lørdag den 21. marts 2015

Mund de Carlo - Ordene først


Lørdag d. 8. november sidste år. Kold aften på Christiania. Rap Slam Battles #14 i Den Grå Hal. Det styrtregner. Ikke med vand fra himlen men med ramponerende kæbestød fra Mund de Carlo mod en komplet afklædt Jøden, der ikke kæmpede for at vinde men for at bevare sin værdighed. En kamp han også tabte stort. Først lød det fra Carlos: "Hellere skubbe stenen op end at være på toppen fordi stenene ikk' er faldet ned endnu", dernæst: "Vær glad for at du ka' stå på en scene og ha' det lux med Steffen Brandt i dag, for efter i aften har både Steffen og Lux brændt dig af" og endeligt nådestødet: "Før kommerciel kommer sjæl!" - Styrtregn uden udsigt til opklaring. For fanden hvor var han vild. Hvor er han vild. Det nærmer sig faktisk det latterlige. Og nu er han klar med EP'en Ordene først; én lang, unødvendigt overlegen magtdemonstration i enestående rimteknik, sproglig opfindsomhed, fraseologisk nytænkning og hæsblæsende leverance. Han har pakket talegaver ind i stemmebånd og får overbevist mig om, at han rent sprogligt nok er den mest gennemførte og kompetente rapper i Danmark pt.

"Jeg var den distræte dreng i klassen /
Så jeg satte mig på legepladsen /
Og byggede et tårn af en spand ord og de sandkorn, der var i kassen /
Jeg bygger stadig nu hvor jeg' oppe i årene /
Men det blev aldrig til et penge-slot /
Selvom jeg trives godt bag monitorerne/money-tårne"

Der bliver ikke sparet på dygtigheden på Ordene først. EP'en åbnes med acapella-stykket "ForOrd", der starter langsomt og stilfærdigt, og gradvist tager til i tempo og intensitet. Carlos opfordrer lytteren til at "se op og vende det om", hvilket kan oversættes til, at man skal spidse ører, skærpe sin opmærksomhed og tænke ud af boksen - for dét har Carlos i allerhøjeste grad gjort med sine tekster. I omkvædet til "Banke banke på" synges der: "Mund de Carlo, er der nogen hjemme? Nu du' inde i dit hoved igen" - og hvor gad jeg dog godt være en flue på væggen inde i Carlos' hoved, når han skriver tekster, for gang på gang spørger man sig selv: "hvordan i alverden er han dog kommet på dét?". Tag bare "Farvsprog", hvor Carlos får sneget adskillige navne på kunstmalere og deres værker ind i en tour-de-force af geniale sprog-tricks. Han rapper fx: "Det ballet pirouette med paletten i mit farvsprog / Realisme fortolket frit af Carlo". Fik du den? "Frit af Carlo"? Nej? Hvad så med følgende genistreg: "Surrealistisk for mig kunst handler om tal hvert år / Sig mig da lige, er I til salg hvert år?". Heller ikke? I får lidt hjælp til den næste, hvor Leonardo da Vinci og Mona Lisa listes ind:

"Alt på en farve, fifty-fifty /
I det spil der mest tabes men måske en dag vindes i /
leeev når du kan, indfri dine drømme du har i dag /
For i morgen er li'så vigtig"

Det ser muligvis lidt søgt ud som det står her på skrift, men når Carlos rapper det, lyder det på ingen måde forceret. Heller ikke de ustyrligt mange spektakulære gradbøjninger, twist og drejninger af ordet "stik" virker fortænkt på "Stik den", ligesom Carlos formår at vedligeholde autenticitet og kadence, selv med semi-fjollede linjer som: "Det' så branchestyret / Det' da fedt hvis du' en sæk der hopper med julemanden i kanen for at få rens' dyret".
     Det har nok noget at gøre med, at Carlos er velsignet med et flow, som mangen en kollega kun kan kigge håbefuldt efter. Tag bare "Flyver", der efterlod undertegnede med åben mund og polypper i de 3:44 min. som sangen er lang. Eller "Sådan er jeg", hvor Carlos går fuldstændig Rap Slam Bertel Haarder i et sublimt andet vers.

"I fin form / Jeg formulerer mig ikk' efter en formular /
Nok ikk' noget jeg får mulighed for at få min formue fra"

Mund de Carlo er simpelthen så dygtig. Der er dog stadig nogle ting, der ikke helt fungerer i min optik. Hans svaghed for sungne omkvæd er nok en tand for omsiggribende. "Banke banke på" bærer et voldsomt fængende og veleksekveret omkvæd, og omskrivningen af børneremsen "Nikolaj" fungerer sublimt på "Sådan er jeg", men på fx "Gaden" gør sangdelen intet godt. Dertil er der et voldsomt stilistisk skel mellem flere produktioner, der gør det svært at samle en rød tråd på lydsiden. Boones beat til "Flyver" er umanerlig råt og ekstremt rugged, men tre numre længere inde på EP'en serverer Architech et næsten karikeret tegneserie-beat til "RegnOrdm". På samme måde bliver de lidt ensformige beats til "Stik den" og "Gaden" tifold mere ensformige, når de står side om side med det sirligt komplekse beat til "Sådan er jeg". Resultatet er en lidt uheldig modstridende effekt.
     Min sidste kritik kommer måske til at lyde helt ude i hampen, men Mund de Carlo er faktisk lidt for dygtig på Ordene først, forstået på den måde, at den rendyrkede dygtighed har fået lov til at dominere EP'en totalt. Når alt handler om teknik, flow og kløgtige ordspil, hvor suverænt det end måtte være, er der en fare for, at man glemmer personen bag. Pede B skrev i pressemeddelelsen til Byggesten, at han føler sig snydt, hvis han ikke kender en kunstner lidt bedre på et personligt plan, efter at have hørt deres plade, og det er vitterlig ikke meget man lærer om Carlos som person på Ordene først. Substansen i rappen er prioriteret langt lavere end hvor flot den kan leveres. En af mine favorit punchlines i Rap Slam Battles regi, kom fra PsoriaKriz da han battlede Swiff og rappede: "Så sent som i går drak jeg en ramme bajer i solskin / Men man skulle tro det var juletid så meget du pakker dit lort ind". Forstå mig ret, så groft ville jeg aldrig selv formulere det, men vi nærmer os princippet i, at indpakningen på nærværende EP er pænere end gaven inden under.
     Nu ligger det selvfølgelig i titlen, at Ordene først handler om ord; om at bruge ord og om at tænke og skrive kreativt med særegen sproglig finesse, så det vil naturligvis være fjollet at klantre Carlos for ikke at være personlig nok. Se det som en forhåbning om, at vi får mere af mennesket Mund de Carlo at se næste gang. Nu har han cementeret, at han er et unikum inden for rimteknik, sproglig opfindsomhed og mesterlig leverance - næste gang vil vi have manden bag frem i lyset.

Ordene først er en gedigen EP, denne sidste svada til trods. Enkelte beats bliver uinteressante efter en dusin gennemlytninger, og jeg tænker, at et par "darlings" mere sagtens kunne have været slået ihjel i sorteringsprocessen. Når det er godt, er det til gengæld grumt godt, og flere af årets absolut bedste skæringer er at finde på denne EP, som uden tvivl må betegnes som en "must have", der skal stå i samlingen.


4/6
- Jeppe Due Barslund

3 kommentarer:

Janus Forssling sagde ...

Smag er sådan en ejendommelig ting... synes personligt omkvædet på Gaden er det fedeste hook på albummet

JeppE sagde ...

Du har helt ret, Janus, smag er absolut ejendommelig, og mangfoldige præferencer er en smuk ting. Dejligt, at nogen finder andet og mere i krogene på 'Ordene Først', end jeg

j

Unknown sagde ...

Fed anmeldelse. Altid dejligt med et nyt perspektiv på tingene og ikke mindst en delvis decifrering af det ret så komplekse.

ps.
lur mig om ikke der er byttet rundt på Lux og Steffen i titans referencen, men nogen vil også sige at de ligner hinanden på mange måder ;)