Hvad er 17.000?
- Det lyder som et spørgsmål, men lad os lege Jeopardy og sige, at det er svaret. Svaret på hvad? Svaret på, hvor mange gange jeg har himlet op om, at Dialekten (og Nota Bene) er noget af det vigtigste der har ramt den danske hiphop scene - måske nogensinde. Det kan måske derfor virke lidt overflødigt, at mit himleri varer ved, men så længe, der ikke er andre blogge, sites eller magasiner, der gider at skrive om det og fortælle den danske befolkning hvad der er godt for dem, så bliver jeg sgu ved. Især fordi, at når der endelig er nogen, andre end mig, der tager sig tid til at anmelde udgiveler fra Dialekten, så er det som om - med al respekt for mine anmelder-kollegaer - at et-eller-andet går gruelig galt stort set hver gang. Danskrap.dk's nærrige foræring af to stjerner til Dialektens brillante Ude af Frekvens EP, gemt under overskriften "Dialekten der skrev sig selv ind i glemmebogen", er blandt den ypperste galskab jeg har bevidnet.
Måske det bare er mig, men der lader til at herske en generel tendens i den danske hiphop-kultur om, at det er blevet fuldkommen out at være fan af musik - og især af danske kunstnere. For hver AKAPelle Beirch der står forrest til jams og rapper med, står der ti bagerst med korslagte arme og ser tough ud. Ligheden mellem dem er, at de - højst sandsynligt - begge er "fans" af kunstneren der spiller, de ti tough guys kunne bare aldrig drømme om at give udtryk for det. Jeg ville så inderligt ønske, at der var hundrede AKAPeller til undergrunds-jams.
Nå, nu kom jeg ud ad en tangent. Pointen er, at det er mere end ok at erklære sig selv for fan af kunstnere. Det har jeg selv gjort flittigt med Dialekten, og Nota Bene er ofte blevet udråbt som favoritrapper #1 her på bloggen. Med hans nye Rutinetjek EP understreger han, hvorfor dét har været tilfældet.
"Der' rigtig mange boner, der' rigtig mange alfonser /
Der' rigtig rigtig mange små bange hipster tosser /
Der' misfostre, tips og lotto kiosker /
Freaks og fjolser, der fiender for krokodil og bolcher /
Der' mange børnefamilier der blomstrer /
Der' krigs-ofre i eksil, der' heroin i balloner /
Der' hiphoppere der spilder liv og beat-boxer /
Griske rockere der snitter med kniv for tiden koster /
Der' hippie-kollektiver med peace og kartofler /
Der' walla der buster 9'er, der genier der monstrer /
Det' det vilde vesten - Nej, gu' det ej /
Det' hvor jeg chiller bedst, så kom med hvis du vil lege"
Rutinetjek udgives som hype forud for Nota Benes solo-debut, der kommer til at se dagens lys i 2014, og fungerer derfor som legeplads for Nota Bene, der har ryddet studiecomputeren og samlet syv uudgivne numre på denne EP. Men selv når der "bare" er tale om en legeplads, er det helt åndssvagt godt, og flere af skæringerne på EP'en er så mageløse, at det nærmest er tosset, at de ikke er havnet på en egentlig udgivelse.
Rutinetjek byder, som det ligger i titlen, på ren rutine fra Nota Bene. EP'en åbnes med "For enden", der virker som forlængelse af Nørrebro-oden "Tirsdag" fra Stiplede Linjer, og som stilistisk læner sig op af den legende "Fuck jer", der blev lagt ud på YouTube tidligere på året. Traditionen tro har Davey bedt NB om at spille dum over nogle tunge beats, som han boller til han får hold i lænden - hans ord. Hold i lænden må han også have fået under indspildningen af "Tanstikker", hvor han, over en mørk, elegant og mangefacetteret Melancolia-produktion, bl.a. rapper:
"Raserierne dæmpes /
Når vi kradser lidt i lakken blir' svarene knap så enkle /
Men det glemmer vi i farten /
Og sænker tænderne i nakken på en stakkels tourettes-ramt dængse-dreng på 13 /
Dræbt fra starten /
Til jubelråb fra publikum, der klapper takten /
Vi' et bundt musikalske muskelbundt med rappen /
Og det' en ussel kunst, men aldrig ubegrundet /
Du ka' spids' din kussemund og bap' den /
Ja os' dig, fuck-fjæs, og dig /
Du' bedre online end i boksen, ka' ikk' bust' live /
Og dit profilbillede ka' ikk' opveje din debile mangel på skills /
Wigga, fuck nej!"
Men ren rutine er det ikke hele vejen igennem. På "Kvart over fem" kaster NB sig ud i fiktiv storytelling, hvor han med digterisk snilde beretter om hvordan hans liv i en nær fremtid tager nogle uheldige drejninger, og langsomt smuldrer i hænderne på ham og sender ham ned i et sort hul. Det er ekstremt flot fortalt, og Chewbaccas produktion er som skræddersyet til historien om en mand, der spinder ud af kurs. Den tilhørende video, der næsten er frustrerende simpel, kunne ikke passe bedre som visuel pendant til musikken.
Lars Da Fari, Chewbacca, Melancolia og Davey er alle kendte ansigter i Nota Benes univers, og alle leverer de let genkendelige signatur beats til Rutinetjek. Et for mit vedkommende nyt navn har dog sneget sig ind på EP'en. Klagen har produceret "Afsked", der lyder meget Echo Out'et i sin mørk-melankolske ånd, men Klagen stråler samtidig med sin helt egen distinkte lyd. Nummeret er helt på højde med EP'ens øvrige skæringer, og hvis man som ny producer kan brillere på højde med førnævnte beat-maestroer, ja så er man æddermanme på rette vej.
Nota Bene åbnede året med et mesterværk sammen med Chewbacca, og nu lukker han året med en fantastisk EP - hvilket overskud. Nu har jeg himlet igen, og med udsyn til en solo-debut fra Nota Bene i 2014, ser det ud til, at der er endnu mere himleri i kikkerten.
4.5/6
- Jeppe Barslund
Ingen kommentarer:
Send en kommentar