søndag den 7. marts 2010

Bambu - ...Exact Change...


- del 3 af 3 -

På Bambus tredje plade er der egentlig ikke noget nyt under solen! Det er stadig en lyrisk utømmelig Bambu med et konstant forbedrende flow, der simpelthen imponerer så ufatteligt stort. Og lydsiden er ligeledes mageløs, ligesom på de forrige plader. Vi har altså at gøre med en rapper, der ikke afprøver forskellige stilarter og genrer, men forbliver trofast mod det han kender til, nemlig det socialt bevidste hiphop, de opløftende og fremadrettede budskaber og kampen for den gode sags tjeneste. Det eneste der differentierer de tre plader fra hinanden er Bambus mentalitet, der har ændret sig gradvist fra album til album.

- På debuten Self Untitled... fortalte han om sig selv og samfundet han kom fra, bandemiljøet, kriminaliteten og den hårde opvækst som filipinsk imigrant i Los Angeles. Rå historier fortalt af en arret sjæl. På ...i Scream Bars for the Children... var han blevet mere ansvarsbevidst og tilbageskuende. Han var blevet gift og ventede barn, og brugte derfor mere tid på at snakke om, hvordan han kunne gøre tilværelsen lysere og hjælpe ghettoens unge, så de ikke begik samme fejl som han selv havde gjort. På ...Exact Change... er det faderfiguren Bambu man er i selskab med. Familien er tydeligvis hans et og alt, og det er kampen for at danne en velfungerende, socialt accepteret familie, der er den altoverskyggende røde tråd. Bambus søn nævnes konstant, men hvor man kunne have frygtet, at det ville gå hen og blive en smule sukkersødt, så "bruger" Bambu sønnen som en formidabel budskabsformidler, som på fx den lyrisk mesterlige "Misused", hvor han rapper;


"...And my mom she hate it when I speak on the Jesus /
But it matter what the church has made my mother believe in /
I'm a heathen, who rather see the peasent be fed /
Than to pray on a white man on a cross instead /
And when I'm dead and gone, it's the same old song /
I walk right outta heaven if it's primarily blond
Hair, blue eyes lies since I was born /
And now my son gon' have to deal with people sayin' he wrong /
For not believing what they believe, he livin' in sin /
'Cause he will never kneel down and pray to that color skin"


En af de evner Bambu besidder, der gør ham helt unik og enestående, er den måde hvorpå han kan ramme utrolig bredt, selv på de mest personlige numre. På "Seven Months", der handler om de følelser og tanker han gik rundt med da hans kone var 2 måneder henne, forstår han vigtigheden i at være der for sin søn, og tager derfor single-mødrenes parti med en lille opsang til alle de mænd der går fra deres gravide kærester og koner. Men selv dem har han forståelse for,


"I know it's tough my brothers, I don't judge y'all brother
I can understand the difficulty now /
I know it's tough my brother, I don't judge y'all brothers
But you need to be a father to your child"


På bangeren "Quit", der handler om fake rappers, tager han den også skridtet videre, så i stedet for "bare" at rappe om "youtube gangstas", som han da også gør - virkelig godt endda - rapper han også om alle de konsekvenser der slet ikke tages højde for, og hvor mange mennesker, der rent faktisk bliver ramt af den wanna-be gangsta-ness, der ses oftere og oftere,


"This is dedicated to the sucker in his bedroom /
Who study streetlife off the clips on youtube /
Pirate protools, get a compressor mic /
Then make a record by the life he ain't livin' like /
And my beef is, this on some street shit?
You exploitin' all my murder friends who been through it /
Who would rather be alive than dead....
All good cousin, I guess the fake is funner /
Photoshoppin' bulletholes on your album cover /
While bulletholes riddle little babies out on Haiti
I am sure, they'd apreciate the murders that you're fakin' /
Never tell the consequence post gunsmoke
The life sentences, children at funerals"


...Exact Change... er totalt proppet med tankevækkende tekster, der tager lang tid at fordøje. De bliver i tankerne lang tid efter de er hørt første gang, og når man tænker på, at man altid falder over noget nyt, så er der altså materiale til virkelig lang tid. Det er ved at være 3 måneder siden jeg købte ...Exact Change..., og den bliver stadig hørt dagligt.



Pladens producerne er naturligvis også medskyldige i den ufattelige replay value. Produktionerne er nærmest vanvittigt fantastiske. En mageløs samling støvede og soulfulde beats, der gynger derudaf, samtidig med at de passer perfekte som backdrops for Bambu's tekster. Fatgums, som Bambu lavede EP'en ...A Peaceful Riot... med i 2009, har produceret 3 måbende flotte tracks på pladen, "Make Change", "Spare Change" og "Exact Change". Sammen med Bambu lukker han også ballet med rock-bangeren "Iron Bam", der naturligvis sampler Black Sabbath's "Iron Man".
Den mere velkendte producer Illmind har bidraget med "Quit", der er en sample-tung banger, der nok skal få knækket nogle nakker.
6Fingers har produceret den tunge og konfronterende "Out the Gate", der sampler Iron Butterfly's "In-A-Gadda-Da-Vida", samme sample som Nas' "Thief's Theme" og "Hip Hop Is Dead". Resultatet er utroligt.
I.D. har stået for "Party Boy", der ganske simpelt er et glad-i-låget track, bygget op af et par perfekt udvalgte samples, der er sat så godt sammen, at det bare SKAL høres!
Blue Scholars' DJ Sabzi har produceret den guitar bårne "Life Line", og med ham bag roret kan man kun forvente melodiøs hiphop i topklasse, og det er præcis hvad man får.
Zion I's Amp Live har produceret nummeret "Swing", der også gæstes af Zion I, men her er vi ude i en club banger af værste kvalitet. Heldigvis handler nummeret ikke om klub klichéer, men om police brutality, så lyrisk set brillerer de, men produktionen er pladens svageste.
Som lille bonus har det filipinske band, med det geniale navn The Fighting Cocks, indspillet et lille Interlude, der fungerer som et hyggeligt lille pusterum, samtidig med, at det faktisk er utrolig velspillet.

Det kan være svært at begribe hvor meget Bambu har opnået med blot 3 udgivelser. Som jeg startede del 1 med at sige, så tror jeg ikke at han er særlig kendt uden for L.A., og dertil kan jeg kun udtrykke min totale uforståelighed. Han er definationen på en genial rapper. Han står for alt det som hiphop oprindeligt stod for, og så er han teknisk set på niveau med de største jeg er kender. Jeg håber virkelig at der er nogle af jer derude, der vil tage Bambu til jer, og sprede ordet - det er nærmest blevet mig en personlig sag at gøre folket opmærksom på denne enestående kunstner.

5/6

Support good hiphop!
- Køb via iTunes:


...Exact Change...

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

lørdag den 6. marts 2010

Bambu - ...i Scream Bars for the Children...


- del 2 af 3 -

Efter udgivelsen af debuten Self Untitled... fra 2002, havde Bambu vist hvilket stof han var lavet af. Han allierede sig nogle år efter med Kiwi, en rapper ganske lig Bambu, og under navnet Native Guns udgav de i 2006 albummet Barrel Men, der ikke blev en kommerciel success overhovedet, men som fik en del undergrundshoveder til at spærre øjnene op over de sublime politiske tekster og den execptionelle levering. Der var altså pludselig en del mere opmærksomhed rettet imod Bambu, og så lå det lige for at udgive andet album.

"...2002 I think my album was the best one /
Don't bother cousin', that's just my opinion /
So here's part two, just a short extension /
Same itenerary, same focus, same direction..."


Det politiske budskab på pladens cover er ikke til at tage fejl af, og det er stadig de politiske og samfundsrelaterede tekster, der er Bambus drivkraft. Men hvor debuten beskæftede sig meget med samfundets generelle problemer, handler ...I Scream Bars primært om, hvordan disse problemer udfolder sig i Bambus liv og i hans personlige omgivelser. Han er blevet gift i mellemtiden, og hans kone var gravid da pladen blev lavet, så det er en mere teknemmelig, dybsindig og forstående Bambu man oplever, hvilket giver en fantastisk ny dimension til hans stadigt sublime tekster. Jeg vil faktisk vove at påstå, at han siden debuten er blevet en endnu bedre tekstskriver. Istedet for at rappe om den lavine, der har forsaget alle de samfundsproblemer han har været ramt af, så forsøger han at finde frem til snebolden, der startede det hele. På den helt fantastiske "Life In Rewind" rapper han


"Cops, school teachers, doctors and business men /
Saw me for the country I'm from, not where I'm livin' in /
My father had a heart in America as an imigrant /
Treated like he ignorant for the skin mellowing pigment /
So he beat my momma tryna' empower himself /
He wasn't thinkin' of the averse effects it had on his son /
His son, who ran with other sons of other broken homes /
Packed up deep up in the lack and put a skimask on they dome /
Then they rolled out to solve a problem only way they know /
Through the violence that was shown by the daddies in their homes"

...i Scream Bars for the Children... byder på mange hårde og tankevækkende tekster, og Bambu undskylder nærmest for det potentielt påvirkende indhold, men som han siger; "it's those times I write about that made me this way" - det er nødvendigt for ham at forklarer hvor han kommer fra. På denne måde gør han det også lettere for lytteren at forholde sig til hans nuværende position, hvordan hans liv ser ud i dag. Med kone og første barn på vej er det nemlig meget tydeligt, at kærlighed, sammenhold og glæden ved selve livet fylder meget. På debuten beskrev han fx ghettoen han kommer fra som rå og ubamhjertig, men nu er han begyndt at kunne se de smukke ting i selv de grimmeste omgivelser. "Beach Cruising" er en ode til selv samme ghetto, hvor Bambu cruiser rundt på sin cykel og observerer nabolaget from behind handlebars, mens han rapper,

"This is block swerwin' workin' my peddle in a circle /
Just observin' the workings of problems in the ghetto /
But I see all the beauty too /
Brown and black beautiful /
Children in the neighbourhood, struggle identical to me /
At the same age came from where I came /
So my love for my people stay the same"

Teksterne er yderst fremragende hele vejen igennem, og man støder ikke på så meget som én overflødig linje. Teknisk set er han stadig en formidabel rapper, og det er ganske forrygende som han formår at tilpasse hans flows til de forskellige produktioner. "Life In Rewind" er nærmest et selvstændigt studie i flowopbygning, da han konstant skifter fra langsomt til lynhurtigt. Ingen tvivl om at han med tiden har vokset sig op til at være en af mine favorit rappere i nyere tid.

Den største forbedring fra debuten til ...I Scream Bars ligger i de mageløse produktioner. Bambu har virkelig formået at alliere sig med nogle helt fantastiske beatsmede. Jeg vil gætte på at mange af dem er de samme, som bidrog til Self Untitled..., de har bare oppet deres skills i løbet af årene. Det er opfindsom, melodiøs, fængende, laid back, westcoast-beach hiphop! DJ Revolution, som er den eneste jeg kendte i forvejen, har produceret "Beach Cruising", der helt enkelt er genial. Anon står for den inderlige, sjælfulde og virkelig flotte "The Love". Kreative Thought's "Truth Serum" er en gyngende, fløjtebåren mesterskæring, der akompagnerer Bambus indsigtsfulde lyrik. Hovedleverandør Asi Friedman har sammen med Quetzal sammensat "Guerra", der er bygget op af et "Green Leaves of Summer" sample (som nogen måske vil genkende som titelnummeret fra Tarantino's Inglorious Basterds) og resultatet er mesterligt. Mit favoritnummer er "Home Cooked", hvor Bambu får besøg af Kiwi og Geologic (Blue Scholars), som begge er filippinere ligesom Bambu, - det er derfor genialt af produceren Steez at sample en gammel filipinsk folkeklassiker. Lyt selv




Bambu's debut var fremragende, men på ...I Scream Bars for the Children... har han forbedret selve formularen, så lyrik og musik smelter sammen og danner et nærmest uvirkeligt flot resultat. "Pull It Back", "Riches To Rags" og "Crack Talk" er pladens eneste minusser, hvor produktionen fejler fælt, og de burde egentlig bare have været sorteret fra. Men når resten af indholdet er af så fremragende kvalitet, så kan jeg se igennem fingre med tre smuttere. Havde jeg skulle lave en top-10 liste over de bedste udgivelser fra 2007, hvor pladen her udkom, så havde ...I Scream Bars for the Children... ligget meget højt oppe. Jeg klapper stadig.

5.5/6

Support good hiphop!
- Køb via iTunes
:

...i Scream Bars for the Children...

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Bambu - Self Untitled...


Det er blevet jubilæumstid for anden gang i denne blogs historie. Om 2 anmeldelser runder vi nummer 200, og som tak til jer højtelskede læsere, der har gjort det til en udsøgt fornøjelse for mig at anmelde hiphop, giver jeg jer en lille gave, en lille treat, i form af ny fantastisk musik, som i ikke anede at i vil komme til at elske!
- Er der noger jeg personligt sætter utrolig stor pris på, så er det at blive introduceret for nye spændende kunstnere. Jeg er faldet over en sådan, og da noget siger mig, at der ikke er mange der kender ham, er det mig en glæde at kunne præsenterer ham - det har både han og i fortjent. Ladies and gents, I give you Bambu.

Det hele startede med, at jeg, efter at have fået nyheden om, at Blue Scholars arbejdede på en 2010 release, smuttede ind på deres blog for at se om der var noget info om deres kommende album. Der var der ikke, men til gengæld stod der, at det ville blive et travlt år for Sabzi (producer, Blue Scholars), da han også arbejdede på en EP sammen med den her rapper ved navn Bambu. På daværende tidspunkt vidste jeg intet om Bambu, men tænkte, at siden Sabzi - som jeg ser som en af de aller bedste producere lige nu - gider at producerer en EP for ham, så må han kunne et eller andet. Jeg smuttede ind på iTunes for at høre lidt, og blev så imponeret, at jeg købte alle hans solo udgivelser med det samme. Self Untitled... er hans debut.

- del 1 af 3 -

Bambu er filippiner, men er født og opvokset i Los Angeles, Californien. Som lille havde han nogle turbulente år med skilsmisse forældre og fattigdom, der tvang ham til at bo på gaden on/off. Som ung blev han bandemedlem og opererede aktivt i det kriminelle miljø. Han har siddet i fængsel et utal af gange, sidst for væbnet røveri. Da han blev løsladt meldte han sig ind i militæret, og da han havde tjent sin pligt og vendte tilbage til L.A. var han som født på ny. Han lagde fortiden bag sig og startede et nyt liv. Han begyndte at lave musik istedet for at hænge ud med small time gangsters på gadehjørnerne, og han involverede sig heftigt i politiske organisationer, primært som medlem af Kabataang maka-Bayan (Pro-People Youth), som var, er stadig er, en af de største organisationer for filippinere i Los Angeles.

Bambu er altså den levende solstrålehistorie om en ung og nærmest fortabt thug, der efter at have gjort militær tjeneste vender tilbage med et komplet forandret livssyn, og fra da af sætter sig for at dedikere sit liv til den gode sags tjeneste. Som han rapper på "Rear View":

"Memories are cool but I need something tangible /
That's why I write rhymes to document my lifetime /
And hopefully it serves the next generation as a guideline /
Babies outlined in chalk makes me swallow one /
Make me appreciate my family and my oxygin"


Den hårde barndom, bandemiljøet, kriminaliteten og den pludselige sindsforandring har beriget Bambu med en tilsyneladende utømmeligt fortællelyst, for hans ultimative karakteristik er rendyrkelsen af den substantielle og betydningsfulde lyrik. Samtidig besidder Bambu en særegen, dragende fortællekraft, der gør ham i stand til gang på gang at hive folk med ind i hans fortællinger. Tag fx den hjertegribende og sandfærdige "Ballad For Simone", der fortæller historien om en ung og godhjertet kvinde, hvis skæbne lider et sørgerligt udfald. Det er evnen til at bygge en elskværdig karakter op, kun for at bryde den ned igen, der gør Bambu så hamrende virtuos som forfatter. Han kan med meget få ord skabe billeder, der får en til at tænke en ekstra gang, fx med linjer som "fell in love with Veronice in junior high / and now she askin' for twenties when I'm passin' by" - man skal lige stoppe op og tygge på ordene for at forstå deres egentlige dybde og seriøsitet.
At Bambu også er teknisk superb er naturligvis en kæmpe bonus. Han kan de vildeste ting! På de mere stille og fortællende numre giver han ordene tid og har et afslappet flow, hvorimod numre som "Fabric" og "Peaveful Pistols" har så vanvittige flows, både hvad angår hastighed og ordkonstruktioner, at man nærmest mister pusten. Han gør det ikke så ofte på debutalbummet, men han viser dog, at han ER i stand til at sætte overliggeren så højt, at mange andre rappers bliver højdeskræk. Helt suverænt.

Produktionerne har også masser at byde på. Det er ikke muligt at opspore producernes navne, men jeg ved fra hestens mund - som man så fint siger - at det er Bambus venner, der har bidraget med beats. Og ukendte eller ej leveres der med fremragende musikalske udfald til følge, og der er lånt og inkorpereret et utal af genreelementer. - Luftigt og melodiøs jazz på "My Oshun", et sjælfuldt og atmosphærisk backdrop på "Yesterday", tunge western inspirerede guitarer på "Esu", elektronisk reggae og ska på "Boomshot", laid back og groovy sommer-hiphop på "Gamble of Life" og tunge, hårdtslående trommer på "Fabric". Der er meget af hvert, og lydbilledet er generelt utroligt imponerende.

Bambus debutalbum, Self Untitled..., har virkelig mange kvaliteter, og selvom den er lidt lang, og godt kunne have været foruden en lille håndfuld numre, så er det er en yderst lovende start på en karriere, der skal vise sig at blive stigende fantastisk. Yderst anbefalelsesværdig.

4.5/6


Support good hiphop!
- Køb via iTunes:

"Self Untitled..."

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -