NaS & Damian Marley - Distant Relatives

"Discover a world before this world, a world burried in time /
Uncovered with rhyme"

Kan i færdiggøre denne linje: "Sometimes I can't help but feel helpless, I'm having daymares......"? - Jep, Nas og Damian Marleys første samarbejde "Road To Zion", fra Damians Welcome To Jamrock, er for længst blevet en klassiker. Da rygtet slap ud om, at de to arbejdede på et projekt sammen, var det derfor også - for mit vedkomne i hvert fald - en af de slags nyheder, man næsten ikke turde tro på, i frygt for at blive grusomt skuffet. Det skulle heldigvis vise sig, at de ikke bare var igang med et-eller-andet projekt, men muligvis det mest ambitiøse, betydningsfulde, universelle og for-alverdens-gode-grunde vigtigste hiphop projekt skabt i årevis.

Og nej, dette er ikke et af de typiske projekter, hvor rige musikere går sammen og (mis)bruger deres berømthed til at producere musik, der kan få dem til at stå frem som nogen, der faktisk interesserer sig for alverdens problemer, og samtidig gøre dem en god del rigere på vejen. NaS og Damian har hele hjertet med, og overskudet går udelukkende til bygninger af skoler i Afrika, der, om man må, er hovedperson i de barske, rå, hårde og smukke fortællinger. I lige så høj grad som det handler om nød, fattigdom, død og sygdom, handler det også om kærlighed til kontinentet, der trods alt ikke kun huser kriser og katastrofer.

Flere gange er de ellers tæt på at gå i klichéfælderne. Der er storladne børnekor, og flere af de storladne produktioner minder om noget, der kunne have været en corny støttesang. Men når NaS og Damian åbner munden, så er det pludselig en helt anden liga. Uanset hvor pompøst og Løvernes Konge -agtigt det end måtte lyde, gør det lyriske indhold pladen til en ufattelig tour de force bestående af øjenåbnere, klumpe i halsen, og glædestårer.

Og hvad er der i grunden galt med Løvernes Konge? Jeg elsker Løvernes Konge!

De afrikanske instrumenter og de sjælfulde kor er flittigt brugt, hvilket danner grundlag for en sublim rød tråd. Samples bruges også, men en større hær af musikanter (af kød og blod!) har også været forbi studiet (check wikipedialisten for gæstemusikere, det er vanvid), så der bliver både jam'et, spillet soloer og meget andet. Det gennemgående organiske feel, der læner sig tæt op af Damians reggaerødder, resulterer i en sublim lydside. Storebror Stephen Marley har produceret tre skæringer, deriblandt en af albummets absolutte perler, "Patience", der nok bedst viser, hvor mange følelser der er involveret. Damians åbningsvers er et af de stærkeste jeg har hørt i længere tider. Lyt her, og læs med nedenfor:

"Some of the smartest dummies /
Can't read the language of Egyptian mummies /
An' a fly go a moon, and can't find food for the starving tummies /
Pay no mind to the youths /
'Cause it's not like the future depends on it /
But save the animals in the zoo /
'Cause the chimpanzee dem a make big money /
This is how the media pillages /
On TV the picture is, savages in villages /
And the scientist still can't explain the pyramids /
Evangelists making a living on the videos of ribs of the little kids /
Stereotyping the image of the images, and this what the image is.... /
You buy a khaki pants, and all of a sudden you a say a Indiana Jones /
An' a thief out the gold, and thief out the scrolls, and even the burried bones /
Some of the worst paparazzis I've ever seen and I ever known /
Put the worst on display so the world can see /
And that's all they will ever show /
So the ones in the west will never move east, and feel like they could be at home /
Dem get tricket by the beast /
But a where dem ago flee when the monster is fully-grown? /
Solomonic linage whe dem still can't defeat /
And they coulde never clone, my spiritual DNA that prints in my soul /
And I will forever own lord..."

NaS skuffer naturligvis heller ikke. Hans store problem har altid været at vælge beats til hans plader, så det klæder ham virkelig at blive sat sammen med brødrene Marley, der ikke kan leverer under det fantastiske. På de intet mindre end episke "Africa Must Wake Up" og "My Generation" brillere New York rapperen, og på "In His Own Words" og "Leaders" bliver vi mindet om, hvorfor han i sin tid blev en hiphop legende. Det er også herligt at opleve NaS og Damian på "As We Enter", hvor det mest af alt bare handler om at have det sjovt, flowe fedt og, ligesom et lykkeligt ægteskab, færdiggøre hinandens sætninger. Fremragende!

Et både GAFFA og Soundvenue kan give denne plade 3/6 stjerner og mig et mysterium af de helt store. Jeg står fuldkommen uforstående overfor det faktum, at man ikke kan se, høre og anerkende et album af denne kaliber. Jeg er langt mere enig med GameReactors musikanmelder Philip Gyde Poulsen, der går så langt til at give pladen 10/10. Et udødeligt mesterværk er det nok ikke, men hvis et sådan skal skabes i vore dage, er dette nok den rette vej at gå. Jeg vil i hvert fald ikke tøve med at kalde det et af årets største udgivelser.

5/6

Shad - TSOL

"Hvor mange af jer kender Shad? - Hænderne op. En... to...... Er det en hånd dig der bagi? Yes, 3...... Okay.. Tre? Come on gutter!! Shad? Shad K? Shadrach Kabango? Er der virkelig ingen der kender ham?! Jesus..."

Ja, ærgerligt er det, at der ikke er flere, der er familiær med det Canadiske rap-vidunder Shad. Han er essensen af rap, gadernes messias, personificeringen af selve hiphoppens væsen. Okay, tag lige en slapper, store ord. Men så igen, jo, det passer sgu meget godt - han ER en af de allervigtigste personligheder til at udgive musik på denne side af årtusindeskiftet.
Han debuterede i 2005 med When This Is Over; et personligt stort, men kommercielt lille album. I 2007 ramte The Old Prince gaderne. Fanskaren begyndte at vokse hurtigere, og flere øjne var pludselig rettet med den unge gut, der både blev kaldt et håb og en frelser. Pladen blev nomineret til et Juno award og en Polaris Music Prize. Læs min anmeldelse af pladen HER (hvor jeg, set i bakspejlet, tildeler den i hvert fald en halv karakter for lidt!), og lyt til nummeret "The Old Prince Still Lives At Home", der er et af mine favorit hiphop numre of all time!

Fast forward til maj 2010, hvor Shad er klar med tredje album, der, takket være genial PR og solid undergrundshype, er et af 2010's mest ventede hiphop plader. Da første nummer "Yaa I Get It" blev frigivet, var internettet ved at koge over, grundet de ekstatiske hiphop hoveder, der slet ikke kunne få armene ned over Shad's vanvittige flow over EOM's mindst ligeså vanvittige produktion. Jeg var så afgjort en af disse, og mine arme og faktisk ikke kommet ned endnu! Ta' en lytter and see for yourself ...

"The cat's out the bag the new Shad's out /
Gotta spell it S-H-A-D-D the way I spaz out!"

Det fede ved denne sang er, at den faktisk ikke er synderligt sigende for resten af TSOL. Jovist, den viser hvor suveræn en mc han er, og at han, selv når han "bare" slipper tøjlerne og giverne den gas, er en af de teknisk bedste overhovedet. Men substantiel er han ved gud også. Han har virkelig meget på hjerte; aktuelt, universelt, eftertænksomt, humoristisk og personligt. Og at han så mestrer the art of rhyme med bravour, er bare en bonus for os lyttere, for leveringer, alvorsord, jokes, punchlines, øjenåbnere og almen stof til eftertanke, er sjældent blevet indtaget med så overvældende en hunger. Numre som "Rose Garden", "Lucky 1's", "A Good Name" og "Call Waiting" nærmest tvinger mig til at tage de store ord i brug - brilliant, mageløst, mesterligt, ekvilibristisk. Shad og hans medproducere serverer hiphop i dens reneste form. Der er ikke mange rappere, der i vor tid kan skabe musik, der i så høj grad minder os om kulturens musikalske grundsøjler som Shad gør. Nummeret "At the Same Time" frembringer, hos denne anmelder, ligeledes et behov for at tage ord som "smukt", "inderligt" og "ømt" i brug.Vær' så venlig at lyt selv, og lad dig betage...

"Laughing and crying at the same time ...
Different lives, all the same dying /
Two enemies of the same mind /
Same hope, same laughter, same crying /
But I never laughed and cried at the same time...
Until I saw a child wish on a star, and it came true /
And realized the two of them would share the same view /
From below and above, with the light within /
That glows like love and illuminates the truth"

Det eneste, der faktisk trækker ned - og dette er endda et rimelig fesent argument - er at man sidder med en generel fornemmelse af, at han stadig "bare" gør hvad der passer ham, og har det fint med dét. Det gør han så også umådeligt godt, men han virker ikke 100% fokuseret på at skabe albumMET - den gennmbrydende plade, der giver ham verdensherredømmet (!!). Dertil er det måske også et beat eller to, der ikke lyder helt så fedt som resten. Men vær ikke i tvivl, TSOL er virkelig tæt på at være det fejlfrie mesterværk. Hiphop lever i sandhed i bedste velgående, og Shad er på vej til toppen. Lad mig slutte med et citet fra det afsluttende acapellanummer, hvor der er 2 linjer, der virkelig har fået mig til at tænke, - over livet såvel som vores eksistensgrundlag. Jep, det er virkelig store følelser, der bringes frem.

"My heroes have the heart to lose the life I wanna live /
In the end I hope I take less than I give"

5/6

Collective Efforts - Freezing World

En sjælden gang imellem udkommer der hiphop albums, der, selvom de tydeligvis har hentet inspiration fra talrige kunstnere, plader og genrer, har deres helt egen unikke lyd, der ikke alene gør det svært at sammenligne med andre, men også unødvendigt.
Den Atlanta baserede hiphop-trio Collective Efforts' fjerde udspil Freezing World, indholder elementer fra genrer som rock, funk, 70'er soul, jazz og golden-era hiphop, men gruppen formår at fusionere alle de musikalske indtryk på så mageløs vis, at de skaber deres egen afgren af en hiphop-genre, lidt i samme stil som Ant og Exile gjorde det med henholdsvis When Life Gives You Lemons... og Below the Heavens. Collective Efforts, der tilmed producer det hele selv, krydrer produktionerne med minimale strygerarrangementer, atmosfærisk melodier, drømmende harmonier og ufattelig velspillet musik, tydeligvis spillet af dygtige musikere af kød og blod, og ikke generede computerlyde. Det er satme flot det her.


Gruppen består af de tre mc'er Ben Hameen, J-Mil og Bambu De Asiatic, og de har genfundet den gode gamle plantegning, hvorfra hiphop blev fremstillet for musikken, folkets og kærlighedens skyld, og ikke pengenes. Der er så meget hjerte, oprigtighed og integritet i deres musik, at man længes efter de dage, hvor nye one-hit-wonder radio-rappers ikke dukkede op dagligt. Der er ikke et vers på Freezing World, der ikke er aktuelt, personligt og yderst bearbejdet og mesterligt leveret. J-Mil og Bambu imponere konstant med kreative og opfindsomme rim og Ben Hameen, der er en multikunstner af guds nåde, fører sig frem med et flow i verdensklasse, en fantastisk soul'et sangstemme i stil med Nate Doggs og en formidabel evne til at komponere musik. nummeret "One Million Minds" er Hameens solo-showcase, hvor han både rapper, synger og producer, og fejer lytterens ben væk i forbifarten. Men han er ikke en show-stealer, arbejdsfordelingen er perfekt fordelt imellem de 3 rappers, og de har alle yderst memorable øjeblikke. Tag og lyt til fx "This Far", der viser alle fra deres bedste sider, over en af 2010's flotteste produktioner,

Collective Efforts - "This Far":

- Du læser har sikkert lagt mærke til, at denne anmeldelse ikke indeholder det store antal negativt beskrivende ord, men derimod en overflod af højtragende adjektiver, og det er ganske simpelt fordi Freezing World er en lille genistreg, både for sin genre og for sin tid. Selvfølgelig er det da en af 2010's absolut største musikalske bedrifter, og jeg skal ikke udelukke, at den med tiden, i en 20-30 plays tid, kunne gå hen og få status som et lille mesterværk. Denne plade er et must have for enhver, der elsker smukt, originalt, velproduceret og relevant hiphop. Nuff' said.

5/6