fredag den 9. januar 2009

Vakili & Mezian - Når Alt Kommer Til Alt EP






















"Andre fyrer med skud, jeg valger at rap' /
ved der størst magt i det bly som ender på skrift"

Vakili har i de sidste par år været en meget fremtrædende personlighed i den danske hiphop undergrund. Han udgav EP'en "Vakilisme" i 2006, som blev startskuddet for samarbejdet med den yderst melodiske hiphopproducer Mezian. Senere har dét par optrådt som en anden Timberland/Timberlake hjælpende hånd på AndyOps "Nærmest Perfekt", og som sidste færdigskrevne kapitel gjorde Vakili sig som fakkelbære for Ghetto Gourmet kollektivet. Nu er han, eller 'de' bør man vel nok sige, så klar med EP nummer 2, som på trods af at den første var ganske god, er et stort skridt fremad - i den helt rigtige retning.

"Når Alt Kommer Til Alt" indeholder alt hvad en EP kan! - Der er punchline åbningstracket, der er det personligt dybe, det politiske, kærlighedssangen og det reflekterende nummer der sætter spørgsmålstegn ved mennesket og alle vores fejl og mangler. Fem numre og fem statements, pakket ind i dybt musikalske og nuancerede produktioner.

Vakilis mål med denne EP er at afvende folk med en fordom som mange desværre besidder; nemlig, at de 'skal høre på en indvandrer sige noget klogt' - og istedet få folk til at indse, at man sagtens kan få serveret dybe og reflekterende tekster, også selvom leverandøren ikke er din sædvanlige dansker. Det er på måder så dejligt bekræftende, og det modbeviser så ufatteligt mange negative udsagn og standarter, som man beklageligvis bliver fodret med alt for ofte.
Lytter man fx til titelnummeret "Når alt kommer til alt" vil man hurtigt finde ud af, at Vakili har meget mere at sige på den poetiske front, end de fleste andre rappere i danmark;

"Ude og drikke sig fulde når der er tomt i deres indre /
som aldrig vil i seng af frygt for at se deres drømme splintre.
For vi kan gå i det dyreste tøj og skjule at vi er nøgne /
formulere vendinger der kan skjule vores løgne /
men når alt kommer til alt ved slutningen af et døgn /
kan vi ikke gemme os for os selv når vi lukker vores øjne "


Lyrisk set ser det i hvert fald lyst ud for Vakili, der lader til at mestre både R'et og P'et i "RAP" til det fuldkomne. På lydsiden tegner det ligeledes godt. Mezian har samlet en håndfuld fremragende beats, der akkurat som den lyriske del, er delt op i 5 statements der er kreeret med samme feel som den tilhørende tekst. Yderst flot komponeret, og det hele ramler sammen i det mesterlige titelnummer, der gøre Mezian absolut rødglødende som producer.

"Problemet" med EP'er helt generelt tilgengæld er, at de jo ikke er et album! Man kan ikke helt bedømme dem ud fra album standarten. Men jeg vil sige, at som optakt til en kommende fuldlængdes debut, så er "Når Alt Kommer Til Alt" en sublim apetizer. Måske Vakili har taget ved lære af Atmospheres geniale reklamekampagne, hvor de udgav fire EP'er før "When Life Gives You Lemons..." ramte os. Hvis Vakili gør noget henad det sammen, så tør jeg godt garantere, at vi bliver ramt af lidt af en bombe!!

4.5/6

4 kommentarer:

Shadi sagde ...

Fantastisk anmeldelse, uden tvivl. Dette ser lovende ud, og jeg er meget sikker på at drengene/kunstnerne fortjener de 6 fulde stjerner for EP'en, deres sublime talent, hårde arbejde i al helhed og mod for bl.a at sætte liv i deres musik og sidst med ikke mindst, at lade deres blomstrende kunst komme ud til verden. Det er store skridt fremad, hvor hiphop hører hjemme!!

'Cause u know that this collabo brings you nuthin' else but the pure essense and spirit of music...like it's supposed to be.

Keep up the good work guys, for der er mangel for jer derude!







One love/ Peace!

zeggie sagde ...

Fed EP. Noget man kan føle.
Hvor får man fat i "Vakilisme 06"?

Anonym sagde ...

Begge albums Når Alt Kommer Til Alt EP" og Vakilisme, kan købes som mp3 på run for covers shop.

Thomas Muska sagde ...

Hovsa havde ikke lige set at din besked var 1 1/2 år gammel, men det er stadig rigtig fedt. men evt. tjek også noget af det nye som Mighty Mala fra Pladevennerne og Vakili har lavet, deres EP Afvist kan hentes gratis her http://www.pladevennerne.com/2011/01/afvist-ep-ude-nu-gratis-download-her.html