Theory Hazit - Extra Credit

Jeg havde oprindelig tænkt mig at starte denne anmeldelse med at udråbe Theory Hazits "Extra Credit" til 2008's hidtil bedste udgivelse, men så så jeg at den blev udgivet i 2007, så det er mig der har været lidt langsomt ude! Istedet vil jeg så sige, at det er det bedste jeg har hørt i 2008.
Dette er en lidt offensiv indledning, indrømmet, og der er ikke efterladt megen tivl om en afsluttende karakter, men ind imellem er det meget dejligt, bare at kunne kaste tonsvis af roser efter en udgivelse og ikke tænke på at være negativ (hvilket jeg jo ellers altid er). Faktisk tror jeg ikke jeg har måttet investerer i så mange roser siden "Below the Heavens" udkom, og på nuværende tidspunkt burde de fleste af jer allerede være overbevist nok til at flyve direkte ned i jeres lokale pladebutik og lange 150 kr,- over disken, efter at have spurgt om "den nye med Theory Hazit....".
Hvis man skal være realistisk, så ville sælgeren bag disken nok svare "vaffer'en...?", men lad os nu blive ved det.

Der er 3 slags kunstnere indenfor hiphop verdenen i dag:
Der er dem der leger bedemænd, som hovedkuls vover sig ud på dybt vand ved at erklære hip hoppen for død, og begrave den. Yderst disrespektfuldt og forræderisk.
Så er der dem der tager kampen op, fatter spaden og graver kisten op, for at give den stolte kultur førstehjælp.
Og til sidst har vi dem der står på sidelinjen og griner af de to førstnævnte, når de finder ud af at kisten var tom, og hip hoppen aldrig har nærmet sig tilstanden "død". Dem, der fortsætter som om intet var sket, og som om genren stadig er på toppen, som den helt korrekt er.
Theory Hazit hører under den tredje gruppe, for han laver hiphop i kunstformens reneste form. ægte backpacker hiphop, ikke hørt ligende i meget meget lang tid.

Theory Hazit, som på trods af det gruppe-lydende navn altså er én rapper, kommer fra Cincinnati, en del af regionen der før har skabt hiphop personligheder af kæmpe kaliber, som fx Common.
Theory Hazit (som fra nu af går under navnet TH) er lidt af en wunder-kind. Ikke alene er "Extra Credit" tætpakket med tekster, skrevet med en så fin fjerpen, at det der kommer ud af mikrofonen slår så jern hårdt, at de fleste af hans kolleger burde gøre klogt i at spidse ører. Han producerer også selv det meste, og óm han kan producere!!? Produktionerne er guddommeligt sprøde, og alle de rigtige ingredienser røres perfekt rundt i en guldbelagt gryde. Så skulle der ikke være nogen tvivl om hvor på skalaen vi befinder os. Så med fanatisk flot lyrik, hæsblæsende beats der for det meste banger godt og grundigt igennem, og med majestætisk scratch af hans trofaste dj PF Cuttin', lader det til, at the stars are in line, og et brag af et show kan begynde. Men en sidste ting der er vigtigt at nævne, som fast bestandel af hans univers, er hans catchy hooks. Selvom de her ustyrligt sjælfulde omkvæd ikke er noget man normalt forbinder med "ordenlig" hip hop, formår TH at inkorporere uovertrufne omkvæd til mange af numrene. Lidt ligesom hans regions-kollega Kanye West, ulmer der konstant en fascinerende tilgang til soul genren, som ikke kun nuancerer hele billedet af ægte hiphop, men som også gør, at et større publikum vil føle sig velkommen til et vidunder, der normalt har en forholdsvist snæver fanskare. Man fornemmer lidt at en reformant i TH, en titel han med lethed ville kunne bære.
Vi kan starte med nummeret "I Just Wanna Go Home", der indeholder alle de førnævnte elementer. Beatet lyder uhyggeligt meget som en 9th Wonder produktion, en fra den rigtig gode skuffe. Omkvædet synges af en ukendt kunstner, men stemmen er noget nær det tætteste man kommer John Legend, hvilket i sig selv er fantastisk. Og den selvbiografiske lyrik, om hvordan et ganske normalt liv ender galt, idet han opsøger lidt fare i hans trivielle hverdag, er ganske simpelt enestående. Så selvom omkvædet er ultra lækkert, går det med sikkerhed lige i hjertet på alle hiphop hoveder. (Dette er ikke musikvideoen, det er "bare" en tilfældig fyr der har animeret en passende film til sangen, som jeg faktis synes er meget sjov. Den bakker lyrikken godt op hvis man skulle have svært ved at forstå)



Hvis man skal tage de sure kritiker-briller på, og udpege noget negativt ved "Extra Credit", så må det være hans konstante referencer til kristendommen og hans kærlighed til Jesus. Dette er ikke noget der for mit vedkommende sænker kvaliteten af pladen, men jeg vil stadig finde det forståeligt hvis nogen synes det bliver for meget. De fleste rappere er jo kristne på den ene eller den anden måde, men THeory Hazit dyrker virkelig kristendommon, og man er ikke i tvivl om, at han har et spirituelt budskab med denne plade. Man vil støde på linjer der omhandler hans tro hele albummet igennem, men sjovt nok har han ikke udvalgt én sang til emnet, han har sløjfet enkelte linjer ind i hver sang, så den røde tråd bliver billedet af kristendommen, og hvordan man igennem erkendelse og tilbedelse af Jesus Kristus kan komme igennem alle livets problemer. Et til tider lidt for prædikene budskab, men når det leveres i så impulsgivende hiphop, så kan det kun glæde mig. Som sagt er det jo også bare for at finde et-eller-andet dårligt at sige! Han rapper fx på titelnummeret:

"Now you can let the wind sway you, blow you down until you bite the dust /
or you can spread your wings and let the wind lift you up
You can get rich or die trying all your life /
or you can try dying to live eternal with christ"

Faktisk er nummeret "Extra Credit" en af de stærkeste sange, ikke mindst på grund af den religiøse undertekst. Beatet er næsten ubeskriveligt godt. Istedet for at sætte ord på kan i selv bedømme her:



Theory Hazit er heller ikke bange for at lukke os lyttere meget tæt ind på hans private liv, og her mener jeg ikke kun hans erfaringer med kristendommen, men følsomme emner som familie og kærlighed, som de fleste "toughe" rappere holder sig fra, bliver vidt præsenteret med en ømhed sjældent hørt. På nummeret "Hello Kiddeez" leverer han linjer, som jeg ikke tror er rappet ligende i hip hoppens historie:

"Dear Ruben, you were six when we first met/
askin' me alot of questions I would never forget.
Like "are you gonna be my new dad" man that was pressure /
I just left it off with the two and said "yes of course, i got your back to the death of me"
my follower weren't really there for me/
so this day with him i'm tryna' make peace.
You remind me of my brother growing up with single mother with the streets to look up to /
Just know that I love you.
Biologically you're not mine, but still you're my son /
used to be so la court and you ill on the drums.
Just being around you encourages me to be an example /
remain humble and god will have you."

- Jeg er ikke helt 100% sikker på at det er sådan teksten er ned til hvert ord, det går forholdsvist hurtigt. Men det essentielle er ikke til at tage fejl af, og det er ganske prisværdigt.
For at generaliserer lidt, for hvis jeg skal gennemgå alle numrene og sætte ord på hvorfor de er så gode som de er, så kan det blive en lang anmeldelse. Istedet vil jeg sige, at de førnævnte eksempler er ganske ens for hele albummet. Sublime produktioner, et ustyrligt flow med tilhørende sunstanstunge tekster, og et budskab der, selvom man ikke lige synes kristen hiphop er det fedeste, er stærkere end man vil opleve andetsteds.

Man kan sige at Theory Hazit har en umådelig stærk tro. Hans tro på gud er selvfølgelig den ene side af det, men evnen til at forholde sig trofast til hiphoppen og holde den kørende er uden tvivl den anden. Jeg er sikker på, at så længe der findes folk som TH er hiphoppen udødelig, for han bliver med hvert eneste nummer ved med at minde os om, hvad musikken står for, og hvad den gør for os, folket.
Tag fx NaS, der var den første til officielt at erklære hip hoppen for "død" med hans seneste album. En rapper af hans kaliber MÅ da vide, at der er folk som TH, Blu & Exile, Blue Scholars og Lupe Fiasco ude, og i mine øjne kan det ikke blive mindre hiphop'et at miste troen til genren, samtidig med at disse folk ånder. At han endda forklarer det over et Will.I.Am beat gør det ikke bedre (jeg er vild med Will.I.Am, men til et nummer med det navn kan man ikke bruge andre end Premo, Pete Rock and the likes...). Jeg mistede meget respekt for NaS da han kom med det udsagn, for gang på gang er man blevet mindet om, hvor fedt det er at være tilhænger af en så vellevende bevægelse.

For at runde "Extra Credit" af, MÅ jeg poste endnu et track, for TH afslutter selvfølgelig det hele med at tage os ind i kirken til en ghetto-ode, der er besmukket med et gospel kor. Det er en fremragende fortælling, og med "Ghetto" som afsluttende nummer, kan det næsten ikke komme tættere på "Classic"-status

5.5/6