, kan godt lide at Vinnie er begyndt at tage fat i nogle mere seriøse emner, som f.eks "Shadow Business" og "Uncommon Valor" fra sidste plade:)

Men ellers, fair anmeldelse:)

JeppE sagde ...

"Godflesh" ER årets banger, no doubt - men resten af albummet kan bare ikke rigtig følge med. Og ja, hvis Vinnie lavede en plade med tekster a la "Trail of Lies", så kan vi begynde at snakke

Anonym sagde ...

Jeg tror personligt, at Stoupe, saa smaat er ved at samle sine gode beats til hans egen debut, hvorimod at Jedi Mind jo er et brand som alle kan genkende, saa hvorfor goere saa meget ud af det?
Well, det er bare det jeg haaber, for ellers saa er Jedi doede i mine oejne... Jeg troede dette ville blive et godt hiphop aar, men saa kom Kanye, Common og Jedi, men nu er jeg altsaa ikke helt saa sikker, desvaerre :(

JeppE sagde ...

Jeg har ikke hørt noget om nogen debut, men det kunne da være en undskyldning. jeg håber han har noget kogende