Action Bronson - Dr. Lecter

Der udgives ind imellem plader, der er så fede på en så simpel måde, at de ikke lægger op til at blive beskrevet og analyseret i lange, dybdegående, maleriske anmeldelser. Action Bronson's Dr. Lector er en af disse.
Den restaurent-ejende Queens-rapper entrerede hiphop gamet sidste år med mixtapet Bon Appetit.....Bitch!!!!!, og er meget hurtigt blevet en darling blandt de hardcore hiphop hoveder. Og man forstår det fuldt ud. I en tid hvor tøjet bliver strammere, rapperne mere good-looking og indholdet i deres rap tilsidesat, stormer Action Bronson frem, - en tonstung satan af en ugly motherfucker, hvis rap-skills er noget nær unmatched pt., og så viser han præcis hvor skabet skal stå.
Bronsons store passion er madlavning, hvilket der bliver rappet meget om undervejs, men det bemærkelsesværdige er, at han ikke har rappet i mere end tre år. Han har kokkereret på anerkendte restauranter det meste af sit liv, og så - ja han har jo boet i Queens - fulgt rap-scenen sideløbende. Hvad der fik ham til at springe ud som rapper vides ikke, men thank God for at han gjorde, for MCer af hans kaliber er virkelig en mangelvare lige nu.
For at beskrive hans stil kort, så er det simpelthen bare rap uden dikkedarer. Med et fænomenalt flow, en særegen evne til at ligge uhørt tæt over de tildelte beats og en stemme, der ikke tilfældigvis er blevet sammenlignet med Ghostface Killahs, så har han alle de rigtige kort på hånden, og nøjj hvor de dog bliver spillet rigtigt. Det handler lidt om hiphop, lidt om bitches, lidt om gadelivet, lidt om New York, lidt om mad, lidt om morbiditet, lidt om lidt af hvert, men Bronson bliver inden for undergrundens groft optegnede parametre, og man føler sig i virkelig godt selskab. Jeg er sikker på, at skulle man besøge Bronsons restaurant i Queens, så ville man føle sig behandlet som en kongelig. Sådan følte jeg mig i hvert fald med Dr. Lecter i højtalerne.

Til gengæld sidder jeg også med en forestilling om, at Dr. Lector er et album, der tiltaler forholdsvist få mennesker, men tilgengæld i sygeligt høj grad. Hvis nogen vil kritiserer pladen for at mangle nuance i produktioner og alsidighed i rappen, så kan jeg godt forstå hvad de mener, men for mig sidder Bronsons FÆ-NO-ME-NA-LE flow over de nedbarberede jazz-beats bare lige i skabet. Nej, Dr. Lector er ikke nyskabende, den skubber ikke til hiphoppens grænser, det er ikke en milepæl i kulturens historie, det er ganske simpelt bare en plaskvåd drøm af et hiphop album.
Den for mit vedkommende ukendte Tommy Mas har produceret samtlige beats, og fy for den hvor gør han det godt. Nedbarberede beats, der er drevet af jazz-rytmer og soul-samples, og en mageløs melodisk sans. Der er enkelte missere hvor beat'sne bliver for forudsigelige eller kedelige i udtrykket, og de få gæste-rappere der kigger forbi i ny og næ kunne efter min mening godt have været sparet væk til fordel for et one-man show med Bronson, men i det store hele er det her æddermanme godt. Som skrevet i starten kræver Dr. Lecter og Action Bronson ikke kilometer-lange beskrivelser, for det hele kan netop bare koges ned til; det her ER æddermanme godt. Lyt nogle numre igennem nedenfor og bli' overbevist! Køb skiven her.

5/6


"Beautiful Music"



"Madness"



"Shiraz"



"Brunch"



- Jeppe Barslund