Jooks - Privilegeret

"De sir' jeg er forrest i feltet, men det' forenklet /
jeg ikk' forrest i feltet, jeg foran feltet"

Så kom Jooks' debutalbum endelig! Jojo, i skrivende stund er det efterhånden lidt tid siden, men jeg tænkte at jeg ville fordøje "Privilegeret" ordenligt inden jeg kom frem med min mening om denne meget omtalte plade.
De fleste, anmeldere som fans, er enige om, at "Privilegeret" er et godt album, dog lader det til, at mange påpeger Jooks mangel på indhold og at pladen mangler lidt dybde. Det er jeg ikke helt enig i. Det er rigtigt, at der umiddelbart er lagt mere vægt på flow og levering - det skulle da også være stupidt ikke at lade manden shine når nu han er så satans god - men hiphop er vel, at en kunstner fortæller hans historie, hvad han har oplevet. At Jooks er en privilegeret dansker ligesom de fleste af os andre er jo ikke ensbetydende med, at der ikke er indhold i hans tekster; for det er der jo netop! Som Orgi-E siger på 'Bravo', "...tilfredsstiller masserne med kunstige råb og skrig fordi jeg egentlig ikk' har noget at sige" - dette fortæller ganske rigtigt hvor meget fake ass bullshit vi faktisk lægger øren til, fordi folk ikke har en interessant fortællervinkel, og som derfor gemmer sag bag tykke facader.
Jooks er privilegeret, som de fleste andre danskere, så skal man være helt ærlig, så er det vel på tide, at en helt normal gennemsnitlig fyr står frem og fortæller hans historie, for han er vel om nogen et oplagt talerør for os blegfede, selvoptagede danskere.
"Privilegeret" er derfor historien om en mand, der ikke forsøger at spille smart, som ikke har gangster-homies i ghettoen, der ikke har ice og bling bling og som ikke gir' men får tæsk. Stav det for de fuckers!:

"J til det O-O, K til det S, Jeg ikk' bare go' til det flow tro mig jeg bedst"

Til gengæld har denne gennemsnitlige dansker ved navn Johan, et sådan riiimelig dope flow, som er og bliver det vigtigste element i formidlingen af hans budkaber og historier, for som han selv hævder på streetbangeren "Jackmove" (linjerne ovenfor) så er det ikke bare højtragende se-mig blær, der er faktisk noget om snakken. En nyhed er det dog næppe, for hans stil har ikke ændret sig det store fra Rent Mel tiden, og da Troo.L.S. & Orgi-E indviterede ham indenfor på "Rolig, Rolig" var det den samme flabede og afslappede Jooks som vi kender idag;

"Og du så fandens klog /
vi ikk' engang på samme side, ikk' engang i samme bog
Så glem hvad du har læst i bøgerne /
og ta' min pik i munden, så ka' du prale med at du har noget imellem ørerne"

Labelkammeraten Hennesey måtte også se sig slået med flere længder, da Jooks gæstede hans Troo.L.S. producerede banger "Ta' En Bid":

"Æj, lad os nik' nakker /
ungerne de snik-snak'er, store i munden som Kim-og-Las'er.
Se det de bedste til at flyde,
men når de på den mic går det ned som det vi kalder Titanic"

Der er ingen tvivl om, at Jooks har fået "officially dope" stemplet. Han er en markant karakter og rapper, og når han har en finger med, ja så stjæler han gerne scenelyset, bevidst eller ej. Man kan også se nu, efter hans debut er landet, at folk er omkring ham som fluer om en lort. Og forståeligt er det. - "Privilegeret" er klart på top 3 listen over bedste danske udgivelser i år, for pladen holder sgu. Udover "Fem Fingre" og "Kære Kvinder", så er resten af pladen af seriøst høj klasse. Dette er selvfølgelig ikke kun Jooks' fortjeneste, for ligesom han er rykket op til toppen af danske rappere, er producer Atilla også rykket op til toppen af danske beat-makere. Han holder det konstant minimalt, men med er hav af detaljer, der gør at man altid kan gå på opdagelse i krogene og falde over noget nyt. En af pladens største bedrifter,"Bravo", er bygget op af et ufatteligt skævt og kompliceret beat, der i sig selv er fantastisk, men som også viser hvor hamrende teknisk dygtige Jooks og Orgi-E er. "Den Røde" løber er på samme måde mesterligt produceret, og her viser Atilla hvordan han kan presse flere forskellige beats ind i samme nummer, uden at skabe forvirring. Interessant er nummeret "Det Ik' Nok", hvor Jooks rapper over et klaver alene, noget man (alt for) sjældent oplever. Desværre udvikler nummeret sig til lidt af en sjæler, med bløde trommer, strygere and the works. Jeg havde gerne set at klaveret havde stået alene hele vejen igennem, det havde været vanvittigt fremragende. Hvis man tænker på 2Pac og NaS' "Thugz Mansion" og hvordan de to strålede klarere end nogensinde før over det ensomme og gennemført sublime guitar spil, ville man ønske at Jooks havde gjort dem kunsten efter, det havde været SÅ hiphop!
Rune Rask og Troo.L.S har også givet en hånd med, blandt andet med den dystre og melankolske "Tårer På Min Kind", hvor Jooks beretter om hvordan han mistede sin svigermor til kræften. Historien fortælles ganske smerteligt, fx med linjerne:

"kemo afkræfter kroppen i kampen mod kræft /
det ene øjeblik syg det næste rask, og vi
fejret' det vi dansede rundt med dine parykker /
og du grinte, du gav dine døtre smykker
men kræften sneg sig tilbage i vinterens kulde /
angreb dig stærkere end før væltet dig omkuld
Hun gav ikk op nej hun blev ved med at kæmp' /
røg ind og ud af hospitalets seng'
- Til du til sidst blev derinde /
magtesløs, så let livet kan forsvinde
men du gav mig din datter, og med hende /
min søn, som trækker vejret ære være dit minde"

Jeg ved ikke hvad de andre synes, men det er sgu god tekstskrivning i mine øjne.
Jeg ser Jooks som en ekstremt nuanceret rapper, og med Atillas forrygende beat-katalog i ryggen, er han klart en af de absolut fornemmeste vi har herhjemme. Den privilegerede rapper sejrer stort. Sølske i munden, savl ned af hagen...

5/6