Rapublik1 - Surströmming

Rapublik1's debutalbum Surströmming indledes naturligvis med lydsiden fra den famøse video, hvor en gruppe hårdkogte Texanere prøvesmager den svenske delikatesse, med et vældigt brækgilde som følge. Hvorfor har Rapublik1 valgt at navngive deres første langspiller efter denne grusomme herlighed, spørger du sikkert? Måske fordi beatsne er stinkende tunge, rimene ildelugtene hårde og de lyrisk sure opstød utallige? Eller måske fordi, at gruppens førstefødte er en kondenseret omgang råddenskab, som 9 ud af 10 ville holde sig langt fra?

     Svaret skal nok findes i en blanding. Som en nyåbnet dåse surströmming har Rapublik1's debutskive en umiddelbar lugt, der vil få de fleste til at bakke tilbage. De har simpelthen skabt det mest ensporede og tematisk snæversynede rap-album jeg mindes at have hørt på dansk nogensinde. Det handler om at være sygt syg real backpack hæphåp'er og absolut intet andet. Dertil er produktionerne fuldstændigt ensartede: grumt tunge bangere, komplet frigjort for pæne melodier og som udelukkende har til formål at brække nakker i flæng. Den lyriske spændvidde er uhyre smal og variationen i produktionerne farligt trang, hvilket nok vil få et par stykker til at gå i en bue uden om pladen.

     Men! Jeg har ladet mig fortælle, at forcerer man først den fæle stank fra surströmmingen og får den smurt på et stykke fladbrød med rødløg, creme fraiche, tomat og dild, skulle det være en himmelsk delikatesse, og på samme måde viser Rapublik1's Surströmming sig at byde på meget mere, end det umiddelbare førstehåndsindtryk.

"Rapublik1 / Brækker din arm, bare for at tegne på gipsen - vi sygt syge!"

Det passer, at Rapublik1 gør en kæmpe sag ud af at være "real", men hvor mange andre "real" rappere ofte ser sig blinde på og farer vild i deres egen realness, og ufrivilligt reducerer den til det rene karikatur, har PsoriaKriz, Petta Bo Bedre og AndersAnderledes nok humor og selvindsigt til at se både sarkastisk og ironisk på deres "realness". Dette gør Surströmming til en usædvanlig sjov plade - på den skarpe måde, forstås - inden for backpack-genren. Tag bare "Født til det": en rablende vanvittig fortælling om, hvordan Rapublik1's medlemmer hver især er født til at være "real" - ikke på en fesen "it was meant to be" måde, men på uhyre bogstavelig facon. Fra PsoriaKriz lyder det: 

"Jeg blev skidt ud på jorden midt i en cypher foran Johnny's /
Min mor nægtede at amme så hun stak mig et par 40z /
(...) Når jeg sku' sove blev der bustet hårde punches højt for mig /
Det var så'n jeg blev en hardcore hiphop muhfuckah /
Og jeg blev skudt ni gange før jeg fik skoldkopper"

Petta Bo's opvækst var ikke meget bedre: "Hvis mine rim ikk' var perfekte var der stuearrest i vores kælder / Og hvis mine skitser ikk' var pæne gav mor mig bank med en ketcher", imens AndersAnderledes hurtigt kom ud på et sidespor: "Jeg var benhård, stak en kæmpe dolk i en pædagok / For ikk' at rime nok da hun sang Lille Peter Edderkop".

     Decideret morsomt bliver det på "2 ludere og en lommetyv", der er opkaldt efter fremmødet til en typisk Rapublik1 koncert. De komiske punchlines står simpelthen i kø. Først lyder det fra PsoriaKriz: "Der' ingen hænder i luften selvom vi de bedste i rummet / Og sidst jeg stagedivede endte jeg med fjæset i gulvet". Petta Bo tager over: "Vi har aldrig ku' relatere til begrebet sceneskræk / For der' altid seer-strejke når vi tar' til jams og spiller seje", og helt eminent lyder det fra AndersAnderledes: "Fuck reverb på beatsne når vi er ude til live-jobs / For med akustikken i tomme lokaler så klarer vi den nok". 

     Det er fantastisk befriende at opleve en selvudnævnt "real" rap-gruppe tage så tykt pis på sig selv, og det skaber en fænomenal kontrast til den mere rå og aggressive battlerap, der naturligvis også fylder en del på pladen. Kontraster er der i øvrigt masser af. På "Ikk" rapper Petta Bo med neandertalsk logik: "Straight up, love-songs er for kællinger!", men på det følgende nummer springer gruppen ud i en herlig, nærmest homo-erotisk ode til graffitidåsen, graffitituschen, der er tætpakket med suveræne linjer. AndersAnderledes rapper: "Jeg har ham med mig ude på offentlige toiletter / Hvor vi slår en streg sammen, han er min buddy, vi venner", og også hos PsoriaKriz er der amoriner i luften: "Vi ikk' gays men han er mer' end en kompagnon / Bli' ikk' overrasket hvis du ser os på en tom parron, hånd i hånd".

     Gruppens femte medlem, graffitidåsen, spiller en betydelig rolle i Rapublik1's univers og "... er klart berettiget til en femtedel af koda-pengene", som det lyder. Personligt har jeg aldrig set den helt store idé i den form for graffiti som Rapublik1 udøver, men derfor er "Klik klik" stadig et blændende nummer, der af flere omgange viser hvor dygtige rappere vi har med at gøre. Følgende sekvens fra PsoriaKriz byder både på god humor, gedigen rimteknik og pragtfuldt billedsprog:

"På med rygsækken og hætten /
Bevæger mig som Eddie fra Tekken /
Sprayer på vægen, nægter at gemme mig i hækken /
Det rager mig om jakken rasler og larmer /
For det kilder i mavsen når vagter vil fange mig /
Og vi ligner en flok retarderede /
Når vi står i din have, maskerede /
Og du får din kat lakeret"  

Surströmming er ikke helt fejlfri. Det hænder, at de placerer sig i den tidligere nævnte parodiske "realness", hvor indholdet har det med at gå i tomgang, fx med linjer som: "I som et røvhul efter sex i spjældet: holder ikk' en skid" eller den efterfølgende: "Hænger ud på dit toilet, for vi vil skide på dit lort", der ender som det rap-mæssige ækvivalent til at stikke en fod ind i et kosteskab. Dertil er der et par beats, fx "Mundrette bidder" og "Rapublikken", der har lidt svært ved at skille sig ud fra en samling beats, der er tegnet op ud fra samme skabelon og som til tider er millimeter fra at gå i selvsving i kraft af sin insisterende voldsomhed. Håndværket holder dog, der pladen har bestemt sine storslåede øjeblikke, bl.a. i form af den fuldkommen latterligt tunge "Ode til Jante", Doctor Lazer's sprælske afstikker "Sygt Syge" og Davey's simple og effektive perle "Klik klik", bare for at nævne et par stykker. DJ Master L's skarpe og altid velvalgte cuts beriger kun lydbilledet. 

Overordnet set kan man sige, at hvor Kværn søgte at skubbe Echo Out lyden progressivt fremad med Turen ned ad trappen, står Rapublik1 i den modsatte ende med Surströmming og hiver lyden regressivt tilbage til et mere simpelt og, måse lidt groft sagt, fladpandet udgangspunkt. Til gengæld er gruppen knugende konsekvente om at omfavne dette mere simple hiphop-udtryk, og de gør det så overbevisende, at det ender med at være en storslået fornøjelse. Det er råt, bidskt, kløgtigt, humoristisk og benhårdt leveret, og højspændt "realness" med et subtilt glimt i øjet viser sig på Surströmming at være en absolut tiltalende cocktail. 

4/6

- Jeppe Barslund