Q-Tip - The Renaissance

Hvis man indledte en diskussion om, hvem der igennem tiderne har været vigtigst for hip hoppen - hvis personlighed og tilstedeværelse på scenen har gjort mest for den kunstart vi alle samles om. Der er selvfølgelig mange der ville kunne krones som værende dén mest betydelige. Af folk jeg lige kan komme i tanke om, der vil DJ Premier, NaS, Dr. Dre, 2Pac, Biggie, RZA, Pete Rock og Common være iblandt de vigtigste på min liste. En helt ottende person der bestemt, måske endda over alle andre, har fortjent at komme på den liste, er ørerenseren, Q-Tip.
Han var frontfigur i legendariske A Tribe Called Quest som har bidraget verden med nogle af de bedste hiphop udgivelser, som blandt andre "Low End Theory" og "Midnight Marauders". Den stil som ATCQ repræsenterede er hvad vi idag kender som 'concious rap' - og Q-Tip selv fortjerer mere end nogen anden at bære titel som fader af selv samme. Artister som Common, Mos Def, Talib Kweli, The Fugees og Kanye West havde muligvis aldrig kommet frem hvis det ikke havde været for Q-Tip, og ser man tilbage på klassikere som blandt andet "Illmatic" og "The Infamous", så har Q-Tip været inde over. Sort på hvidt; Q-Tip er indiskutabelt en af de største der har været, lige fra day 1.

Som solokunstner har Q-Tip dog ikke været så produktiv, ikke at bebrejde ham noget, men 9 år er gået siden vi blev forkælet med "Amplified", som blev udgivet året after A Tribe Called Quests sidste udgivelse. Q-Tip formåede på egen hånd at holde stilen ved lige, og mange anser "Amplified" som en post-ATCQ klassiker. Nu skriver vi så 2008, hvor Q-Tip (endelig) er tilbage med et album, som faktisk lyder mere i retning af den gode gamle 'Tribe' -lyd end nogen anden kunstner har formået at kunne gengive siden en faktisk udgivelse.
Lyden står Tip også selv for. Udover et styks Mark Ronson og 2 J Dilla producerede numre, så har Q-Tip selv sørget for musikken, hvilket han sørme' har gjort godt. Jeg var egentlig ikke klar over at han var den store producer - he proved me wrong!
Mit favorit nummer er albummets åbner "Johnny Is Dead", som byder på et simpelt men herligt svingende beat, og et uovertruffent fremragende omkvæd, som resulterer i stort set uendelig replay value.
Faktisk så er denne "replay value" et af de vigtigste nøgleord når man skal beskrive "The Renaissance", for albummet er skabt ud fra en opskrift der siger, at der skal være en tårnhøj kvalitet overall, fremfor et eller to numre der er værd af lytte til - i ved, den opskrift som 95% af industriens artister laver cd'er ud fra... Disse 95% burde gøre klogt i at spidse ører og lytte til Q-Tips første radiohit "Gettin' Up", som er det perfekte bevis på, at et såkaldt "hit" sagtens kan være sammensat af substantiel og vedkommende tekst samt flot sammenskruede produktioner, i dette tilfælde takket være the late Jay Dee.





Denne stil vedligeholdes utroligt nok hele albummet igennem. Spring-over-numrene er blevet totalt udelukket, og herligt nok er albummet spækket med lækkert hiphop, som i dens reneste form minder dejligt meget om den jazzede, funky og soulede hiphop, som Tribe var fakkelfører for i sin tid. Tag fx. "ManWomanBoogie" som helt enkelt består af et oldschool trommebeat og en seriøst dyb basgang, der glædeligt hopper afsted og resulterer i et ganske magisk nummer. Samme beskrivelse, med enkelte specifikke sprøde twist oven i hatten, kan bruges om stort set alle de andre numre på albummet, og især den soulede del er en enorm drivkraft hele vejen igennem, og ser man på gæstelisten der består af Raphael Saadiq, D'Angelo og i den bedste ende, en af mine favorit sangerinder, Norah Jones, som besmykker nummeret "Life Is Better" og hjælper til med at gøre det til en af 2008's absolut bedste skæringer.
Lyrisk set stormer 'Tip frem og skærer igennem med imponerende rap, rim og historier - helt som man kender ham. Han kommer bredt omkring, og hans vedkommende touch gør at han altid fremstår som en aktuel og interessant rapper, der har noget vigtigt at stå frem med.

"Not Saying that I hate it, 'Cause here I kinda dig it / But what good is a' ear if a Q-tip isn't in it?"

"The Renaissance" er bestemt en af de bedre hiphop oplevelser i året 2008, og jeg vil råde enhver til at checke albummet ud, for det er en fandens go' kontrast til alle døgnfluerne, 1-hit-wonder'ne og alle dem der sætter pengene før kvaliteten. Q-Tip holder glæden ved lige, og efter at have lyttet til dette album, virker ens øre faktisk rent igen.

5/6