Fredags-nyheder: Shine a light

Hvilken kæmpe fredag vi er gået i møde, denne 2. december! En masse udgivelser har set dagens lys idag, og da fredags-nyhederne var nede sidste fredag grundet sygdom, har vi lidt til gode fra sidste uge også. Vi starter med sidste uges vel nok største og bedste overraskelse, da Exile og Aloe Blacc med dags varsel udgav deres første Emanon-projekt i lang tid, i form af DYSTOPIA. Dejligt at opleve Aloe Blacc vende tilbage fra det musikalske verdensherredømme med gigantiske hit-singler og længerevarende første-pladser, til sit gode, gamle, lille undergrundsselskab Dirty Science, og stadig være knivskap på rappen. Også Exile har genfundet sin vintage-lyd, og for mig, der var lidt skuffet over den polerede og alt for pæne lyd på Fashawn's The Ecology fra sidste år, er det virkelig rart at høre Exile på sit gamle, skrabede, støvede, MPC-sample-nørdene beat-game. Det er ikke alt, der er lige godt på DYSTOPIA, men på et nummer som "Shine A Light" bliver det simpelthen ikke bedre: her slipper Exile sit indre legebarn løs og flipper Joanna Newsom's "The Book of Right On" (som de fleste vil kende fra The Roots' "Right On"), og skaber en vidunderlig perle af et beat, som Aloe Blacc velsigner. Hør nummeret herunder:

JuJu Rogers og Bluestaeb har netop udgivet albummet Lost In Translation (LIT), som jeg har set frem til med store forventninger - og efter én gennemlytning kan jeg sige, at det ikke skuffer. Albummet er ret kort, men de to spilder ikke ét sekund og gennemsyrer hele spilletiden med høj kvalitet: Rogers med sublim rap og Bluestaeb med et udsøgt lydbillede, der emmer af støvet jazz og drumbreaks der er til at dø over. Jeg glæder mig helt urimeligt til at dykke dybere ned i denne lille perle. Tjek LIT HER og lyt til "Psalm 137" her: 

Min helt store britiske rap-helt er Jam Baxter. I min bog er der meget få på verdensplan, der overgår ham. Han synes at have ramt en farligt fuldkommen mixtur af mesterlig teknisk formåen, højtbegavede tekster og en sjælden indlevelse qua sin unikke personlighed. Hans sidste album, ... So We Ate the Whole (anmeldt her) var en mindre slum-mesterværk, musikalsk tillivebragt af den højst gale og geniale producer Chemo, der stykkede et lydbillede sammen, man ikke har hørt magen hverken før eller siden. Idag lød den glædelige nyhed så, at Jam Baxter udgiver sit næste album Mansion 38 i starten af det nye år, og som forsmag til den, numrene "Teeth Marks" og "Soi 36", der udkommer på en 7'' vinyl den 15. december. Igen er det Chemo, der står for produktionerne, hvilket svært kunne være tydeligere, når man hører det gigantiske og fuldkommen overrumplende flotte beat til "Soi 36". Hype-toget er oficielt i omdrejninger! Lyt til "Soi 36" herunder og hop med ombord:

  

Som de fleste efterhånden ved, har Ham Den Lange tilbragt mere tid som frivillig nødhjælpsarbejder i flygtningelejre på de græske øer det sidste år, end hjemme. Run For Cover bragte et fremragende interview med Ham Den Lange, med udgangspunkt i hans oplevelser (kan høres her), og nu gør Ham Den Lange klar til at udgive EP'en Dagbog fra en flygtningelejr, hvor hans dagbogsskriverier er blevet omsat til versefødder, akkompagneret af beats fra Architech. Jeg har haft fornøjelsen af at lytte til EP'en de sidste par uger, og der er noget af en oplevelse i vente. I kan regne med en anmeldelse af projektet her på bloggen omkring onsdag næste uge. Indtil da kan I forudbestille - og dermed støtte Langes 100ProcentNødhjælp organisation - via Run For Cover (HER), samt høre og se førsteudspillet "Endeløse madkøer" herunder: 

Da klokken ringede midnat var Smoke DZA og Pete Rock's samarbejdsalbum Don't Smoke Rock ude. For Smoke DZA er en drøm gået i opfyldelse ved at få legenden Pete Rock til at producere et helt album for sig (en drøm, han nok ikke er ene om), og også Pete Rock ser på samarbejdet med Harlem-rapperen som en person sejr, og har blandt andet udtalt til Billboard: "I've been blessed with the opportunity to work with a lot of great artists in my career and Smoke tops the list", - hvilket er lidt af en udtalelse når man tænker på, at Pete Rock har produceret for mere eller alt og alle indenfor nævneværdig rækkevidde. Til det første udspil "Limitless" har duoen allieret sig med NY-vidunderen Dave East. Tjek det ud her:

Killer Mike og El-P har nu sat en dato på udgivelsen af RTJ3, der lander d. 13. januar, og med dén nyhed følger det nye track "Legend Has It". Man er aldrig i tvivl om, at det er Run The Jewels man er i selskab med, men selvom kemien stadig er i top og beatet tydeligtvis kommer fra El-P's hånd, er jeg ikke voldsomt imponeret over "Legend Has It". Det er nok mest produktionen, jeg finder er for unuanceret og flad. Change-up'et til sidst hjælper på det, men heller ikke dét, er synderlig fantastisk. Måske det skal høres en håndfuld gange endnu - eller høres i pladens kontekst? Vurder selv herunder:

Tidligere i år udgav Decay the Llama det gratis album D., der blandt andet inkluderede et af årets tungeste posse-cuts i den Maker-producerede "Starter Jackets". I næste uge udkommer Decay's nyeste skud på stammen Acid Blue and Other Demons, og den frækt producerede førstesingle "Acid Blue" med den fantastiske kvindelige rapper Psalm One som gæst, er ude. Tjek nummeret her:

Netop hjemvendt fra deres Europa-tourné, hvor de fejrede deres succes af et samarbejdsalbum, udgiver Mr. Lif og L'Orange et nyt bonus-nummer til The Life & Death of Scenery. Nummeret "There's An Art To Sleeping" ligger, kronologisk set, efter "A Palace In the Sky", der ellers konkluderede albummet. Mit bud på, hvorfor nummeret er blevet sorteret fra, er, at det virkelig udpensler historiens slutning, på knap så elegant vis, som når "A Palace In the Sky" får lov til at lukke ballet. På "There's An Art To Sleeping" rapper Mr. Lif om, hvordan The Scribe (historiens hovedperson) har "flipped the regime", "crushed all the challengers" og "set the folks free": alt sammen noget, der egentlig stod mellem linjerne før. Mr. Lif gør det mere til tell end show, men nummeret er så blæret produceret af L'Orange, at man ingenlunde ville være det foruden. Og flowet sidder i øvrigt lige i skabet, hvilket alt i alt gør, at "There's An Art To Sleeping" ender med at berige The Life & Death of Scenery i sin helhed. Lyt til nummeret her:

Omend ikke en dugfrisk nyhed, fortjener Mickey Factz og Nottz's The Achievement: circa ’82, der er fløjet komplet over hovedet på mig, i sandhed at blive nævnt. Den korteste forklaring er, at det ret beset er en fantastisk fornøjelse at høre en sulten og skarp Mickey Factz over sprøde, knitrende Nottz-beats. Hvor meget mere grund har man brug for? Tjek den benhårde "414 Words" og den hårdkogte "Wants" herunder:

Det er ikke mange rosende ord jeg har kastet efter Drake på denne blog. Som udgangspunkt siger han mig ikke det store, men han har da afgjort lavet fede tracks fra tid til anden. Spotify har netop optalt deres streaminger og har afsløret listen over mest streamede kunstenere i 2016, og har dominerer Drake voldsomt - igen! Han er den mest streamede kunstner, Views er det mest streamede album og "One Dance" det mest streamede nummer. Damn. Om man kan lide ham eller ej er dét lidt af en sejr at hive hjem, og i den anledning vil jeg gerne gemme mit Drake-hate væk og afslutte dagens nyheder med et Drake nummer, jeg ganske enkelt elsker. Kæmpe skud ud til Quentin Miller, og selvfølgelig til Nineteen85 for at inkorporere Timmy Thomas' "Why Can't We Live Together" på vidunderlig vis. "Hotline Bling" er dem ultimative guilty pleasure her!:

God fredag og god weekend til alle

- Jeppe Due Barslund