Rhymefest - Blue Collar

Noget jeg elsker at gøre ind imellem hvis jeg fx har tidlig fri fra arbejde og har lidt ekstra tid, er at kigge forbi enten Soundstation eller Mint på Gl Kongevej, og så kigge en masse hiphop albums igennem. Man kan altid finde en helvedes masse fornuftige ting til fornuftige priser, og nogle gange kan cd'erne være så billege, at jeg oftest køber dem, selvom jeg ikke aner hvem kunstneren er. Det fedeste ved det er nemlig, at man kan få hørt nogle sjædne albums igennem, eller albums som man ikke rigtig har fået taget sig sammen til at købe, fordi man ikke helt er sikker på kvalitets niveauet. Den anden dag spenderede jeg så en time eller halvanden i Soundstation, som har et fremragende udvalg af hiphop titler, nye som gamle, kendte som sjældne. Jeg endte med at gå derfra med blandt andet Rakim's "The Master", Mr. Lif's "Mo'Mega" og Hieroglyphic's "Full Circle"; 3 helt fantastiske albums, hvis kunstnere jeg godt kendte, men jeg havde alligevel aldrig fået hørt deres materiale igennem. 3 superbe overraskelser, og hvis jeg husker rigtigt, kostede det mig omkring de 160 kr,- for de 3. HAVDE de så været dårlige eller bare mindre gode, så havde det ikke været det store tab.

Den største overraskelse jeg fik med mig hjem til gengæld, var Rhymefest's "Blue Collar". Jeg havde hørt den Kanye West producerede "Brand New", som ærlig talt er en halvlunken omgang pladder. Udover Kanyes geniale linje "Ralph Lauren was Borrin' before I wore'em", så formåede nummeret aldrig at overbevise mig til at købe hele albummet. Men da jeg den dag så at jeg kunne få den for en 50'er, tænkte jeg at nu måtte det være. Og det er jeg ganske glad for.

Man skal ikke kigge langt i bookletten før man finder ud af, at Kanye Wests næsten ingen rolle spiller. De to rigtige bagmænd bag pladen, er igen ringere end No Id og Mark Ronson, to brilliante producerpersonligheder, der har slået hovederne sammen for at hjælpe Rhymefest godt på vej. Og for søren da hvor det kan slå gnister når de to troldmænd folder sig ud.
Foruden den storstilede Just Blaze banger der åbner albummet, har albummet rigtig meget at byde på helt musikalsk. No Id er ren klasse, det ved man. Mark Ronson KAN ikke fejle, det er han simpelthen for god til! Cool & Dre leverer to beats der er udemærkede, men alligevel nok er pladens mest ligegyldige. Emile donerer også to beats, hvoraf det ene, "Bullet", muligvis udgør pladens bedste nummer. Rhymefest rapper:

"Straight Outta Highschool he didn't know what to do /
Wanted to go to college but no money was nothin' new
He got approached in the mall by an army recruit /
told him >if you want to go to school we got money too,
Sign up at eighteen you be out when you're twenty-two< / He joined the army airborne, got his uniform went to bootcamp got some discipline, Iraq is where they shipped him He's in the mission where bullet flyin' and missin' him wishin' he was a kid again with his family back i Michigan / In the midst of fighting militiamen, one round took down six of them he ain't really a killer though, takin' alot of risk / this is what a poor person do for a scholarship he turned around and got a face-full of hollow-tips But don't be mad - he died for the flag"

- Efterfulgt af et forrygende omkvæd af Citizen Cope.
(IKKE OFFICIEL VIDEO)




No Id bringer en af hans gamle klassikere tilbage med nummeret "Sister". Det er da samme beat som til Common's "A Penny for my thoughts", som Kanye West, der jo siger at No Id er hans mentor, brugte til 213's "Another Summer". Nu er det så No Id's tur igen, og det er der kommet en rigtig lækkerbisken af en sjæler ud af.

Lyrisk er Rhymefest også lidt af et overset vindunder. Han er ikke en højtråbende poet, men hans flow og hans leg med ord gør ham til en habil rapper. Da Kanye West skulle skirve teksten til "Jesus Walks" bad han Rhymefest skrive et vers, og så har Kanye faktisk taget det meste af "hans" vers fra det som Rhymefest skrev. Rhymefest's originale vers ligger et sted på youtube. Ligeledes måtte selveste Eminenm tilbage i hans storhedstid se sig slået af Rhymefest, som tog titlen fra ham til Scribblejam finalen for nogle år tilbage. På "Blue Collar" viser han også lidt af hvert, hans legebarns-flow hvor han angriber numre med finurlige og kringlede rim, og på andre numre bevæger han sig ud i komplicerede flows der bringer tankerne tilbage til midt-halvfemserne. Tematisk vis spænder han brædt. På "Devil's Pie" rapper han

"Tell satan I don't owe him a thing /
slingin' them O's and now he got my soul in his sling
I know I messed up a couple of times /
bust some nines on anybody fucking with mine
that's when my life got disasterous, I was blasphemous /
I know my momma didn't ask for this
you got them deamons waitni' for me with the caskets lit /
Please Lord, let this bastard live"

Men på den dansegulvsvenlige "Fever", hvor NO Id sampler La Lupe's nummer af samme navn (fucking genialt samplet!) skruer Rhymefest op for charmen, og erklærer

"So many fine chicks shit's gettin' monotonous /
But still I love the way that she shakes her marrrrracas"

med ekstra tryk på rulle R'erne. Party banger! Sørg for at have skruet HELT op!




Alt i alt er "Blue Collar" et virkelig fedt album, der har mange aspekter både lyrisk er musikalsk. Mark Ronson og NO Id's samarbejde giver pode, og Rhymefests debut er yderst anbefalelsesværdig. Hold øje med hans kommende "El Che" som foruden de gamle hoveder også vil have DJ Premier på lydsiden.

5/6